Drejebænken - Stratos FU-230

Min første drejebænk var en JWL-1220VS med variabel hastighed. Det er en meget solid og stabil maskine, som desværre kun har en pinolhøjde på 150mm. Jeg har været meget tilfreds med maskinen, som er en perfekte begynder drejebænk, som jeg nåede at dreje mere end 150 vellykkede træskåle på.

Efter omhyggelige overvejelser besluttede jeg (august 2018) derfor, at det var tid til en opgradering af min drejebænk. Jeg satte derfor den gamle JET maskine til salg på www.dba.dk hvilket til min overraskelse og glæde resulterede i, at maskinen med tilbehør var solgt til prisen allerede dagen efter annoncen blev publiceret.

Afløseren blev en Stratos FU 230 som har en del vigtige fordele sammenlignet med JET maskinen: Pinolhøjde på 230 mm, flyt- og drejbar motorblok, samt en mere solid konstruktion. JET maskinen vejer ca. 40 kg mens Stratos maskinen (bordmodellen) vejer hele 115 kg!

Den nye Stratos FU-230 drejebænk.

Beskrivelse af Stratos FU 230 bordmodel

Jeg er ret imponeret over Stratos drejebænken. Den mekaniske forarbejdning er usædvanlig fin, der er tænkt på en mængde detaljer og hele maskinen virker meget solid og veldimensioneret. Prisen (kr. 18.000) taget i betragtning ser det ud til, at det har været et meget godt køb.

Der er flere oplysninger om maskinen (desværre med samtlige mål i tommer/inches, = 25,4 mm) i den engelske manual - selvom flere ting er ændret/modificeret på den version, som jeg har købt: For eksempel er frekvensomformeren ikke længere indbygget i understellet, men findes nu i et separat (blåt) kabinet, som er elektrisk forbundet direkte med motorblokken.

Det betyder, at understellet/vangen og motorblokken ikke længere er forbundet med ledninger, men kan håndteres hver for sig under monteringen. Hovedafbryderen findes derfor nu på frekvensomformerens kabinet - og ikke som beskrevet i manualen på siden af understellet. En praktisk detalje, som gør opsætningen en del lettere.

Er du interesseret i at vide mere, findes Mike Waldt's udmærket gennemgang af drejebænken på youtube: The Stratos FU 230 Wood Lathe Review

Den flytbare kontrolboks med kraftig magnetbagside.

De to faste gear ved flytbar rem. Bemærk også låsepinolskruen der forhindrer afskruning af centrerpatronen ved baglænskørsel. Hullet i lejet er beregnet til at indsætte en tap, der forhindrer akslen i at dreje ved afskruning af værktøjer. Tappen er også forsynet med en kraftig magnet, så den kan anbringes hvor som helst på drejebænken.

Jeg er endnu ikke begyndt at arbejde med maskinen (den 24. august 2018) blandt andet på grund af havevanding for at redde vore nyplantede træer, buske og roser, men vil efterhånden som jeg får erfaringer, der er umagen værd at dele, viderebringe dem her...

Opsætning af Stratos FU-230 i værkstedet

For at montere den større og tungere Stratos drejebænk på arbejdsbordet var det for det første nødvendigt, at sænke bordet 50 mm for at opnå den korrekte arbejdshøjde (afstand fra gulv til drejerens sænkede albue). Da vangen er længere, måtte den trekant, som understøtter vangen, når den er drejet 45 grader ud fra bordet, gøres større. Både bord og trekant er bygget af to sammenlimede gulvspånplader, som for en billig penge giver en tungt og stabil bordplade.

Den gamle drejebænk var monteret med bræddebolte med hovedet på undersiden af bordet og møtrikker på oversiden. Den nye Stratos bordmodel har i stedet for gevindhuller i vangens fødder beregnet til montering af maskinskruer (Sætskrueer 3/8x64 UNC A2 DIN933) fra undersiden af bordet. Jeg anvendte skruer som var 64 mm lange og med gevind i hele boltens længde. De passede uden afkortning til arbejdsbordets tykkelse (44 mm)

Det betyder, at man ikke kan se, hvor hullerne i bordpladen skal bores, men er nødt til at måle sig frem til de rette positioner. Det lyder ret nemt, men min erfaring viser, at det slet ikke er så simpelt, som det lyder. Boltenes diameter er 9,2 mm og hullet 10,0 mm så det er ikke megen plads til unøjagtigheder.

For at undgå besværligheder, lavede jeg en 1:1 skabelon i 8 mm krydsfiner, som passede nøjagtig til bolthullerne. Skabelonen blev dernæst lagt på bordet og holdt fast i den rette position af et par skruetvinger. Endelig blev hullerne boret med at 10 mm metalbor styret af en holder til boremaskinen, som sikrer, at der bores lodret. Skulle der være andre, som står for at montere en Stratos drejebænk på et bord, er du velkomne til at overtage skabelonen (send en mail til: swr@seqtools.dk).

Montering af vangen på arbejdsbordet.

Drejebænken er således boltet fast til et meget solidt arbejdsbord fremstillet af to tunge, sammenlimede gulvspånplader fastskruet til murstensvæggen bagtil og støttet langs forkanten med 5 ben, fire langs den smalle bordplade og et enkelt ben under spidsen af trekanten. For en sikkerheds skyld er det femte ben holdt på plads med en tap, der passer i et hul i værkstedsgulvet.

Den trekantede udbygning af bordet, der vinkler drejebænken 45 grader ud fra væggen, gør, at man kan stå for enden af drejebænken under udhulningen af skålene. Sammenlignet med den gamle JET drejebænk, kan motorblokken på Stratos bænken forskydes (og drejes) på vangen, hvilket giver en endnu bedre arbejdsstilling når skålene udhules.

Næste punkt på dagsordenen var så at få den uhåndterlige motorblok med frekvensomformeren og styreboksen flyttet fra carporten til dens endelige plads på vangen. Og så er det godt, at man er gift med en sej kone, der ikke er bange for at tage fat, når det gælder. Vi løftede tunge motorblok op i trillebøren og kørte det hele ind i værkstedet. Ved forenede kræfter fik vi løftet motorblokken på plads på vangen uden at beskadige ledningerne mellem frekvensomformeren og motoren.

Endelig var der forskellige småting, som skulle ordnes: (1) En hylde til centrerpatroner, anlæg mv, (2) Udsugningstragten skulle forhøjes, (3) Et 230 V udtag til strømforsyningen (en ledig 400 v gruppe blev delt i tre 230 v stikkontakter) samt (4) en sokkel til bænksliberen så den passede i højden efter bordet var sænket 50 mm.

Hylde, Tragt, 230V/16Amp udtag og Bænkslibersokkel.

Og så kunne vi omsider træde tilbage og betragte vidunderet, klar til brug...

Imponerende ikke sandt?

Tilpasning af mine hjælpeværktøjer

Til den gamle JET drejebænk havde jeg lavet et par hjælpeværktøjer dels til drejning/slibning af vanskelige emner, dels til montering en 300 mm slibeskive. Da den nye Stratos drejebænk er højere (pinol over vange afstand) var det nødvendigt, at tilpasse de to styr til den nye maskine.

Sliberondel

Som det ses på billedet herunder blev planet hævet 73 mm ved hjælp af en ramme fremstillet af en almindelig taglægte. Rammen blev limet sammen og limet til det gamle understel. Hullet (8 mm) til 90-grader styrets bolt blev boret igennem rammen fra det eksisterende hul i planet.

Afstanden mellem de to vanger på Stratos maskinen er bredere end JET maskinens, hvorfor det var nødvendigt at ændre bredden på styret, der sikrer, at slibeplanet centrerer nøjagtigt (se det øverste billede). Heldigvis passede den oprindelige anordning til at fastholde slibestyret.

Endelig købte jeg en 33 x 3,5 mm -> 1" 8 tpi adapter så flangen på de gamle 300 mm slibeskiver kunne anvendes. Adapteren er forsynet med pinolskruer således at adapteren kan sikres mod at blive skruet af ved baglænskørsel.

Læs videre om anvendelsen af denne slibeanordning under menupunktet: Sliberondel.

Styret til slibning med 300 mm rondellen.

Styr til båndpudser

Tidligere har det vist sig meget vanskeligt/umuligt, at dreje skåle af meget inhomogent træ. Forskellen i hårdhed mellem sunde områder og stærkt henfaldne/svampeangrebne områder gør, at traditionel drejning selv med superskarpe drejestål uvægerligt fører til voldsomme tear-outs. Se afsnittet: Holder til båndpudser

Overgangen til den større Stratos maskine medførte, at den holder, jeg havde lavet til den gamle JET maskine, var for lav. Derfor blev den lodrette del af styret forlænget med 50 mm således at midten af båndpudserens bånd nogenlunde passede med midten af den opspændte skål.

Som det ses på billedet herunder savede jeg den lodrette del af på bordrundsaven af. Uheldigvis væltede den lange fod den forkerte vej og ramte rundsavsklingen som pløjede nogle grimme spor i foden, som senere måtte repareres med Plastic Padding (man er desværre ikke heldig hver gang).

Det forlængede styr til båndpudseren. Bemærk det tilføjede, lodrette stykke på billedet til venstre.

Modificering af vakuumholderen

Som "prøveklud" for afprøvning af drejebænken fandt jeg en grovdrejet skål af Guldregn på lageret, som blev valgt til at indvie drejebænken. Især var jeg interesseret i, at undersøge om min vakuumholder til afdrejning af skålens bund også fungerede på Stratos bænken.

Som det ses på billedet øverst til venstre blev diameteren af det rør, som skulle indsættes i maskinerne hovedaksel, øget. Det viste sig, at en stump elektrikerrør passede på den eksisterende kobling - og i Stratos maskinens udboring. Som det kan ses på resten af billederne, var vakuummet også her tilstrækkeligt til at kompensere for diverse utætheder og således holde skålen urokkelig fast under afdrejning af bunden.

Afdrejning af skålens bund med den støvsugerdrevne vakuumholder. Bemærk i øvrigt den utraditionelle udformning af bunden: Den oprindelige tenon er bevaret, men afdrejet så skålen står på den ydre rand uden at vippe. Det har den store fordel, at skålen senere kan spændes op for opfriskning af overfladebehandlingen (slibning/polering).

I øvrigt har jeg kun ros tilovers for Stratos drejebænken. Det er virkelig en fornøjelse, at arbejde med det fine, gennemtænkte stykke mekanik. Jeg har allerede brugt muligheden for at flytte motorblokken tættere mod enden af vangen for at optimere arbejdsstillingen under arbejdet med indersiden af skålen. Med 45° vinklingen af bordet og motorblokken kørt næsten til enden af vangen står man perfekt for arbejdet med skålens inderside og bund.

Det eneste jeg i øjeblikket kan komme i tanker om jeg savner, er et J-format anlæg til at dreje den indvendige bund af dybe skåle. Det medleverede lige anlæg samt mine tre Sorbye, hvoraf det ene er S-formen, hvor den længste arm kan nå bunden af en ca. 10 cm dyb skål. Jeg har uden held ledt på nettet efter et J-formet anlæg med en lang 12-14 cm "arm", men det findes tilsyneladende ikke. Jeg har alligevel taget chancen for at dette anlæg fra: Drechselbedarf K. Schulte løser problemet.

Afdækning af af en del af spånsugertragtens åbning med en plexiglasplade reducerer støvproblemet betragteligt under slibning af skålen.

Under slibning af skålen slog det mig, at spånsugertragtens åbning egentlig var alt for stor til det forholdsvis svage sug fra JET spånsugeren.

Som det ses på billedet, blev suget - ikke overraskende - markant forbedret ved at afdække en del af tragtens åbning med en plexiglasplade med en væsentlig bedre støvsugning som resultat.

Læs mere om udsugning under menupunktet SLIBNING: Udsugning, JET 900 og Spånsuger, Bernado DC300

Taksskåle med naturlig rand

De tre taksskåle herunder er de første skåle, der er drejet fra start til slut på den nye Stratos drejebænk. Skåle af tørt Taks med naturlig rand er ikke den nemmeste opgave, hverken for drejebænken eller for drejeren.

Billedet er taget i værkstedet og viser de tre første store (25 - 27 cm) taksskåle med naturlig rand færdigdrejet på Stratos drejebænken. De båndsavede emner var opbevaret indendørs i et par år og var helt tørre, så grovdrejning var ikke nødvendig.

Tørt Taks er stenhårdt og har i tilgift den kedelige egenskab, at fibrene i træet ikke bryder sig om at blive skåret mod årerretningen. Fibrene er lange og seje og har - muligvis på grund af forkert tørring - en tendens til at modstå drejestålets æg og i stedet for at skæres, nærmest flås ud med kedelige tear-outs som resultat.

Efter min erfaring - som efterhånden er ret stor, når det gælder Taks - er det ikke muligt (for mig) at slibe drejestål med mine CBN slibehjul så der ikke opstår tear-outs. Og hvad gør man så? Ja, man griber sin båndpudser og sliber tear-outs væk (se: båndpudser 1 og båndpudser 2) så overfladen er glat uden tear-outs. Man ender så med en korn 80 overflade, som derefter kan slibes videre.

Heldigvis er problemet mindre, når det gælder skålens inderside. Dér er tear-outs ikke noget problem. Det er derimod vingerne, som skyldes træets runding samt barkens furer. Selve barklaget løsnede sig undervejs og blev fjernet helt. Derefter blev randen slebet med let hånd.

Vingerne blev slebet både på yder- og inderside - med skålen fikseret i drejebænken - med rondeller i min 4.000 rpm Fein boremaskine indtil form og overflade var tilfredsstillende. Sidste slibning var med korn 400. Endelig fik skålene 4. gange Danish oil efterfulgt af et lag mikrokrystallinsk woks.

Rustik halvskål af Taks

Den "rustikke" halvskål på det sidste billede er resultatet af et forsøg inspireret af min irritation / ærgrelse over at flytte rundt på det store taksemne, som var for revnet og rådangrebet til at kunne anvendes til en "rigtig" skål og som egentlig skulle have været i brændeovnen. Det nænnede jeg imidlertid ikke. Det er jo ikke så ofte, man ser emner af Taks i de dimensioner.

Så det slog mig, at det måske kunne blive til indersiden af en skål med flotte åretegninger med en meget rustik yderside med spor af svampe, en lilla skygge stammende fra et søm samt spor efter båndsavningen.

Den rustikke halvskål af en kasseret taksklump. Om man kan lide den rustikke halvskål er nok en smags sag. Men skal man vælge mellem brændeovnens askeskuffe og den særprægede halvskål af det smukke takstræ, er jeg selv ikke i tvivl: Den dramatiske åretegning med knasten og tørrerevnerne og ikke mindst den varme glød fra det gyldenbrune kernetræ er meget smukkere end den grå aske, der var blevet resultatet hvis klodsen var røget i brændeovnen.

Hvis jeg skulle bevæge mig lidt længere ud af den halvlyriske tanget ovenfor, vil jeg sige, at denne halvskål måske det tætteste jeg endnu er kommet på mine dogme regler, nemlig at holde fokus på træet særegenheder og forsøge under bearbejdningen på drejebænken i størst mulig grad, at fremhæve træet, snarere end at forsøge, at fremhæve mine endnu meget begrænsede evner som trædrejer.

Og det blev så enden på historien. Sjovt nok er halvskålen blevet rost og beundret af en del gæster, mens den har stået i stuen. Så måske er det en mulighed for andre defekte skåleemner i fremtiden. Rustik er jo en slags buzzword i dag, hvor man forsøger at gøre alting perfekt.

Anlæg til skåledrejning

Inden jeg gav mig i kast med drejningen af de mange emner af Taks, jeg har liggende og som skulle være de første jeg ville bruge den nye Stratos maskine til, bestilte jeg fra Drechselbedarf K. Schulteet meget kraftigt L-formet anlæg, som kunne nå bunden af skåle med en dybde på hele 18 cm.

De to anlæg til venstre er fra Promat, det til højre er fra den tyske leverandør. Selvom det er svært at se på billedet, er forarbejdningen af de to anlæg fra Promat en del mere gennemført.

Det viste sig, at være en god investering.

Med det medleverede, lige anlæg, samt de tre Robert Sorbye anlæg fra den gamle JET maskine med nye 1" skafter fra The Toolpost, var det aldrig lykkedes at dreje den indvendige bund på Taksskålene.

Jeg havde to lignende L-formede anlæg til den gamle JET bænk, som jeg brugte meget, når jeg drejede indersiderne af skålene.

De L-formede anlæg er næsten det eneste, der duer, hvis man vil have en runding med lille radius mellem bunden og siderne på skålen.

På den gamle bænk skulle man passe på som en smed, når man arbejdede nær enden af anlægget.

Der kom meget nemt resonans / vibrationer på grund af den forholdsvis spinkle udførelse af de gamle anlæg. Ikke mindst når det som her drejer sig om tørt, stenhårdt takstræ.

Med det nye L-anlæg fra drechselbedarf-schulte var disse besværligheder helt forsvundet. Både selve drejebænken og L-anlægget er mange gange kraftigere end de gamle og der var ikke antydning af vibrationer eller rystelser, selv om jeg arbejde på "foden" af L'et, alle 18 cm fra skaftet på anlægget. "Vingerne" på skålen til højre er ca 16 cm høje målt fra skålens bund.

Så de kr. 800 var meget godt givet ud - selvom det betyder, at der nu er endnu længere til sorte tal på bundlinjen.

Senere opdagede jeg, at Promat.dk sælger tilsvarende anlæg. De har imidlertid et skaft med en diameter på 25 mm og ikke på 1" (25,4 mm), som passer på Stratosmaskinen. Om forskellen på 0.4 mm har nogen betydning i praksis, ved jeg ikke. Jeg har i dag (18. november 2018) skrevet til Promat om spørgsmålet og vender tilbage når/hvis jeg modtager svaret.

Michael Kristiansen fra Promat besvarede kort efter min mail og bekræftede min formodning, at selv 0,4 mm betyder noget for stabiliteten. Han tilbød at specialfremstille to anlæg med 1" (25,4 mm) skaft og med en længde på ca. 20 cm, som passer til Stratosmaskinen. Til min overraskelse ankom de to anlæg med GLS allerede her til morgen (den 22. november). Prisen var ca. det halve af det tyske anlæg og kvalitet/forarbejdning en del bedre end det tyske. Så det er ikke sidste gang, jeg handler hos Michael/Promat.

Min trofaste JET 1220VS solgt

I den forbindelse var jeg i sjælden grad heldig. Jeg satte JET drejebænken til salg i annoncer i Den Blå Avis og Gul og Gratis om aftenen. Dagen efter skulle jeg passe vores udstilling på Hesnæs sommermarked og havde næsten glemt annoncerne. Men kl 15 modtog jeg en SMS fra min kone, der fortalte, at drejebænken allerede var solgt til prisen - og var afhentet af køberen.

Det viste sig, at køberen havde en "agent" på DBA, som ledte efter netop en JET 1220VS drejebænk. Så en gang imellem har man da lov til at være heldig.

Små forbedringer...

Motoren fungerer som støvpuster - En af de få ulemper ved Stratos drejebænken - i mine øjne - er, at indsugningen til den blæser, der er monteret på motoren for at sikre kølingen, befinder sig umiddelbart der, hvor det meste støv produceres under arbejdet med maskinen. Ventilatoren virker derfor nærmest som en støvpuster, der blæser fint svævestøv ud i rummet.

Jeg har længe haft en afdækning i form af et stykke af en støvsugerpose sat fast over indsugningen med tape. Men dels ser det herrens ud, dels holder det ikke alt støvet tilbage. Og støv i værkstedet er der rigeligt af i forvejen. Da motoren under drejning imidlertid aldrig er blevet mere end håndvarm, slog det mig, om den mekaniske køling af den store el-motor i det hele taget er nødvendig.

For at undersøge sagen lidt nærmere afmonterede jeg blæserhjulet på motoren og satte føleren fra mit elektroniske termometer til motoren mellem to køleribber. Termometeret har en maksimumfunktion, som gemmer den højest registrerede temperatur og fortæller således, hvor varm motoren højst har været under arbejdet.

Jeg arbejder for tiden (juli 2020) med grovdrejning af emner af Rødeg. Emnerne er ca. 300 mm i diameter og vejer ca. 10 kg stykket. Da det drejer sig om grovdrejning er overfladen ikke kritisk. Det gælder derimod om at få fjernet så meget træ som muligt på den kortest mulige tid. Det betyder, at belastningen af motoren er forholdsvis stor.

Omdrejningstallet var derfor så højt, som der var muligt uden alt for voldsomme rystelser, typisk 400 - 600 rpm. Det blev arbejdet i 1-2 timer per emne uden ret mange pauser (kaffe og cigaretter). Temperaturen i værkstedet var 22-25 grader.

Billedet nedenfor viser øverst motortemperaturen og nederst den højeste temperatur i forløbet. I sjældne tilfælde nåede maksimumtemperaturen lidt over 40 grader, men det meste af tiden var den kun omkring 30-35 grader. Jeg antager, at en overfladetemperatur på 35-40 grader absolut ikke er skadelig for motoren - selv ikke i lange perioder.

Så indtil videre lader jeg termometeret være tilsluttet og blæsehjulet afmonteret mens jeg følger motortemperaturen.

ADVARSEL: Hvis andre vælger at pille blæsehjulet af, vil jeg stærkt anbefale, at man holder nøje øje med motortemperaturen. Man kan ikke udelukke, at andre arbejdsbetingelser end mine kan resultere i højere temperaturer; muligvis så høje at motoren tager skade. Og så hjælper det ikke at klage til mig...

Billedet viser øverst til venstre det afmonterede blæserhjul samt (insert) hvordan hjulet er monteret på motorakslen. Øverst til højre termometeret med den aktuelle temperatur samt maksimum temperaturen. Insertet viser hvordan termometerets føler er sat fast mellem motorens køleribber.

Nederst syv af de i alt 13 grovdrejede skåle af Rødeg for at give et indtryk af belastningens omfang. Som nævnt i teksten var motortemperaturen på intet tidspunkt mere end et par grader over 40.

Vangestop - Med min opstilling af Stratos FU-230 er det ikke praktisk muligt, at montere en vangeforlænger med hængsel så pinoldokken kan drejes til side, når skålen skal udhules.

Det betyder, at pinoldokken skal fjernes helt fra vangen. For at fjerne pinoldokken skal man først fjerne den gevindtap, der forhindrer at pinoldokken utilsigtet skubbes ud over kanten af vangen.

Det har længe irriteret mig, at man hver gang skal fumle med gevindtappen, når pinoldokken skal fjernes. Straffen, hvis tappen ikke er monteret, vil være, at pinoldokken ryger på gulvet, med risiko for at forårsage adskillige blå tånegle, så den løsning er ikke anbefalelsesværdig, jævnfør Murphys første lov.

Jeg har derfor længe spekuleret på en alternativ, mere brugervenlig løsning, som er beskrevet i billedteksterne nedenfor.

Til højre for stop-bolten ses mit selvlåsende endestop, som består af en stump rustfri stålvinkel, der drejer frit omkring en bolt skruet fast (med en kontra møtrik på indersiden) i et af gevindhullerne i vangens endestykke. Hullet i vinklen er boret nærmest ved den ende af vinklen, der udgør stoppet, således at vinklens hvilestilling er i stop-stillingen.

Når pinoldokken skal fjernes, drejer man simpelthen vinklen til der er fri passage for pinoldokken og dens spændeplade under vangen. Når vinklen slippes, drejer vinklen selv tilbage til stop-positionen. Med denne løsning vil pinoldokkes endestop altid være på plads - uden at man skal skrue stop-tappen af og på.

Højdeindstilling af anlægget - Det andet problem - også i småtingsafdelingen - som til stadighed har irriteret mig, drejer sig om at indstille anlæggets højde. Det foregår normalt på "lurenkig" hvilket selvfølgelig er fint, men ikke særlig reproducerbart.

I min rodekasse fandt jeg en samling afstandsstykker i forskellig tykkelse som normalt anvendes til montering af termoruder i vinduesrammen. De forskellige tykkelser har forskellige farver, så det er nemt at sammensætte en afstandsklods af en veldefineret tykkelse.

På billedet nedenfor ses min løsning.

Afstandsstykker holdt sammen af en "foldback clip" og anbragt mellem anlægget og holderen. Billedet til højre viser de mulige, farvekodede tykkelser. Med denne simple løsning er det nemt og hurtigt, at gentage en given højde af anlægget.

Forbedringer 2021...

Mindre forbedring af udsugningen ved slibning - I afsnittet ovenfor er beskrevet effekten af at afmontere blæsehjulet på drejebænkens motor på begrænsning af støvproduktionen omkring drejebænken, specielt ved slibning af skålene. Det slog mig forleden, om udsugningen ville blive endnu bedre, hvis motorens bagerste dæksel også blev afmonteret.

Uden blæsehjulet har dækslet egentlig kun "kosmetisk" funktion. Samtidig medfører det, at emnet, der slibes, ikke kan flyttes de sidste 2-3 cm bagud og dermed give bedre muligheder for at placere emnet udfor midten af suget på tragten, som omslutter ca. det halve af emnet under slibning.

Til venstre temperatur i værkstedet, i midten motortemperaturen på samme tidspunkt og til højre motortemperaturen efter ca. 30 min med den grovdrejede skål i kloen og ca. 1.000 RPM, men uden spånsugeren tændt. Bemærk at Max funktionen på billedet til højre viser 23,7 grader. Termometerets føler er anbragt i bunden af en rille på toppen af motoren og kan anes på billedet ovenfor (for enden af den tynde, blå ledning).

Jeg har gennem lang tid overvåget motorens temperatur under forskellige belastninger og har indtil videre aldrig observeret, at temperaturen når højere end 40-42 grader. Som det ses på skiltet på motoren udfor HEAT er angivet en temperatur på 60 grader Celsius, som jeg antager betyder, at det er den højeste temperatur motoren tåler. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at motoren under andre betingelser kan blive varmere, så mine erfaringer gælder kun ved de betingelser, som er testet på mit værksted.

Hvis andre skulle blive fristet til at kopiere min løsning på støvreduktion, er det naturligvis på eget ansvar. Man får i øvrigt en god ide om motorens temperatur ved simpelthen, at lægge hånden på den. Hvis man brænder sig, er motoren helt sikkert for varm...

Billedet til venstre viser motorskiltet og det til højre motoren efter afmontering af dækslet. Læg mærke til, at jeg har flyttet nylon kabelbøjlen til dækslet på motoren. Bemærk også, at der ikke er nogle "huller" indtil motorens indre. Lejet til motorakslen antager jeg er et støvtæt, engangssmurt kugleleje. Der er således ingen fare for, at der slipper støv ind i motoren. Operationen gør, at det er muligt, at rykke emnet på drejebænken ca. 2-3 cm tættere på motoren.

Oversigtsbillede som viser, hvordan den grovdrejede skål nu kan anbringes, så den er ca. i midten af udsugningstragten og dens to plexiglasplader for oven og for neden, som hjælper med at gøre opsamling af slibestøvet mere effektiv.

Simpel bremse til drejebænkens hovedaksel

Jeg har for nylig drejet en mindre skål af Mirabelle, som krævede en del håndslibning. Skålen var monteret i drejebænken alene for at holde den fast under håndslibningen med en 50 mm rondel i boremaskinen. Under slibningen med rondellen sker det regelmæssigt, at skålen drejer en smule på grund af den roterende slibeskive, hvilket gør håndslibningen noget usikker.

Stratos FU230 har en 24 delefunktion, som kan låse hovedakslen i én af de 24 positioner. Denne facilitet er imidlertid besværlig at anvende, når emnet håndslibes og skålens position skal justeres ofte. For at undgå at emnet drejede ukontrolleret under slibningen, anbragte jeg en korkslibeklods i en skruetvinge i den modsatte ende af drejebænken så den sad så tilpas i spænd, at skålen ikke drejede mens jeg sleb, men skulle drejes frem eller tilbage med hånden. Hurtigt og nemt!

Korkslibeklods som bremse på hovedakslen mens der håndslibes. Tingesten den hviler på, er det anlæg jeg bruger, når drejebænken anvendes som plansliber med en 30 cm slibeskive i den modsatte ende af drejebænken. Som det ses på billedet er det en midlertidig løsning, som dog fungerede helt efter hensigten.

Parkeringsplads til pinoldokken.

Parkering af pinoldokken når den ikke anvendes

Min Stratos FU230 er en bordmodel, som er monteret som beskrevet under "Opsætning".

Det betyder, at pinoldokken skal fjernes under udhulning, samt når bunden skal drejes færdig med skålen fastholdt af min vakuumholder, og anbringes et eller andet sted, hvor den ikke er i vejen.

Til den ende har jeg lavet en "parkeringsplads" til den under bordet, umiddelbart under enden af drejebænken.

Ikke nogen stor opfindelse, men praktisk da pinoldokken er ret tung/uhåndterlig og står i vejen på min sparsomme bordplads.

besøg siden 2014 =