Trædrejeren

i

Krattet

Oprydningstilbud 2018

Søren W. Rasmussen
Skovstræde 22, Flintinge
DK-4891 Toreby L.
Tlf.: 2197 2259
swr@seqtools.dk

Store skåle af Valnød, Taks, Røn, Ahorn m.f.
Der er mange større og store træskåle (120 til 290 mm) af mange forskellige træsorter fra omegnen på lager. Se eksempler under menuen: SKÅLE TIL SALG .

Priserne starter ved kr. 300 og slutter ved flere tusinder kroner for de største og mest særprægede skåle af Taks, en træsort som er det er svært at få fat på, når det gælder store skåle.

Jeg stammer imidlertid fra Jylland, hvor man kun nødig betaler den annoncerede pris, og er derfor indstillet på forhandling om prisen.

Klik på billedet for at forstørre... Se også de nyeste store skåle.

Skåle med barkkant af Bøg, Platan og Æble
Normalt drejer man skåle af træ, hvor centrum af træstammen befinder sig i randen af skålen og barksiden i bunden af skålen. Det giver de største skåle af et givet stykke træ, men med et lidt "unaturligt" forløb af træets årer.

Vender man træklodsen med barksiden mod randen af skålen og centrum af stammen i bunden af skålen, opnår man et smukkere og mere naturligt forløb af årene i skålen idet årene følger skålens rand. Skålen kan ikke rigtig bruges til noget - andet end til pynt. Priserne har jeg endnu ikke fastsat.

Klik på billedet for at forstørre...

Små skåle/bægre af Elm og Æble
Små skåle/bægre 11-13 cm i diameter af Elm og Æble med "natural edge" hvor grenens centrum er i bunden af skålen og barkkanten i randen.

De små skåle velegnede som saltkar eller til at holde styr på blyanter, clips og andre småting, der ligger og flyder på skrivebordet.

Prisen varierer fra kr. 250 til 350 afhængigt af skålens udseende og forarbejdning. Nogle af de små skåle har en helt intakt barkkant, mens barklaget på andre af de små skåle løsnede sig undervejs og måtte fjernes.

Klik på billedet for at forstørre...

Træbrikker af Guldregn
Træbrikker til at anbringe duggede flasker og glas, kaffekopper og saftevandsglas mv. så der ikke kom-mer hvide ringe på bordpladen.

Træbrikkerne er slebet og behandlet med Danish oil og mikro-krystallinsk voks, som giver en mod-standsdygtig overflade, der tåler lidt af hvert - uden at skjule træets struktur.

Træbrikkerne koster kr. 25 per styk med rabat for større antal. Der vil være mulighed for selv at sam-mensætte/vælge sit sæt af træbrikker.

Klik på billedet for at forstørre...

Holdere til Smartphones og Ipads
På utallige opfordringer (fra Nina) lavede jeg en enkelt holder til hendes elektroniske dimser, der holder skærmene i en læsevenlig vinkel.

Det viste sig, at mine børn og svigerbørn også manglede sådanne enkle holdere. Så jeg lavede nogle flere af det træ, der var til overs fra bordpladerne i vores køkken. Der er stadig et mindre overskud, som er til salg.

Robinie er stenhårdt og tungt og derfor perfekt til formålet. Holderne er forsynet med filtfødder så de ikke ridser underlaget.

Klik på billedet for at forstørre...

Ninas Søpapegøjer af sten fra Røsnæs
Inspireret af den Islandske Lunde (også kaldet: Søpapegøje) og stenene på nordstranden af Røsnæs har Nina fremstillet sine egene udgaver af Søpa-pegøjerne.

Søpapegøjerne koster kr. 200 stykket og findes i et utal af udgaver. Papegøjerne er forholdsvis robuste, men er beregnet til pynt og bør ikke udsættes for alt for voldsomme fald eller slag.

Du kan læse mere om papegøjerne under menuen: NINAS SØPAPEGØJER.

Klik på billedet for at forstørre...
besøg siden 2014 =