Behandling og opbevaring af grønt træ...

Når man begynder som trædrejer, er det første problem man løber ind i: Hvor får jeg træet fra? Man kan selvfølgelig købe tørt træ i alle mulige dimensioner, men det var ikke lige det, jeg havde i tankerne, da jeg besluttede mig for at genoptage min ungdoms hobby.

Så jeg søgte selvfølgelig på nettet efter ideer. Det kan i øvrigt anbefales at besøge www.youtube.com; der ligger masser af meget gode film, der illustrerer problemer og deres løsning. Søg efter "Woodturning"

Det viste sig naturligvis, at jeg ikke var den eneste, der ikke havde lyst til at vente på at nyfældet træ tørrer ad naturlig vej.

Friskfældet træ tørrer med en hastig på omkring 25 mm per år fra barken og indad. Det betyder at en stamme med en diameter på 300 mm skal altså ligge i 10-12 år før den er klar til drejebænken. Og det har jeg ikke tålmodighed til at vente på.

Hvad der er endnu værre er, at tørrehastigheden fra barklaget mod kernen som nævnt ovenfor ca. 25 mm / år, mens endetræet ikke skal ligge mange dage i skoven, før revner begynder at vise sig i endetræet. Her er tørrehastigheden nærmere 25 mm / dag.

PS. Inden du selv begiver dig ud i skoven for at fælde træer til dine skåle, så kik lige engang på denne lille, meget instruktive video om træfældning. Har du ikke fået nok, så kan du også kikke på: Tre cutting fails, Tree cutting fails og Dangerous Tree Fails. Jeg har selv fældet omkring 60 store træer (dog ikke alle til skålefremstilling) og kan bekræfte, at det kræver omtanke, de rigtige redskaber samt stor respekt for opgaven. Træer er meget tungere, end man forestiller sig og opfører sig ikke altid, som man forventer.

Nyfældet træ - Grønt træ

Hvis man ikke ønsker, at bruge sine surt sammensparede midler til at købe "færdigt" træ fra en af de adskillige leverandører, er den eneste mulighed således, at anvende træ, der er nogenlunde nyfældet; træ som kan erhverves for en brøkdel af prisen på "drejefærdigt" træ.

Heldigvis bor vi med skove til alle sider, så råmaterialer er der nok af. I tilgift har skovfogeden på Krenkerup gods, Benny Christiansen, været meget hjælpsom i min søgning efter egnet træ. Det har indtil videre resulteret i, at jeg i øjeblikket har følgende træsorter "på lager":

*Fuglekirsebær, selvfældet, diameter: 400 mm
*Ahorn, selvfældet, svampeangrebet, diameter, 300 mm
*Bøg, helt træ fældet for et år siden, svampeangrebet, diameter: 350 mm
Guldregn (fra Idalund), kævler, diameter: 400 mm
*Taks, kævler (fra Idalund), diameter: 350 mm
Platan, kævler (fra Idalund), diameter: 400 mm
*Elm, kævler, diameter: 250 mm
Cypres, kævler, diameter: 350 mm
*Rødel, kævler, diameter: 350 mm
*Birk, flere meget store kævler, diameter: 350 mm
*Asketræ, kævler af et 100 år gammelt træ fra Sønderskoven. Diameter 35-40 cm (se foto ovenfor)
Blommetræ, 2 kævler med diameter på ca. 30 cm
Æbletræ, kævler med diameter på ca. 25-30 cm fra et meget gammelt æbletræ.
Lindetræ, forskellige stykker fra et meget gammelt - og stort - lindetræ som var en del af en lindeallé på Corselitze gods.
*Seljerøn (bornholmsk Røn) kævler med diameter på ca. 25-30 cm fra et meget gammelt vejtræ. Træet blev leveret til en bestillingsopgave af en familie fra Ishøj, som gerne ville bevare mindet om deres allétræ af bornholmsk Røn, som måtte lade livet på grund af opgravninger for fjernvarmerør. Det blev til 6 skåle, som efter en del besværligheder nu er helt færdige. Se: custom-made skåle.
"Almindelig" Ask og Eg findes overalt, så dem har jeg ikke på lager, men kan hurtigt skaffe dem.

Træsorterne markeret med * har jeg allerede forsøgt mig med, mens resten vil blive gjort klar (tildannet med kædesav og båndsav og grovdrejet) i løbet af efterår og vinter 2015 og drejet til skåle i den kommende vinter.

Jeg har allerede (april 2016) afprøvet min nye båndsav og har fremstillet cylindriske "propper" af Guldregn, Taks, Blomme, Birk og Platan, som er klar til at blive grovdrejet.

Det næste problem, der melder sig når man har træet i hus er: Hvordan forhindrer man, at træet tørrer fra enderne for fuld kraft imens man venter på, at det langsomt tørrer fra barken ind ad med en hastighed på 25 mm / år?

Foto af et tværsnit gennem det 105 år gamle (tæl selv efter) asketræ, som jeg for nylig føjede til samlingen. For at sætte træets alder lidt i perspektiv, har jeg sat årstal på årringene: Træet startede som frø i 1910, overlevede to verdenskrige, min fødsel - og sikkert også din - indtil det faldt for kædesaven i 2015. Forhåbentlig genopstår noget af træet som smukke, drejede træskåle inden alt for længe. Mens resten nok ender i en eller andens brændeovn - lidt synd...

Og efter 100 færdige skåle af Fuglekirsebær, Ahorn og Bøg glæder jeg mig til at fortsætte med de lidt mere "eksotiske" lollandske træsorter.

Opbevaring af friskt træ

Taks kævler behandlet med Anchorseal på endetræet.

Billedet viser mit trælager med en samling Takskævler hvor endetræet er behandlet med Anchorseal for at forhindre revnedannelse under tørringen. Anchorseal kan blandt andet købes hos Dansk Skovkontor.

Forskellige træsorter er selvfølgelig mere eller mindre tilbøjelige til at revne under opbevaringen.

Specielt er Fuglekirsebær efter min erfaring meget udsat for at revnedannelse i endetræet under opbevaringen, mens Taks ser ud til at opføre sig lidt mere samarbejdsvilligt.

Anchorsealbehandlingen er ikke ufejlbarlig, så det er en god ide, at inspicere sine trækævler omhyggeligt med jævne mellemrum og om nødvendigt, at gentage Anchorsealbehandlingen inden revnedannelsen blive alt for katastrofale.

Det viste sig i øvrigt, at selvom de gennemskårne fuglekirsebærkævler blev opbevaret i plastaffaldssække, var en del af dem alligevel revnet og måtte kasseres. At det skete skyldes sandsynligvis, at plastposerne med træet blev opbevaret udendørs.

Om dagen, når temperaturen steg, fordampede vandet fra træet. Om natten kondenserede vanddampen på indersiden af plastsækkene, løb ned af indersiden og samlede sig i bunden af sækken.

Du kan læse meget mere om opbevaring af træ under "Tips & Tricks"

Mere om tørring og opbevaring af grønt træ

Opbevaringen af halverede kævler i plastaffaldssække (ca. 5 halv-kævler i hver sæk) betyder således ikke at træet ikke tørrer under opbevaringen. Fugtigheden kondenserer som nævnt på sækkens inderside om natten, når temperaturen er lavest og samles i bunden af sækken - og fjerner dermed gradvist en del af det frie vand i træet.

Groft tildannede Fuglekirsebær emner i lukkede plastaffaldssække.

Til slut begynder det bundne vand tilsyneladende at fordampe i de øverste halv-kævler med revnedannelse som resultat.

De 9 måneder mine sidst grovdrejede emner blev opbevaret i plastsækkene var længe nok til, at enkelte af emnerne (15-20%) var revnede og dermed uanvendelige til skåle.

En løsningen er formentlig, at opbevare hver halv-kævle i sin egen plastpose. Plastskraldeposer (hvis emnerne ikke er for store) er velegnede og kan lukkes med en plastklemme.

Alternativt kan man vente med at opdele træet i kævler og halv-kævler indtil man er klar til at grovdreje dem.

Opbevaring kævlerne beskyttet af Anchorseal på begge endeflader fungerer fint i en begrænset tid - hvorefter kævlerne begynder at revne - på trods af forseglingen med Anchorseal.

Når fugtindholdet var faldet til under 10%, blev de grovdrejede skåle opbevaret ved normal stuetemperatur og relativ luftfugtighed.

Som det formentlig er klart for læseren, er tørring af grønt træ - enten i form af hele og halve kævler eller af grovdrejede skåle den mest besværlige, frustrerende og tidskrævende del af drejeprocessen. Det er - for at sige det mildt - højst utilfredsstillinde at måtte erkende, at der er flere variable i spil, end det er muligt at kontrollere. Forhåbentlig bliver jeg klogere med tiden.

Jeg bør vel også gøre opmærksom på, at min beskrivelse primært er baseret på træ fra Fuglekirsebær. Hvordan andre træsorter vil opføre sig, har jeg endnu til gode at opdage.

Du kan læse meget mere om opbevaring af træ under "Tips & Tricks" og om tørring af træ under "Grovdrejning"

Hvor finder man grønt træ?

Nedenfor ses fire billeder fra skovene i omegnen, som viser hvor noget af det træ, jeg anvender, kommer fra.

Heldigvis er jeg gode venner med skovfogeden på det store gods Krenkerup uden for Sakskøbing og har fået lov til at fælde nogle få træer, som jeg gættede på, ville være spændende, at bruge til at dreje mine skåle af.

Du finder beskrivelser af de enkelte træer under billederne.

Den knudrede AHORN fandt vi på en af vore mange spadsereture med hundene. Selvom vi i de 12 år vi har boet her på egnen, er det første gang vi opdagede det særprægede asketræ. Vi fældede træet selv, parterede det og kørte stykkerne hjem. Det viste sig senere, at vores gæt var korrekt. Træet har indtil videre resulteret i mange, meget smukke skåle.

For nogen tid siden passerede vi en stabel stammer langs skovvejen fra en nylig, større fældning i Frostrupskoven. I stablen opdagede vi, at nogle stammeenderne nærmest var karrygule. Jeg spurgte Benny (skovfogeden), som fortalte, at det var RØDEL, og at veddet senere ville skifte farve fra gult til rustrødt. Det holdt stik, idet de første fire grovdrejede skåle var røde ligesom drejespånerne.

Det viste sig senere, da jeg begyndte, at arbejde med Rødel, at selvom træet umiddelbart efter fældningen var carrygult og senere efter grovdrejning blev rødt, som navnet antyder, var de to færdige skåle, jeg endtil videre har fremstillet lyse uden antydning af gult eller rødt. Om de senere, når oliebehandling er færdig atter bliver røde - eller gule - eller vedbliver at være lyse, vil tiden vise.

I øvrigt er Rødel en meget taknemmelig træsort at arbejde med: Den er nem at tørre, nem at grovdreje, nem at findreje og til overflod også nem at slibe.

Jeg troede at alle elmetræerne i Danmark gik til under den store epidemi af elmesyge. Det er så ikke helt tilfældet. Blandt nogle spredte stammer, der lå langs skovstien var denne ELM. Jeg har også af den grovdrejet nogle skåle og kan oplyse, at træet er hårdt som sten at dreje i.

Forleden væltede en ret stort ASK ved siden af vores nabo, Sønderskovhjemmet. Rodnettet var råddent og var årsagen til at træet væltede. Heldigvis skete der ingen skade, hverken på bygninger eller mennesker. Det er ellers uhyre sjældent, at sunde asketræer vælter; det er gerne bøgen, der styrter om i vinden. Også fra denne Ask fik jeg nogle stykker, som senere vil blive forvandlet til skåle med den spændende brunfarvning af kernetræet.

Gode kontakter til skovfolkene

Når man som jeg bor midt i skoven, er det naturligvis vigtigt, at være på talefod med de forskellige skovfogeder, der er ansvarlige for skovene.

Og der har vi været meget heldige, både med hensyn til placeringen af vores hus i Krattet midt i det store gods Krenkerups skove og vigtigst med meget god kontakt til skovfoged Benny Christiansen. Takket været ham, har vi haft adgang til at erhverve mange forskellige lokale træsorter - inklusiv lidt mere eksotiske træer, som har levet på Lolland og Falster.

Senest (september 2016) fik vi ad omveje at vide, at en gammel lindeallé ved godset Corselitze var blevet fældet (inden træerne væltede af sig selv).

Jeg kontaktede skovfogeden på Corselitze (under det Classenske Fideicommis) Rune Rübner-Petersen, der ligesom jeg selv var ked af, at alt det gamle træ skulle ende som træflis til varmeværket. Vi aftalte, at jeg kunne få den store kævle på billedet nedenfor.

Han lovede heldigvis også. at de kunne skære kævlen i lidt mere håndterlige stykker, som kunne transporteres i en almindelig trailer. Kævlen indeholder vel en lille kubikmeter træ, så der skal nok køres flere gange med traileren

Så nu venter jeg spændt på besked, når træet er klar til afhentning. Og på lidt længere sigt på hvordan træet er at arbejde med. Som man kan se på billedet er der mange knuder på siderne af kævlen, som erfaringsmæssigt resulterer i smukke og særprægede åretegninger i de færdige skåle; men som også gør drejearbejdet svært, idet blandingen af irregulære områder på en homogen baggrund betyder at det er vanskeligt at undgå tear-outs i de blødere partier.

Forhåbentlig vil mine erfaringer med ahornskålene, som også bestod af meget inhomogene områder på en baggrund af "sundt" træ, kunne bruges på lindetræet (se afsnittet: "Reparationer").

Den store lindekævle, som jeg reddede mig på Corselitze gods. Desværre var det kun en brøkdel af lindetræet, der på den måde undgik flismaskinen for at ende i varmeværkets kedel. Synd og skam...

Opbevaring/Tørring af friskfældet træ II

Der findes adskillige forslag til opbevaring/tørring af grønt træ her på hjemmesiden. Det skyldes naturligvis, at det er et af de vanskeligste problemer - for undertegnede - undervejs mod den færdige skål.

Tørring omfatter faktisk to stadier, nemlig: Opbevaring/tørring af det friskfældede træ indtil skålen grovdrejes. Og tørring af de grovdrejede skåle til 8-9% vandindhold, klar til færdigdrejning.

Her gælder det opbevaring/tørring af friskfældet træ. Efter en del eksperimenter er jeg nået til følgende metode, som ser ud til at fungere ret godt:

1. Træet tildannes med kæde- og båndsav til cylindriske emner, som har nogenlunde plane områder i top og bund af cylinderen (Fig. 1).

2. De cylindriske emner stables ovenpå en stump bræt, der holder den nederste cylinder fri af gulvet. Mellem hver cylinder anbringes to afstandsstykker (Fig. 1 og 2).

3. Stablen af cylindre skal være lidt lavere end dybden af den plastikskraldepose, der trækkes over stablen af emner med åbningen nedad (Fig.3 og 4).

4. Med passende mellemrum (uger) trækkes plastsækken af, vendes med indersiden udad og trækkes på igen for at fremskynde tørringen.

5. Kævlerne opbevares i vores carport i læ og skygge.

Tørring af grønt træ, fortsat... Den omvendte plastiksækmetode. Øverst: fig. 1, 2, 3; Nederst: fig. 4

Metoden udnytter det faktum, at temperaturen veksler mellem dag og nat. I løbet af dagen fordamper vandet i emnerne, således at den relative luftfugtighed inden i plastsækken er ca. 100%.

I løbet af natten falder temperaturen og da kold luft kan indeholde mindre vand end varm luft, vil vanddamp kondensere på indersiden af plastsækken - uden at den relative luftfugtighed i sækken ændrer sig, men forbliver på 100% RF.

Når vanddråberne er tilstrækkelig store vil vandet løbe ned af sækkens inderside og hen ad gulvet, væk fra stablen af træcylindrene

Denne metode udnytter således døgnets temperaturvariationer til at pumpe det frie vand ud af træet i en atmosfære, der er meget nær på 100% RF under hele forløbet. Luft ved 6 grader kan indeholde ca. 7 gram vand per kubikmeter luft, mens luft ved 27 grader kan indeholde fire gange så meget vand.

Jeg har ikke vejet cylindrene undervejs, men er overbevist om, at det er store vandmængder, der fjernes fra træet med denne metode. Naturligvis fjernes mest vand når forskellen mellem dag- og nattemperaturer er stor.

Jeg har haft 20 - 25 cylindre under tørring i denne sommer og indtil videre er ingen af cylindrene revnet. Det gælder imidlertid nok om at stoppe i tide, inden alt det frie vand er helt væk.

Om det er muligt, at fortsætte indtil cylindrene er helt tørre, i.e. når det bundne vand begynder at forlade træet, ved jeg ikke - endnu...

Kopi af mit svar (25. april 2020) på en mail om opbevaring / tørring af friskfældet træ.

Ja, det er rigtig ærgerligt, når spændende træ revner midt i det hele. Jeg vil forsøge at beskrive den tørremetode, jeg selv anvender, samt et par fif, der reducerer ulykkerne – ledsaget af et par illustrationer.

Opbevaring af emner i affaldsposerlukket med clips (fra Ikea).

Jeg anbringer altid det træ, jeg arbejder med (medmindre fugtindholdet er mindre end 8-9% - hvad det sjældent er inden bearbejdning begynder) i en lukket affaldspose. Både i pauser under drejningen (jeg trækker en passende plastpose over emnet uden af afmontere det og lukker med en snor) på mere end få timer og når det i øvrigt lagres.

De forskellige fugtstandsende midler (e.g. Anchorseal) forhindrer kun revnedannelse i kortere tid (få dage). Jeg mistede 5-6 stammestykker af 100 år gammel asketræ, som revnede i stor stil ved opbevaring i et par måneder under halvtag trods omhyggelig forsegling – og blev forvandlet til pejsebrænde.

I stedet for anbringer jeg grønt træ i carporten på højkant på et par klodser med en skraldesæk over med bunden opad og åben i bunden. Det gør at temperatursvingninger døgnet igennem kondenserer vandet på plastiksækken om nattet hvor dråberne løber neden ud på gulvet. Under hele opbevaringen er der mættet vanddamp i selve sækken.

På forsiden af min hjemmeside kan du se emnet før drejningen efter 2,5 år under en plastsæk i carporten. Livlig svampevækst og ingen revner. Og det færdige resultat – en meget smuk (synes jeg selv) skål af svampeangrebet Valnød.

Du kan også læse historien om de fire valnøddeskåle, jeg for nylig drejede af et stammestykke (35% vand), som skovfogeden på Krenkerup kom med. Den beskriver hvordan jeg normalt tørrer mine grovdrejede skåle. Han har været utrolig hjælpsom med træ lige siden jeg købte min første drejebænk i 2013. Så jeg var glad for at kunne gøre lidt til gengæld for alle de træer, han i årenes løb har foræret mig.

Tørreskema for de fire skåle af Valnød. Bemærk, at de grovdrejede skåle ikke er helt tørre, hvilket resulterede i svag ovalitet af de færdige skåle.

Jeg har vedhæftet det skema jeg lavede undervejs, så du kan se, hvordan tørringen forløber. Jeg var her lidt for hurtig. Kurverne er ikke blevet helt vandrette. Resultatet er, at skålene blev svagt ovale (men stadig uden revner og med lige tykke sider).

Her er det især vigtigt, at beskytte skålene mod fordampning mellem drejning af yder- og inderside. Lader du skålen blive på drejebænken når yndersiden er færdig – og beslutter at gøre indersiden færdig i morgen. Ja, så får du ikke alene ovale skåle, men også skåle, hvor siderne ikke er lige tykke: Skålen med færdig yderside bliver oval i nattens løb (uden plastpose), hvorefter indersiden drejes cirkulær dagen efter.

Men med en køkkenvægt, en rulle affaldsposer med clips, en mikrobølgeovn, Anchorseal til forsegling af endetræet både ud- og indvendigt inden tørring i mikrobølgeovnen – samt en god portion tålmodighed er du godt begyndt. Og hvis du gerne vil have revner, så skruer du bare op for effekten eller forlænger tiden i mikrobølgeovnen – eller begge dele - og mest effektivt mod slutningen af tørreprocessen. Så tålmodighed er her en dyd...

besøg siden 2014 =