Fotografering af skålene



Jeg har forsøgt på utallige måder, at fotografere de færdige skåle, så de fremtræder ligeså smukke som i virkeligheden. Som det kan ses på de to eksempler nedenfor, er det endnu ikke lykkedes særlig godt.

Der er to (mindst!) problemer, som jeg endnu ikke har fundet en løsning på: Belysningen af skålen er det ene og baggrunden nummer to.

Overfladen af de oliebehandlede skåle er silkeblank og reflekterer lyset - uanset om der bruges blitz eller der anvendes naturligt lys (udendørs).

Med hensyn til en passende baggrund, bør den være neutral og gerne i en farve, der er forskellig fra skålen. Havebordet af vejrbidt teak er ikke helt umulig, så det bliver nok havebordet, der kommer til at danne baggrund for billederne (hvis jeg ikke finder en endnu bedre løsning).

















































































 

Fotografering - Problemer...

Hvis jeg skal gøre mig håb om at sælge skåle på nettet, skal billederne af skålene naturligvis være helt perfekte, så skålene fremtræder lige så smukke på billedet, som de er i virkeligheden.

Dette problem illustrerer i øvrigt meget godt, at det hjælper ikke med perfekte redskaber (et Nikon D7100 og et Panasonic DCM FZ150), hvis man ikke mestrer kunsten. Så der skal flere, mange flere forsøg til, før jeg er klar til at åbne min skåleforretning på nettet.

Seneste nyt (22. februar 2015): Har anskaffet mig et 150 x 150 x 150 cm hvidt fototelt (Walimex) som forhåbentlig kan sikre blødt lys til skålene. Nu mangler jeg bare, at finde nogle passende lyskilder...

...det viste sig desværre, at heller ikke fototeltet med to LED projektører var løsningen på mine problemer med at fotografere de færdige skåle. Så jeg holder en pause med fotograferingen - og håber på et mirakel...

Den - indtil videre - første skål af Taks, fotograferet udendørs på havebordet en overskyet dag.
To skåle af svampeangrebet Bøg fotograferet på vores spisebord med en stor blitz.
















































































 

Redigering, Photoshop

Efter et utal af forsøg er det omsider lykkedes mig, at fotografere skålene, så de fremtræder lige så smukke, som de er i virkeligheden.

Skulle der være andre, som har kæmpet med fotograferingsproblemer følger her min opskrift på skålefotografering samt efterbehandling af billederne:
Belysning, eksponering etc
Belysning: Samtlige billeder i galleriet er taget med et Nikon D7100 kamera på gråvejrsdage på vores havebord af vejrbidt, lysegråt teaktræ. Der er anvendt en lille blitz (Nikon Speedlight SB 400) monteret på kameraet som suppleringslys.

Billederne er taget med fast blændeindstilling på 1/32 (Stilling "A" på kameraet) og auto-eksponering styret af en trådløs udløser. Opløsningen var 6000x4000 pixel. Kameraet var monteret på et stativ under alle optagelserne.
Efterbehandling
Efterbehandling: Efter optagelserne blev billederne efterbehandlet i Photoshop (version C2) på følgende måde: Først blev billeder beskåret så skålen fyldte en passende del af det færdige billede. Størrelsen blev derefter justeret til bredde = 800 px (højden lod jeg være, som den var efter beskæringen).

Dernæst blev kontrasten korrigeret med "Automatisk kontrast" funktionen. Der er selvfølgelig også muligt, at justere kontrasten manuelt for hvert billede; men gevinsten er marginal. Photoshop rammer ret perfekt stort set hver gang.
Smart skarphed/Smart sharpness
Endelig blev hvert billede filtreret med Photoshops Smart skarphed funktion, som virkelig udretter mirakler. For andre fotonørder var indstillingen for Smart skarphed: Grundlæggende, Indstillinger = Standard, Mængde = 44%, Radius 1,8 pixel, Fjern Linsesløring.

Efter første behandling kan efterfølgende doser Smart skarphed gives med CRTL+F shortcut.

Billeder herunder illustrerer effekten af Smart skarphed funktionen. Den originale optagelse ses i øverste venstre hjørne. Billeder i samme kolonne viser henholdsvis 1 og to doser af Smart skarphed. Øverst i højre kolonne er anvendt tre doser med fire og fem doser Smart skarphed nedenunder. Jeg anvender selv i de fleste tilfælde to doser Smart skarphed.

Skål af Ahorn. Billedet er efterbehandlet med fra 0 til 5 doser af Photoshop funktionen Smart skarphed. De to kolonner læses fra top til bund. Det originale billede er i øverste venstre hjørne og billedet, som er behandlet med 5 doser, nederst til højre.

Gode ideer efterlyses
Som afslutning på dette punkt vil jeg gerne pointere, at de ovenfor beskrevne løsninger naturligvis ikke er de eneste, der virker. Det er kun en fremgangsmåde, som jeg efter temmelig mange forsøg er nået frem til. Jeg er imidlertid altid på jagt efter forbedringsforslag, så har du ideer til forbedring af min model for skålefotografering, er du mere end velkommen til at sende mig en mail.

















































































 

Schutterstock

Har du lyst til at se nogle af mine lidt mere succesfulde billeder, kan du finde min egen portefølge af censurerede fotografier på det kommercielle website: Shutterstock website.

Fotograferer du selv, er det meget lærerigt, at forsøge at sende dine billeder til Shutterstock (www.submit.shutterstock.com). De er meget strenge og accepterer kun absolut fejlfri billeder. Så hvis du selv forsøger at oploade nogle af dine "mesterværker" vil du sandsynligvis opleve, at du får en del af dine mesterværker, i hovedet igen. Jeg selv har en succesrate på ca. 50%.

Det er imidlertid en ret god måde, at lære lidt om fotograferings ædle kunst, idet hvert af de forkastede billeder ledsages af en kortere eller længere forklaring på, hvorfor billederne ikke blev godkendt.

Et af de ca. 50 billeder som jeg har fået antaget på Shutterstock.
















































































 

Forskellige forsøg

Efter flere forsøg på at fotografere mine skåle end jeg bryder mig om at tænke på, er der måske endelig lidt lys for enden af tunnelen.

Jeg har opgivet indendørs fotografering med kunstig belysning. Uanset hvilken opstilling af lamper jeg har forsøgt mig ender det altid med en kraftig refleks inden i skålen. Det er måske ikke så overraskende, at den blanke inderside af skålen virker som en parabol, der samler lyset i en større eller mindre stærkt lysende plet, der helt overskygger skålens inderside.

Nu er jeg ikke en person, der hurtigt giver op, når tingene ikke flasker sig; men med fotograferingen var det meget tæt på. Og imens jeg har leget med kameraet hober skålene sig på på mit lager.

I dag (17. januar 2017) forsøgte jeg mig endnu engang udendørs med min kone, Ninas hjælp at tage billeder af et par af de seneste skåle, én af Taks og én af Valnød fra den seneste serie.

Det viste sig, at den overskyede januarhimmel sammen med et fint snelag gav det helt perfekte lys. Jeg havde ikke gjort mig nogen anstrengelser for at finde en passende opstilling, men bad Nina om at holde skålene i forskellige vinkler, mens jeg tog billederne "på fri hånd". Resultatet kan du se på de to billeder herunder med de to tilhørende slideshows.

Et af fotografierne fra hvert af de to slideshow, som viser resultaterne af vores udendørs fotoeksperimenter. Skålen til venstre er af Taks (slideshow Taks) og den til højre af Valnød (slideshow Valnød).

Læg mærke til på billedserierne, at der næsten ingen reflekser ses fra skålene - og at hånden, der holder skålene - efter min mening - ikke i nævneværdig grad forstyrrer skålen, snarere tværtimod...
Lidt lommefilosofi...
Det er meget tilfredsstillende, at jeg nu kan komme lidt videre med salgsafdelingen af hjemmesiden. Som jeg adskillige steder rundt omkring på hjemmesiden har filosoferet over, er det en helt essentiel forudsætning for salg af skålene på nettet, at fotografierne giver et sandfærdigt indtryk af skålene.

Når den fysiske berøring af skålen ikke er mulig, mister man et meget vigtigt salgsargument, som et nok så vellykket foto kun i nogen grad kan erstatte.

Det gælder især, når man som jeg ikke fremstiller kunstgenstande til udstilling på kundens hylder og borde (som formentlig i forvejen er optaget af diverse andre ting og sager), men skåle, der er beregnet til at anvende i den daglige husholdning.

















































































 

Løsningen, omsider...

Pvc-folien - som holdes på plads med klemmer - dækker skrivebordet og rager ca 70 cm op bagerst.

Efter endnu flere forsøg på at fotografere mine skåle med et blot nogenlunde acceptabelt resultat er jeg måske ved at nærme mig en anvendelig løsning på problemet.

Jeg har i meget lang tid søgt efter en egnet baggrund for skålene som dels ikke koster en bondegård, dels kan anbringes uden at ommøblere hele huset. Forleden (februar 2018) snublede jeg ved et heldigt tilfælde over www.plastbutikken.dk, som forhandler tynde pvc-folie (RIAS FOP3A040ADWH - Tynd PVC folie hvid 1400x1000mm) i målene 100 x 140 cm. Folien er kun 0.4 mm tykke og er meget lidt modtagelige for snavs. Og så kostede den kun kr. 79,- + forsendelse. Sammenlignet med det produktfotograferingsudstyr, som jeg tidligere har kikket på, er det jo peanuts.

Fotoopstillingen med den hvide pvc-folie. Bredden er 100 cm og den samlede længde af folien er som nævnt 140 cm, rigeligt til at dække bordet og rage så højt op, at selv mine største skåle uden problemer kan "være" indenfor folien.

Jeg fremstillede et simpelt stativ (et lodret bræt med to tværstøtter, ét for neden ved gulvet og ét øverst til at fastgøre folien på) til at holde folien på plads, så folien dækker hele bordpladen og rager 70 cm op over bordet.

Du kan se resultaterne af de første fotograferinger på "her." Kameraet er min Nikon D7100 på stativet.

Belysningen voldte nogle problemer, men endte med at blive en kombination af et lysstorrør i loftet og min blitz (Nikon Speedlight SB-400). Belysningen er ikke optimal, men er til formålet ok. Der er nogle refleksioner fra skålenes side samt nogle kraftige skygger. Alternativet er imidlertid professionelle lyskilder, som dels er kostbare, dels fylder for meget. Så alt i alt er jeg ret tilfreds med denne løsning.

Alene det at jeg kan tage billederne indendørs er en stor fordel. Mine tidligere billeder af skålene er taget på havebordet udendørs i gråvejr, en løsning som ikke er særlig attraktiv - især ikke om vinteren.

Så jeg vil indstille mine spekulationer og ærgrelser over skålefotografering, og i stedet for nyde, at jeg i fremtiden kan tage alle de billeder, jeg har lyst til uden at vente på en gråvejrsdag. For de meget interesserede er her i detaljer, hvordan jeg har taget og bearbejdet fotografierne:
  1. Kamera: Nikon D7100 på stativ med trådudløser:
    1. Standard 105 mm zoomlinse med blænde 16, farvetemperatur på 6670K (eller 6250K )
    2. BESCHOI L-581 blitz (ledetal = 55) + 30W lysstofrør 100 cm over bordet.
    3. Kamera på stativ, Trådudløser.

  2. Efterbehandling af foto i Photoshop C2, dansk version:
    1. Beskær billedet til ønsket størrelse/opløsning
    2. Vælg Billede/Justeringer og Klik: Automatisk kontrast (eller Shift+CTRL+Alt +lille L).
    3. Vælg Billede/Justeringer og klik "Erstat farve...".
    4. Vælg baggrunden på fotoet med pipetten og sæt Lysstyrke = 100 (hvid) - eller til resultatfeltet er hvidt.
    5. Vælg Filter/Skarpere/Smart skarphed for at forbedre skarpheden. Denne funktion virker - brugt med måde - virkelig fremragende.

  3. Gem billedet med Shift+CTRL+Alt +lille S og vælg Høj opløsning (Kvalitet 60)
Jeg kan anbefale et lille program Colormate ver. 5.1.80 til håndtering af webfarver, som jeg skrev for flere år siden. Det er ret anvendeligt til kontrol af farver under redigering af billeder i Photoshop.

Selvom du har et andet kamera, kan disse oplysninger måske hjælpe dig til at finde passende indstillinger af kameraet og af belysningen. Og jeg er godt klar over, at en professionel produktfotograf vil få sig et billigt grin over ovenstående beskrivelse.

Prøv for eksempel at søge med Google efter "Udstyr til produktfotografering" og du vil opdage, at det rette udstyr dels koster en del, dels kræver mere plads end de ca. 4 kvadratmeter jeg har til rådighed. Som der konkluderes på fotostart.dk/forum/:

Køb dig ud af produktbilleder - ikke med den dyreste og bedste produktfotograf, men med en som har lys og styr på teknikkerne og som interesserer sig for at lave gode billeder.

Du kan se billeder af et udvalg af træskålene fotograferet med den mat-hvide pvc-folie som baggrund på: billeder af udvalgte skåle.

Har du fået blod på tanden, kan jeg anbefale dette link om produktfotografering på youtube.

















































































 

Redigering, GIMP 2024

Hvis dit hurtige indendørsfoto af dine færdige skåle på spisebordet ser sådan ud, fordi du ikke gad rigge din normale fotoopstilling op, er her nedenfor et forslag til forbedringer med det gratis fotoredigeringsprogram GIMP.
Du har måske været ude for - lige som jeg - at det foto du tog af de sidste mesterværker på spisebordet - måske fordi du ikke gad stille din normale fotoopstilling op - så ud nogenlunde som billedet herunder.

Der er nogenlunde så mange store og små fejl, som der kan rummes i et enkelt billede. Man kan naturligvis stadig se, hvad billedet forestiller, men det er også det hele. Der er reflekser fra blitzen, det hele er rødligt - og værst - er uskarpt/rystet.

Jeg har nedenfor forsøgt at give et par fif, som, omend ikke konverterer billedet til et præmiefoto, så dog gør at billedet præsenterer dine mesterværker lidt bedre. Vel at mærke uden at du behøver at tilbringe hele weekenden ved computeren.

Det kræver selvfølgelig at du er i besiddelse af en computer med en nogenlunde stor skærm samt at du er villig til at investere nogen tid i at lære de mest basale funktioner i det gratis foto redigerings program GIMP at kende.

Du kan hente den seneste stabile version (2.10.36) af GIMP til en række platforme inklusiv Windows, MacOs og Linux her: https://www.gimp.org/ samt studere en lang række videoer på youtube, som behandler alle facetter af GIMP fra helt basale oplysninger for nybegyndere til overkomplicerede opgaver for absolut viderekommende.

Efter min egen installation af Photoshop Pro af uransagelige årsager hold op med at fungere på min Windows 7 workstation, er jeg blevet meget glad for GIMP, som indeholder de samme funktioner (tror jeg nok: Der er mange flere funktioner i begge programmer, end normale amatører har brug for). Den afgørende forskel er at GIMP er gratis og Photoshop kræver et abonnement, der koster kr. 150 pr. måned det første år og derefter kr. 237 pr. måned de følgende år.

Jeg har nedenfor givet fem eksempler på effekten af nogle helt basale operationer i GIMP, som enhver med nogen computer erfaring nemt kan udføre - når det første chok har lagt sig efter installationen af GIMP har lagt sig: Der er ved første øjekast en sandflod af menuer, som til at begynde med virker helt uoverskuelige.

Eksemplerne er fremstillet ved at tage det oprindelige - miserable - foto (Figur 1.) og trinvis lave én justering ad gangen, som vises i det følgende foto. Den næste justering laves på foto 2 og vises på foto 3 og så fremdeles til foto 6, som viser den samlede effekt af de fem justeringer. Hele operationen tager mig - efter nogle måneders træning - cirka 5-10 minutter.

Beskrivelsen af de enkelte korrektioner findes i figurteksten, der ses, når billedet vises i stor størrelse (klik på thumbnailen!).
1. Billed opløsning
2. Reflektioner
3. Farvetemperatur.
4. Farvestik, Rød
5.For og Baggrund
6. Skarphed, Kontrast
Ovenstående demonstration dækker kun en mikroskopisk fraktion af de muligheder, der findes GIMP. Men hvis du sammenligner den øverste og nederste udgave af den samme original, er det forhåbentlig tydeligt at der kan opnås markante forbedringer af et mislykket foto med en begrænset indsats. Hvis billedstørrelsen reduceres en smule, er kvaliteten sammenligning med de fleste af de billeder, jeg normalt ser publiceret på Facebook.

Og skulle du en dag få lyst til at fremstille en brochure, der præsenterer dit håndværk, har du et professionelt redskab til at lave illustrationerne. I parentes bemærket har jeg haft stort udbytte af den brochure, jeg selv lavede; Af de 1.500 eksemplarer er der kun 500 tilbage; men et stort antal personer, der nu ved hvem "Trædrejeren i Krattet" er.

Her ser du, hvad der kan opnås ved at anvende de GIMP funktioner, der er beskrevet ovenfor. Det kræver som nævnt at man øver sig lidt - og er tilpas stædig.
















































































besøg siden 2014 =