Tips og Tricks...
 |
Nogle af oplysningerne kan du nok finde andre steder på siden, men måske fortjener de at fremhæves endnu engang.
Lige siden min tid på Carlsberg Laboratorium for snart mange år siden - hvor optimering af teknikken bag vores arbejde med elektronmikroskopiske undersøgelser af kønscelledannelsen, resulterede i et patent på et apparat til automatisk kontrastering af ultratynde snit til elektronmikroskopet - har jeg nydt, at kombinere praktisk design med den aktuelle opgave.
Du finder i øvrigt en omfattende samling af tips og tricks om alt, hvad man kan ønske sig at vide om trædrejning/woodturning (plus en hel del mere som man ikke var klar over, at man ønskede sig at vide) på: www.youtube.com, det er virkelig en sand guldgrube af information.
Du kan også besøge Kent Weakleys hjemmeside og læse hans meget detaljerede beskrivelser af alle aspekter af drejning af skåle. Det er en fornøjelse, at besøge hans meget omfattende website, som får mine primitive bestræbelser på at viderebringe mine erfaringer som trædrejer til at blegne fuldstændig. I parentes bemærket er han tillige en fremragende fotograf.
Se også mine seneste indlæg under "VÆRKSTEDET I DAG"
kort om Diverse småtips om kunst, buskrydder, centrerpatron, rengøring.
kort om Konstruktion af led lampe.
Konstruktion af effektiv vakuumplade
Det er svært at holde skålen fast, når bunden skal finslibes efter færdigdrejningen.
 |
| Undersiden af vakuumpladen med tilslutningen til støvsugerslangen. |
 |
| En simpel ventil til regulering af vakuum til vakuumpladen. |
 |
| Vakuumholderen er her monteret på arbejdsbordet med en skruetvinge. |
 |
| Her er en stor skål monteret på vakuumholderen med et gammelt håndklæde som underlag. |
Holderen består af en afløbsbøjning (40 mm) som passer til diameteren af støvsugerslangen, således at slangen kan presses ind i muffen og holdes fast af gummipakningen i muffen.
Afløbsbøjningen monteres i midten af en 22 mm spånplade, der er tilstrækkelig stor til at alle skålestørrelser kan monteres uden at rage udover pladen. Hullet i midten kan bores med en cirkelsav med passende diameter.
Støvsugerslangen behøver ikke at sidde særlig fast, idet vakuummet, når støvsugeren er tændt, sørger for, at slangen ikke falder af. Der bores et hul (diameter ca. 20 mm) i muffen med et trappebor for at lade støvsugeren afkøles af den falske luft, der trækkes ind via hullet.
Hvis der er behov for det, kan der nemt monteres en ventil, som tillader justering af den falske luftmængde. En opskåret ring af et 50 mm afløbsrør kan uden problemer klikkes på bøjningen og drejes, så en større eller mindre del af 20 mm ventilationshullet er dækket.
Pladen med støvsugerslangen monteres med en skruetvinge på arbejdsbordet. Man kan selvfølgelig finde andre, mere elegante metoder til at holde pladen fast, men skruetvingen er en praktisk og simpel løsning, som gør, at pladen kan nemt fjernes, når den ikke er i brug.
Endelig lægges et gammelt håndklæde over hele pladen, så skålene ikke bliver beskadiget. Jeg klippede endelig et hul i håndklædet så sugerørets åbning var fri. Undlader man at klippe hullet, vil slibestøv fra skålen efterhånden fanges i håndklædet over hullet og blokere det.
Det viste sig imidlertid, at min støvsuger sagtens kunne levere det nødvendige vakuum, selvom den sugede gennem håndklædet, blot jeg sikrede, at der ikke var folder i håndklædet
Med dette lille device holdes skålen urokkeligt fast med bunden i vejret, så man kan power-slibe bunden af skålen uden at risikere, at det hele hopper og danser.
Med min værkstedsstøvsuger er suget så kraftigt, at skålen kun med stort besvær kan løftes op, selv med ventilationshullet helt åbent.
Af hensyn til støvsugerens levetid, bør man nok ikke suge i længere tid med ventilen helt lukket.
Holder til båndpudser.
Som beskrevet adskillige steder på hjemmesiden har en stor del af de skåle, som jeg tidligere har fremstillet, været angrebet af svampe med det resultat, at veddets hårdhed har været meget forskellig i den enkelte skål.Løsningen jeg har anvendt, har været at slibe ydersiden med en båndpudser for at opnå en jævn overflade.
Problemet
Et problem med denne fremgangsmåde har været, at jeg har holdt båndpudseren "på fri hånd", hvilket har den ulempe, at båndpudseren tager mest de bløde steder, hvilket resulterer i en "bulet" overflade.I de mest uheldige tilfælde bliver skålens vægtykkelse meget uens; for stærkt angrebne kan vægtykkelsen blive så tynd nogle steder, mens der stadig er tear-outs i andre områder af det angrebne ved, at skålen nærmest er kassabel. Og det ærgrer mig naturligvis, idet netop disse skåle ofte har de flotteste åretegninger.
Oven i købet har jeg hele 13 grovdrejede, meget "frønnede" ahornskåle, som jeg meget gerne vil se helt færdige
 |
| Første trin i konstruktionen af en holder/et anlæg til båndpudseren for at gøre slibningen lidt mere kontrolleret. |
Prototypen
For at gøre slibningen med båndpudser lidt mere kontrolleret er jeg i gang med at fremstille en prototype på en holder, som kan støtte båndpudserens "endeknop" således, at der er lidt mere styr over slibningen.Med denne holder (hvis den ellers virker efter hensigten...) vil båndpudserens endeknop støtte på holderen, som dermed tager vægten og fikserer båndpudseren i den ene ende.
Tanken er dernæst, at den frie ende af båndpudseren (håndtaget) styres manuelt, så pudseren er fikseret i den nederste ende, men kan bevæges frit i den anden - øverste - ende.
På den måde håber jeg, at det vil være muligt, at styre slibningen af stærkt inhomogene overflader uden samtidig at risikere, at overfladen slibes forskelligt på sunde og angrebne dele af veddet.
Montering af holderen i bordet
Holderen er monteret på bordpladen med en 8 mm bolt gennem bordet og op igennem den lange fræsede slids i holderen. På denne måde er det muligt, både at svinge holderen fra side til side og at flytte den frem og tilbage således, at positionen passer til skåle af forskellig højde og diameter. Ved at fjerne bolten kan holderen uden videre tages væk, så den ikke er i vejen.Når positionen er korrekt, spændes bolten med en 13 mm stjernenøgle for at fastholde holderen. Se også den seneste modifikation af holderens fastspænding til bordet.
 |
|
På billederne ovenfor ses den færdige holder. Den er endnu ikke afprøvet, men jeg er ret sikker på, at den vil gøre
slibning med båndpudseren til en langt mere kontrolleret proces. |
Hvad mon andre trædrejere siger til drejning med båndpudser?
Jeg er helt klar over, at seriøse trædrejere vil løfte øjenbrynene helt op i panden, når de ser denne noget utraditionelle løsning; men jeg har altid været af den opfattelse, at hensigten helliger midlet: Man bør ikke altid stirre sig blind på eksisterende løsninger og metoder, især ikke hvis de er uanvendelige til opgaven. Havde vi gjort det, boede vi formentlig stadig i jordhuler, spiste råt kød og hundefrøs om vinteren...Afprøvning af holderen til båndpudseren
Det var lidt spændende i morges, at afprøve den nydesignede holder til båndpudseren på en meget vanskelig grovdrejet skål af Ahorn.Som billederne nedenfor viser, er veddet af ahornskålen fyldt med barkinklusioner, som i den færdige skål vil blive meget smukke, men som gør bearbejdningen af overfladen med traditionelle drejestål vanskelig for ikke at sige umulig. Det gjorde ikke sagen lettere, at den grovdrejede ahornskål efter tørringen var en smule oval.
 |
|
De to øverste billeder viser eksempler på bark-/ved inklusioner i skålen. Billeder nederst til højre viser det samme
område som billedet til venstre, blot efter slibning med båndpudseren. Der ses ikke "skader" på de løse områder
forårsaget af slibningen. |
 |
|
Fire billeder som viser hvor effektivt båndpudseren håndterer selv meget "frønnede" emner. Tear-outs
fjernes fuldstændigt på kort tid og selv grovdrejede skåle, som er ret ovale, kan slibes cirkulære uden
problemer. Jeg har anvendt korn 80 slibebånd til de fleste forsøg og korn 60 i situationer, hvor skålen
var meget oval. Det faktum at båndpudseren er fast forankret i den ene ende, gør det - som jeg havde håbet
- nemt at dosere slibningen. |
Om båndpudsere og slibebånd
Jeg skulle måske nævne, at jeg har to båndpudsere: En gammel Holtz-Her Derby (750 W) samt en nyere FesTool BS75 (1010W med variabel hastighed). De bruger begge 75 x 533 mm slibebånd (søg på nettet efter billigste tilbud, prisen varierer meget) og ligner i øvrigt hinanden på en prik (bortset fra farven), hvilket antyder, at Festools har købt/overtaget Holz-Hers originale design.Begge maskinerne vejer 3.8 kg, er ikke meget bredere end slibebåndet og har begge motoren liggende ovenpå med motorakslen parallelt med båndpudserens længdeakse, hvilket giver en meget god balance.
Konklusion
Så alt i alt kan jeg indtil videre konkludere, at holderen virker nøjagtig efter hensigten og dermed løser et problem, jeg har haft i temmelig lang tid. For mig betyder det, at træ, som normalt ville blive kasseret og puttet i brændeovnen, nu kan anvendes til fremstilling af meget smukke og usædvanlige skåle.Opbevaring af friskt træ
En nyttig oplysning for opbevaring af friskt træ er behandling af endetræet med Anchorseal, som kan købes hos Dansk Skovkontor.
 |
| Takskævler behandlet med Anchorseal på endetræet. |
Specielt er Fuglekirsebær og i endnu højere grad Ask efter min erfaring meget udsat for at revne under opbevaringen, mens Elm, Rødel og Taks er mindre udsatte for revnedannelse under lufttørring udendørs.
Anchorsealbehandlingen er ikke ufejlbarlig, så det er en god ide, at inspicere sine trækævler omhyggeligt med jævne mellemrum og om nødvendigt, at gentage Anchorsealbehandlingen.
Og som nævnt flere steder på hjemmesiden er den mest sikre opbevaringsmåde, formentlig at anbringe trækævlerne i plastsække. Træer tørrer selvfølgelig ikke (se dog billede nummer to nedenfor), men revner til gengæld heller ikke (ret meget...)
 |
| Delte kævler af Fuglekirsebær behandlet med Anchorseal. Opbevaret udendørs i læ og skygge. I begyndelsen gik det helt fint, men efterhånden kunne man ane fine revner i endetræet. Kævlerne blev derfor groft tilsavet med kædesaven og anbragt i plastsække (næste billede). |
 |
| Groft tilsavede kævler af Fuglekirsebær. Læg mærke til at indersiden af sækken er sjaskvåd på grund af det kondenserede vand. Sækkene er opbevaret udendørs i læ og skygge. |
 |
| Kævler af Elm og Cypres (til højre) behandlet med Anchorseal og opbevaret i carporten. Endnu ingen synlige revner. |
 |
| Takskævler behandlet med Anchorseal på endetræet og opbevaret i carporten. Sækkene i baggrunden indeholder ca. 1 meter lange stykker af Fuglekirsebær |
Muligvis - men med min arbejdsmetode ikke anvendelig - ville den helt skudsikker metode være, at grovdreje det nyfældede træ med det samme, tørre det i en kombination af fri luft og mikrobølgeovn og først da lægge det på lager til senere findrejning, pudsning og oliering.
Desværre er denne løsning ikke mulig, når man står med et nyfældet Fuglekirsebærtræ, som måske indeholder 50 - 80 skåle og nødig ser noget gå til spilde.
Så konklusionen - indtil videre - må blive, at der altid vil være et vist spild til brændeovnen; selvom det gør ondt...
Styr til båndsaven for tildannelse af emner til drejebænken.
For at gøre bearbejdningen af de groft tildannede emner lidt lettere, har jeg fremstillet et styr, der tillader bortsavning af de kanter og hjørner, der er efterladt af kædesaven.Princippet fremgår af billederne nedenfor. Bemærk at de to lister, som styrer pladen i de to udfræsninger i båndsavens bord er limet mens listerne er anbragt i udfræsningerne løftet et par millimeter op, så der er god kontakt mellem listerne og pladen.
Bemærk også at der er lagt plastik på savbordet inden limningen (med PU lim) for at sikre, at pladen med de fastlimede lister ikke limes fast til savbordet.
På det nederste billede ses, at styret virker. Jeg fik lavet fine cylindre ud af de 14 grove træstykker, jeg er i gang med for tiden. Forreste række Svedskeblomme, Guldregn og Taks og bagved Platan og Taks. De to ringe i baggrunden viser, hvor meget der skulle have været drejet af før emnet blev cylindrisk.
 |
| Billedserien viser forskellige trin i fremstillingen af et styr til båndsaven, der gør det muligt, at save de groft tildannede emner til perfekte cylindre - hvilket naturligvis gør den efterfølgende drejning meget lettere. |
 |
| Den forbedrede udgave af styret til båndsaven. Top: fig. 1; midt: fig. 2-3; nederst: fig. 4. |
Bemærk også på fig. 3 at der er monteret to beslag, som anvendes til at fastspænde styret til båndsavens bord når savsporet har nået periferien af cirkelsnittet og cirkelsnittet startes.
Jeg har anvendt det nydesignede styr adskillige gange på store kævler og har fået bekræftet, at det stort set fungerer upåklageligt, selv ved cirkelsavning (diameter 295 mm) af 190 mm tykke emner af grønt træ.
Det eneste problem har været, at savning i meget grønt træ har en tilbøjelighed til at frigøre spændinger i træet, som bevirker, at savklingen klemmes fast i savsporet. En klinge med større udlæg ville formentlig klare dette problem.
Sliberondel til drejebænken.
Jeg har adskillige gange haft behov for at slibe forskellige emner. Båndsliberen er anvendelig til mange formål, men er ikke særlig god til præcisionsslibning af større flader.Jeg har derfor bygget et anlæg til en 300 mm sliberondel monteret på drejebænken. Slibepapiret fastholdes med velcro til den cirkulære mdf plade skruet på en flange med gevind, som passer til drejebænkens hovedaksel.
For at slippe for at hive sandpapiret af hver gang, der skal skiftes kornstørrelse, fremstillede jeg en ekstra mdf plade med velcro overflade, så jeg kan skifte mellem korn 240 og korn 320 blot ved at skifte mdf pladen på drejebænken.
Den løse klods, der ligger løst på anlægget, er et vinkelanslag, som indtil videre fastholdes med en skruetvinge, når det er i brug.
 |
| De to billeder viser slibeanlægget monteret så det er nøjagtig vinkelret på sliberondellen. |
Da jeg - længe efter - havde købt båndsaven, forsøgte jeg at skære den revnede del af skålen af, hvilket viste sig at være ret nemt og resultatet udmærket. Snittet var naturligvis lidt groft og krævede en slibning - som førte til konstruktion af sliberondellen med anlæg beskrevet ovenfor.
Planen er nu at lime en tynd (8 - 10 mm) taksplade på den afskårne side af skålen og dermed have en halv-skål som med et hul i den pålimede plade kan hænges på væggen og anvendes til småting såsom nøgler, småpenge og andre ting, som normalt ligger og roder i entreen.
 |
| Billederne viser den halve taksskål, finslibning af væggen på sliberondellen samt den plade, som efter passende slibning, skal limes på siden skålen og erstatte den revnede del. |
Båndsavning af grønt træ...
 |
| Du kan følge udskæring af et cylindrisk emne (290x180 mm) af en halv-kævle af nyfældet Valnød på dette: Slideshow |
Problemerne har været størst med store kævler af helt friskfældet - og derfor pjask vådt - træ med bark. Problemerne skyldes primært, at klingen ikke skærer et tilstrækkeligt bredt savspor og derfor klemmer sig så fast at saven stopper midt under savningen.
Resultatet er, at emnet skal drejes baglæns og frigøres således, at der kan startes med en ny indsavning som skærer det første segment løs så det kan fjernes. Hvilket er frustrerende for nu at sige det mildt...
I det følgende vil jeg beskrive nogle af mine gæt/hypoteser om de faktorer, som er årsag til, at klingen kører fast. Du finder også nogle billeder fra en af de mere positive oplevelser med båndsaven på dette Slideshow:
Den krydsfinerplade med centertap, jeg anvender til savning af cirkulære emner til drejebænken med båndsaven, finder du her: Styr til båndsaven.
 |
| Det ene af båndsavens to øverste sidestyr for savklingen. Det vigtige, bagerste styr for klingen ses som en mørk, cirkulær skive bagved/oven over. Der findes tilsvarende styr for klingen under båndsavens bord, som indstilles på samme måde, som det øverste. |
Justering af båndsaven
Selvfølgelig skal selve båndsaven være justeret korrekt for at fungere tilfredsstillende. Jeg kunne godt skrive en del om hvorledes jeg justerer min egen båndsav, men vil i stedet for anbefale, at du bruger en god halv times tid på at se og høre Alex Snodgrass' fremragende gennemgang (på engelsk) af båndsavens korrekte justering. Du finder den her: Band Saw Clinic". Og selvom det ikke er en Scheppach sav han demonstrerer, gælder hans anvisninger også for denne sav.Savklingerne
Det siger sig selv, at klingerne er en vigtig faktor for en succesfuld savning. Jeg har forsøgt med klinger i forskellig bredde, tandantal fra to leverandører, nemlig svenske Lenko klinger fra Dorch&Danola samt engelske fra Axminster (Axcaliber). Begge typer fungerer nogenlunde ens.
 |
| Helt ny og ubrugt klinge med skarpe og spidse tænder. Det ses tydeligt at, klingen er tandspidshærdet. Jeg havde ikke flere 10 mm klinger, da billedet skulle tages, så klingen er en 15 mm bred klinge |
De engelske tandsspidshærdede: Axcaliber Ground Tooth Blade: 2,369mm(93.1/4") x 9.5mm(3/8") 4 Tpi koster derimod kun kr. 100 per styk - inklusiv VAT og levering.
De 9 mm der er i forskel på længden (2369 versus 2360) kan uden problemer tilpasses ved at justere klingestramningen på saven.
For nylig (november 2018) har jeg fået adressen på en leverandør: F.C. Larsen ApS, er leveringsdygtig i allehånde klinger til båndsave. Jeg har senere flere gange købt klinger hos FC Larsen, som laver klinger i den ønskede længde fra dag til dag. Jeg kan kun sige, at det løste mine problemer med "rundsavning" af grønne emner helt uden alle de problemer, der er beskrevet i dette afsnit.
Slidte klinger
Naturligvis bliver klingerne slidt ved savningen. Desværre er det svært at afgøre - inden det er for sent - hvornår sliddet bliver kritisk. Når man føler på klingens tænderne virker de meget spidse/skarpe - og saver fint ligeud i tørt og knapt så tykt træ som i 180 mm tykke halv-kævler.Men hvis man undersøger tændernes sider, opdager man hurtigt, at de klinger, som går fast under cirkelsavning af tykke halv-kævler er slidte på tandens to sider. Og lader man forsigtigt fingeren glide langs klingens sider, er slidte klinger langt mere glatte sammenlignet med siderne på en ny klinge.
 |
| En meget slidt 10 mm klinge. Man ser tydeligt (håber jeg), at alle tændernes kanter er afrundede og ikke skarpe som på billedet ovenfor. Det siger næsten sig selv, at en sådan klinge vil have det svært ved cirkelsavning i store, våde emner, mens savning ligeud formentlig stadig er muligt, omend snittet nok ikke bliver så pænt. |
Hvorfor slides klingerne?
De fleste af os (undertegnede inkluderet) regner ubevidst med, at en savklinge til båndsaven holder nogenlunde lige så længe, som den der sidder på rundsaven.Der er imidlertid meget stor forskel i konstruktionen af de to klingetyper. Rundsavsklingen har sædvanligvis hårdmetalskær, mens båndsavsklingen har hærdede tænder - hvilket er en helt anden sag, når det drejer sig om slid.
Hvis man i tilgift saver i en cirkel, vil sliddet på især tændernes hjørnes være stort. Muligvis er der støv/fint sand i barkens furer, som vil fungere som slibemiddel og slide de skarpe hjørner på tænderne af.
Eller endnu værre: Hvis båndsaven er justeret forkert, risikerer man, at tandspidserne befinder sig indenfor båndstyrene (som på Scheppach saven er fremstillet af hårdmetal). Det vil hurtigt fjerne tændernes skarpe hjørner (og samtidig slide på styrene). Det er derfor meget vigtigt, at kontrollere, at de to bagerste båndstyr er korrekt placeret, så tænderne ikke rører sidestyrene.
Skifter du mellem klinger af forskellig bredde, er det derfor vigtigt samtidig at justere både det øverste og det nederste bagerste styr så tænderne netop er fri af sidestyrene. Glemmer du det, er din savklinge hurtig kaput.
Hvor længe holder en klinge?
Ja, det kommer selvfølgelig an på, hvor meget - og til hvad - man bruger den. Mit gæt er, at savning af 3-5 halv-kævler (290x180mm) i vådt valnøddetræ med tyk bark vil være det meste, du kan forvente af en ny kvalitetsklinge, før siderne af tænderne er slidt i en grad, der gør, at cirkelsavning i vådt træ ikke længere er mulig.Som nævnt vil klingen formentlig stadig kunne anvendes til savning ligeud i tørt træ, hvor klingen ikke behøver et så bredt savspor for at skære sig fri.
Man kunne så spørge: Kan man ikke slibe tænderne? Formentlig ikke. For at gendanne skarpe/skærende tænder, som også skærer på siden af tandspidsen, skal der slibes meget af, så udlægningen af tanden reduceres og evnen til at skære sig fri dermed mistes. Og så er det også et større arbejde, at slibe en hel kæde blot nogenlunde kontrolleret - antager jeg, har ikke selv forsøgt!.
Aflejringer på klingen
 |
| En helt ny Axcaliber 10 mm klinge efter savning af seks cylindre i vådt valnøddetræ: to
på ca. 290x170mm samt fire lidt mindre på ca. 250x150 mm. De første fire savninger gik udmærket, mens klingen begyndte at miste evnen til at skære sig fri ved cylinder 5 og var ved den sidste cylinder så godt som ude af stand til at skære et tilstrækkeligt bredt savspor og gik derfor fast adskillige gange. Når klingen savede i den sidste cylinder, var det tydeligt, at den ikke var i stand til at skære et lodret snit, men blev presset til siden, så savningen måtte afbrydes: Klingen blev trukket fri af emnet, emnet blev drejet og et nyt lige start-snit påbegyndt...Som også, kort efter cirkelsnittet begyndte, gik fast. |
Belægningen kan - med besvær - fjernes mekanisk med en skarp kniv. Bedre er det at bruge en plastspand med en diameter lidt større end den sammenfoldede klinge samt en flaske afløbsrens (NaOH). Klingen anbringes i bunden af spanden og overhældes med den kraftige base.
Efter nogle timer er belægningerne opløst og klingen kan skylles med rigeligt vand, aftørres og smøres med et tyndt lag kædesavsolie for ikke at ruste - og kan muligvis fortsat anvendes.
Advarsel! - Pas på med afløbsrens, det er kraftigt ætsende og er ikke godt at få på tøjet - eller i øjnene. Jeg selv rensede og skyllede klingerne i vores brusekabine, hvor der både er vand og afløb.
Jeg fik senere på woodturning.dk det tip, at petroleum (i en passende sprøjteflaske) sprøjtet på klingen under savningen, kunne forhindre opbygning af belægninger på klingen ved savning i vådt træ. Det lyder umiddelbart som en god ide, som jeg dog endnu ikke selv har afprøvet.
Konklusion
 |
| Den samme klinge som på billedet ovenfor efter rensning med NaOH/afløbsrens. Alle belægninger på tænderne er fjernet og klingen er igen som ny - trods savning af de seks cylindre i vådt valnøddetræ beskrevet i billedteksten ovenfor. De fire sidste cylindre blev savet uden problemer med den rensede klinge. |
- en savklinge kan være ubrugelige enten hvis tænderne er slidt eller hvis tænderne er ok, men er dækket af fastsiddende belægninger.
- I det første tilfælde er klingen kassabel. I det andet kan den reddes ved rensning i NaOH.
- Er klingen forholdsvis ny, men har alligevel svært ved at skære sig fri, er det en god ide, at undersøge klingens tænder for fastgroede belægninger.
- Har klingen været i brug længe - og længe betyder her ikke årevis - er det sandsynligt, at den er slidt i en grad, der gør at
den er kassabel.
- Det, der formentlig har ødelagt mine egne klinger tidligere, er, at jeg alt for længe har forsøgt, at save videre med en klinge med fastgroede belægninger. Det har forårsaget, at klingen ikke har kunnet skære sig fri, men er blevet presset til siden, så tænderne har ramt båndsavens styr, som har ødelagt skæret på tænderne - og dermed klingen.
Hvordan folder man en båndsavsklinge?
Det ser lettere ud, end det er i praksis. Prøv at kikke på denne Youtube video; den beskriver hele tre metoder. Så kan man selv vælge hvilken, der passer én bedst: How to coil a bandsaw blade: 3 easy methods". Jeg selv bruger metode 3, den med foden på klingen.Forbedring af holderen til båndpudseren.
Det viste sig, at fastgørelsen af holderen til båndpudseren ikke fungerede særlig godt. Den oprindelige udgave var baseret på en gennemgående bolt, der fastholdt holderen til bordet. Det betød, at holderen kun kunne monteres i ét punkt udfor vangen.Som det ses på billedet, er slidsen nu forlænget, således at der kan anvendes en skruetvinge i stedet for en bolt til at fastholde holderen. Det betyder, at holderen kan anbringes på et hvilket som helst sted langs vangen.
Da motorblokken på Stratos drejebænken kan flyttes langs vangen, kan holderen nu placeres udfor skålen uanset hvor den befinder sig.
 |
|
De to billeder viser modifationen af holderen til båndpudseren, så den er nemmere at anvende med Stratos
drejebænken. |
 |
| Eksempler på anvendelsen af holderen til båndpudseren. Med holderen kan båndpudseren nå også en del af skålens sider. |
VaKuumholder til drejebænken.
Inspireret af min utilfredshed med bearbejdning af skålenes bund har jeg endelig taget mig sammen til at konstruere en holder (chuck), der tillader montering af færdige skåle i drejebænken ved hjælp af en vacuumholder.Problemet er naturligvis, at drejebænkens aksel kan rotere uden at slangen til vakuumpumpen (i.e. støvsugeren) følger med. Det kræver en kobling mellem de to dele, som muliggør at slange og aksel kan bevæge sig uafhængigt af hinanden.
Koblingen udgøres af et kugleleje, hvor den ydre ring er forbindes til støvsugerslangen mens den indre ring med et rør forbindes til drejebænkens gennemborede aksel.
På billederne (top: 1-2; midt: 3-4; nederst: 5-6) herunder ses, hvordan jeg har fremstillet koblingen og hvordan den monteres på drejebænken. Røret (fig. 1) blev lavet af en gammel rørnøgle (fra en af vores Ladaer), hvor enderne blev skåret af med en vinkelsliber og derefter blev filet til en diameter på 12 mm i den ende, som sidder i kuglelejet (figs. 1, 2). Diameteren på den anden del af røret blev filet ned til 11 mm, som er lysningen i drejebænkens gennemboring (figs. 3).
Kuglelejerne (jeg brugte to stk lukkede SKF lejer) kunne netop presses i en VVS bøjning (efter en smule opvarmning med varmepistolen) så de sad urokkelig fast (fig. 2, 6). Røret blev fikseret i kuglelejet med en smule LockTight.
Støvsugerslangen passer stramt i muffeenden af bøjningen (fig. 4) og alle delene holdes sammen af vakuummet når støvsugeren er tændt. Til at holde skålen fast blev anvendt en afdrejet (290 mm) MDF plade monteret på en flange, som skrues på drejebænkens aksel. MDF pladen blev beklædt med en anti-skridbelægning (fig. 6) for at forhindre, at skålen forskubber sig radiært.
 |
| Billedserien viser forskellige trin i fremstillingen af vacuumholderen til drejebænken. Top: figur 1-2: midt: figur 3-4: nederst: figur 5-6. |
For skåle, hvor siderne er helt tætte, er det nok en god ide, at åbne ventilen (fig. 2) for at sikre afkøling af støvsugerens motor. Og i det hele taget at undgå at lade afdrejning/slibning vare alt for længe ad gangen.
 |
|
Billedet viser hvorledes skålen centreres (forudsat, at centrum stadig er markeret i skålens bund) inden
der tændes for støvsugeren. Bemærk at den tynde, sorte antiskrid belægning på skiven senere blev udskiftet med en 5 mm selvklæbende svampegummiplade af neopren med lukkede celler, som jeg skaffede fra Klinger Danmark A/S. |
Fordelen er naturligvis, at der på denne måde er mere plads til drejestålene ved afdrejningen tæt ved centrum.
Først til allersidst fjernes pinolen så den lille tap, der ikke kan afdrejes mens pinolen er i brug, kan fjernes mens skålen alene fastholdes af vakuummet.
Dette er en klog sikkerhedsforanstaltning, hvis for eksempel en eller anden ved en fejl slukker for støvsugeren midt i det helt...
Modsat en del af de mere avancerede vakuum chucks, som beskrives på www.youtube.com er denne - lidt primitive - løsning ret tolerant overfor læk i opstillingen. Støvsugerens flow er så højt, at der er rigelig plads til nogle utætheder.
Det skal til slut bemærkes, at denne model kun er egnet til skåle af en vis størrelse, som har en lige rand. Har du behov for at fastholde mindre emner for for eksempel drejning eller slibning af skålens indre duer denne løsning ikke.
Til denne type opgaver kræves et lufttæt system samt en egentlig oliefri vakuumpumpe, der kan skabe et meget højere vakuum, men til et meget mindre flow. Find selv inspiration på www.youtube.com (søg efter woodturning + vacuum chuck).
Materialer hvis du selv vil lave en vacuumholder til en JET 1220 VS drejebænk:
Kuglelejer: http://dk.rs-online.com/web/p/kuglelejer/7192033/?sra=pstk. (12 / 37 mm)
PVC-bøjning: 40 mm ydre diameter, 35,5 mm indre diameter.
Materiale til aksel: 8 - 10 rørnøgle, diameter mellem enderne: 12 mm.
Lysning i drejebænkens hovedaksel: 11 mm.
Flange: En eller anden, som passer til drejebænkens gevind (1" 8TPI).
MDF plade: 19 mm neddrejet til 295 mm.
Svampegummi: Klinger Danmark A/S (De handler normalt ikke med private, men jeg overtalte dem - i bytte for en skål - at sende mig en rest.)
Ny 440 mm vakuumholder til Stratos drejebænken.
 |
| Den nye holdeplade med 280 mm skål suget fast. |
Heldigvis passede røret fra kuglejekoblingen til støvsugerslangen - med en mindre modifikation - også til Stratosmaskinen, så tilbage var kun at lave en ny holdeplade med en større diameter og med en faceplate med M33 x 3.5 mm gevind i stedet for den gamle med 1" 8TPI gevind.
Jeg købte ganske vist en adapter fra M33 x 3.5 mm til 1" 8TPI som gør, at jeg stadig kan bruge den gamle holdeplade til skåle op til ca 270-280, så jeg nænnede ikke at "slagte" den gamle holder - man kan jo aldrig vide, hvad man kan få brug for i fremtiden.
Den nye holdeplade blev lavet af 22 mm vandfast støbekrydsfiner båndsavet til en diameter på 450 mm og derefter drejet af til 440 mm. Holderen blev skruet på en 150 mm faceplate fra Axminster. Desværre findes der på denne faceplate ingen pinolskrue til sikring mod, at holdepladen skruer sig af akslen, hvis drejebænken kører baglæns.
Pladen sidder imidlertid ganske godt fast på akslen, så med forsigtighed kan der godt findrejes / slibes, selvom maskinen kører baglæns, blot man er opmærksom på risikoen.
 |
| Billedet til højre viser vakuum målt på hullet midt i neoprenskiven med
støvsugeren (Nilfisk VP930) kørende med fuld effekt. Vakuummeterets skala går fra 0 Bar (atmosfæretryk) til -1 Bar (absolut
vakuum). En Bar svarer som bekendt et tryk på 1 kg-kraft per kvadratcentimeter. Et eksempel: En skål med en diameter på 28 cm har et areal på 14 x14 x pi = 615 kvadratcentimeter. Da vakuummeteret (billedet til højre) viser et vakuum på 0,2 Bar, betyder det, at skålen holdes fast med tryk på 615 x 0,2 kg-kraft/kvadratcentimeter - eller med godt 120 kg-kraft. Med bypass ventilen halvt åben viser vakuummeteret omkring det halve vakuum, stadig mere end tilstrækkelig til at fastholde skålen uden at støvsugeren brænder sammen. Der er altså ikke nogen større risiko for, at skålen ikke bliver på holderen under arbejdet på skålens bund. I betragtning af at støvsugeren står ca. 3 meter slange væk og at der er løse pasninger ved koblingen mellem støvsuger og drejebænkens hovedaksel, er vakummet egentlig ganske imponerende. |
Hvis forskellen mellem randens højeste og laveste punkt er større end omkring 4.5 mm, er det ikke muligt, med det vakuum støvsugeren kan producere, at suge skålen så fast at der er tilstrækkelig tætning mellem skål og holdeplade.
Den nye holdeplade får derfor en belægning på 8 mm svampeneopren, hvilket forhåbentlig er tilstrækkelig for de fleste skåle. For både at gå med livrem og seler, har jeg brugt en ledig faceplate med 1" 8TPI gevind til at lave en ekstra, stor holdeplade, som vil få en belægning på 5 mm ligesom den gamle plade.
Bygningen af holdepladen er beskrevet i figurteksterne nedenfor. Opbygning af kuglejekoblingen mellen støvsuger og drejebænk er beskrevet under punktet: Vakuumholder, 280 mm.
 |
| Montering af den selvklæbende neopren belægning. I. Klæberen er uhyre "aggressiv" og klæber ved første kontakt mellem overfladerne. Derfor denne 2-trins metode: Den ene halvdel holdes på plads af spånpladen + skruetvinger mens den anden løftes og holdes løftet imens beskyttelses papiret klippes af. |
 |
| Montering af den selvklæbende neopren belægning. II. Dernæst sænkes den frie klæbende del af belægningen forsigtigt ned mens den trykkes fast mod randen af skiven. Endelig fjernes spånplade og skruetvinger så den sidste del af beskyttelsespapiret kan fjernes og neoprenbelægningen trykkes fast fra midten mod randen af skiven. |
 |
| Med en skarp saks klippes neoprenbelægningen af en halv centimeter
fra skiven så skiven kan monteres i drejebænken (Pinolhøjde: 230 mm, Diameter af skive: 445 mm) og det overskydende
neopren skæres af med en ny hobbykniv med ca. 50 mm klinge udtrukket og "savende" bevægelser. Tilslut glattes
neoprenranden forsigtigt med Bosch M480 slibenet korn 220, mens drejebænken kører med moderat hastighed. Endelig "drejes / bores" et 8 mm hul i centrum af skiven med en skarp huggepibe monteret i en centrerpatron og skiven monteret i pinoldokken med en M33 gevind / MK2 konus adapter. Det er vigtigt, at hullet i centrum ikke er for stort. Et hul med tilpas lille diameter vil forsinke luftstrømmen gennem hullet, når støvsugeren slukkes og give lidt tid (5-8 sec med en 280 x 100 mm skål) til at reagere, hvis strømmen svigter - eller støvsugeren brænder sammen. |
 |
| Bemærk den savtakkede rand efter tilskæring med hobbykniv og
den slebne neoprenrand efter slibning med Bosch M480 slibenet korn 220. Billedet af holdeskiven øverst til højre viser skiven efter adskillige test kørsler og illustrerer en af neoprenbelægningens fordele: Der sker ingen permanent deformation af belægningen, når skålen suges fast. Min gamle holdeplade, som har været anvendt i flere år til et stort antal skåle, ser stadig ud som ny. Hvis du overvejer andre belægningstyper er det vigtigt, at belægningen - som neopren svampegummi - har lukkede celler. I modsat fald virker tætningen ikke - eller dårligt (tror jeg! - har ikke forsøgt). Prisen på den selvklæbende neoprenplade er ca kr. 150 inklusiv levering (for et stykke på 500 x 500 mm). Desværre en mindste salg en kvadratmeter, så jeg har stadig neoprenbelægning til tre holdeplader mere. |
 |
| Billederne viser kuglejekoblingen til drejebænken samt
tilslutningen til Nilfiskstøvsugeren. For at have lidt kontrol over sugestyrken forsynes støvsugeren gennem en thyristor styring (10.000W) så suget kan reguleres. Det er vigtigt, at lade ventilen på koblingen (insert, øverst til venstre) stå halvt åben således, at der slipper falsk luft ind til køling af støvsugeren - samt at kontrollere, at støvsugerens motor ikke bliver for varm. VP930 støvsugeren er ganske vist forsynet med en overbelastningssikring, som stopper støvsugeren, hvis den bliver for varm. Men det skulle ikke gerne ske, mens der sidder en skål på vakuumholderen. |
 |
| Afprøvning af systemet. Skålene blev anbragt, således at hullet i
centrum af holderen var indenfor skålens omkreds og støvsugeren startet på ca. halv effekt (0,1 Bar). Beregning af kraften, der holder skålen (28 cm i diameter) fast på holdepladen:. Skålens areal = 14 x14 x pi = 615 kvadratcentimeter. 1 Bar = 1 kg-kraft/kvadratcentimeter. Det betyder at trykket på skålen, når støvsugeren producerer et vakuum på 0.1 Bar, vil være omkring 60 kg-kraft, hvilket svarer til to betonfliser (40 x 40 x 8 cm). Der er altså ikke nogen større risiko for, at skålen ikke bliver på holderen under arbejdet på skålens bund. |
 |
| Hvordan centreres skålen på holdepladen: Metode I. Hvis man har husket at
markere centrum af bunden da tenon eller recess blev drejet, er det nemt at placere skålen i centrum af holdepladen. Med en pinol i pinoldokken trykkes skålen fast på holdepladen hvorefter støvsugeren startes. Når vakuummet er bygget op vil skålen trækkes fast på holdepladen som vist på det lille insert øverst til højre på billedet. Pinoldokken kan så trækkes væk og bunden bearbejdes. |
 |
| Har man glemt at markere centrum er sagen lidt mere kompliceret:
Som vist på billedserien ovenfor monteres skålen i en centrerpatron anbragt på pinoldokken med en
M33x3,5/MK2 adapter. Dernæst trykkes skålen - fastholdt af centrerpatronen - forholdsvis fast mod holdepladen så hele skålens rand er i kontakt med neoprenpladen. Centrerpatronen løsnes og støvsugeren startes. Pinoldokken kan nu flyttes tilbage og skålens bund bearbejdes. Denne metode kræver naturligvis, at man anskaffer en passende adapter - hvis man ikke har en i forvejen - til omkring kr. 500. |
Metode til opspænding af emne ved drejning af skåle med naturlig rand.
 |
Når emnet - i.e., den flækkede kævle - er regelmæssigt buet på barksiden, er forberedelsen til opspænding i drejebænken forholdsvis enkel: I barksiden af halvkævlen håndbores med et forstnerbor en fordybning, der passer til den medbringer, der er monteret i drejebænken og som sørger for, at emnet drejer rundt. I den modsatte, plane side af halvkævlen sørger en medløbende pinol for at holde halvkævlen på plads under drejningen.
Problemerne opstår imidlertid, når barksiden er så uregelmæssig, at det er vanskeligt eller helt umuligt, at bore et passende hul med et forstnerbor til medbringeren. Et eksempel er vist og beskrevet på: Værkstedet i dag
Problemet har længe irriteret mig, så meget så jeg begyndte at spekulere på, hvordan tingene kunne gøres lidt mere reproducerbare - og lettere. Nedenfor er beskrevet min forbedrede fremgangsmåde ved opspænding af irregulære emner til drejning af skåle med naturlig rand.
De enkelte trin i forberedelserne til drejning af skåle med naturlig rand:
- Efter den hele kævle er delt i to, bores et 10 mm hul i centrum for den skålen. Hullet bores ved hjælp af et lodret styr til
boremaskinen med et 10 mm træbor, så hullet i emnet bliver 10 mm dybt. Er overfladen ikke nogenlunde plan efter kædesavningen,
fjernes de værste buler med en el-høvl.
- Emnet cirkelsaves dernæst med båndsaven, idet det borede hul i emnets centrum anbringes over den 10 mm tap i båndsavens styr,
der svarer til den ønskede diameter af emnet.
- Det cirkulære emne anbringes på en 200 mm flange styret af en 10 mm tap i centrum af flangen og skrues fast med 5 x 25 mm
rundhovedede træskruer. Det er vigtigt kun at anvende skruehullerne i den yderst mulige ring af huller i flangen.
Den side af emnet der er monteret på flangen bliver jo til bunden af skålen med naturlig kant som senere skal forsynes med
en tenon hvorved skruehullerne i randen vil blive drejet væk under drejning af bunden/tenon.
- Med emnet monteret på flangen bores et 40 mm hul gennem barklaget med en dybde, der sikrer, at bunden af hullet er plan. Ved
hjælp af medbringeren markeres de fire vinger samt spidsen i centrum med nogle slag med en bolsjehammer.
- Emnet frigøres fra flangen, vendes og opspændes i drejebænken med medbringeren i motorblokken og medløbspinolen i det 10 mm hul,
der i starten blev boret i centrum af emnets plane bund-side.
- Resten af proceduren er lige ud af landevejen: Når bund med en tenon er færdigdrejet, vendes emnet, fastspændes i centrerpatronen
og skålen drejes færdig på sædvanlig vis.
 |
| Til venstre: Styr til boremaskine monteret på cirkulær plade med et 10 mm hul i midten. I midten: De 10 mm boret rager ud under den cirkulære plade og som bestemmer hullets dybde. Til højre: Styret til rundsavning med båndsaven. Bemærk messingtappen der styrer rundsavningen. Rækken af huller i styret gør, at det kan kun indstilles i faste trin svarende til de skålestørrelser, jeg normalt drejer (130 til 410 mm i 8 trin) |
 |
| Til venstre: 10 mm hullet i centrum af, hvad der tilslut bliver til skålens bund. I midten: 200 mm flangen med den 10 mm tap i centrum som styrer placeringen af emnets plane flade. Til højre: Flangen monteret med 25 x 5 mm træskruer på emnets underside. Bemærk at kun skruehullerne i den yderste ring en anvendt. Antallet af skruer behøver ikke at svare til antallet af huller i flangen, idet belastningen kun er ringe under boringen gennem barklaget med forstnerboret. |
 |
| Til venstre 40 mm hullet i barksiden efter boring med forstnerboret. |
 |
| Flange med 10 mm centertap. Flangen M33 x 3,5 gevind blev købt hos
Promat og var 200 mm i diameter med et 10 mm hul med gevind i centrum. Til højre: 10 mm tappen/skruen lavede jeg selv af en almindelig 10 mm bolt med sekskantet hoved spændt fast i drejebænken. Det tog lidt tid med en fintandet fil at forvandle boltens sekskantede hoved til en 10 mm tap. |
besøg siden 2014 =
