Færdiggørelse af skålens bund...

Bunden af skålen er det sidste, der står er tilbage, når skålen er pudset og poleret. Man bør i egen interesse huske, at slutte grovdrejningen af skålens yderside med at lave et mærke i centrum af recessen eller af tenonen.

Glemmer man det, er det svært, at montere skålen i drejebænken, når man kommer til færdiggørelsen af skålens fod.

Har man et tydeligt afmærket (hul eller fordybning) i centrum, er der gode chancer for, at skålen ikke kaster alt for meget, når den er monteret i drejebænken mellem trykfoden med antiskridmåtten fra indersiden og pinolen fra ydersiden.

Naturligvis bør man være forsigtig med drejestålene og sandpapiret da skålen jo ikke er så sikkert fastholdt som med en centrerpatron.

Færdiggørelse af skålens bund, mekanisk fastholdelse

Når skålen er helt færdig på både yder- og indersiden, mangler kun at gøre skålens bund færdig. Det involverer afdrejning og slibning af den recess eller tenon (konisk tap, som har holdt skålen fast i centrerpatronen) væk.

Montering af færdig skål i drejebænken mellem centrerpatronen med sin støtteklods og pinolen, som leverer trykket mod støtteklodsen. Bemærk tennissokken og den sorte antiskridmåtte

Både når der har været anvendt en udadgående tenon eller en indadgående recess, er det ikke muligt at dreje det hele væk på drejebænken. Der bliver i begge tilfælde en lille tap tilbage, som må slibes væk efter skålen er fjernet fra drejebænken.

Bunden af en Ahorn skål med mit "varemærke" brændt ind i træet

Til at fastholde skålen under afdrejning af bunden anvendes en cylindrisk trykklods, som fastspændes i centrerpatronen og forsynes med en blød klud (for eksempel et passende stykke af en tennissok) og en antiskridbelægning yderst mod skålens bund.

Drejebænkens pinol leverer trykket mod skålens bund (i.e. bundens yderside) således, at skålen holdes fast under afdrejning af bunden.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at denne afdrejning samtidig betyder at skålen ikke længere kan opspændes i drejebænken. Så det er en god ide, at overbevise sig om, at skålen virkelig er helt færdig, både på yder- og inderside.

Vakuumbord til fastholdelse af skål

Under den manuelle bearbejdning er det en stor fordel af anvende den vacuumholder, som er beskrevet under Tips og Tricks så man har begge hænder fri til slibningen.

De to øverste billeder viser hvorledes en recess bearbejdes, mens de to nederste billeder viser afdrejning af en tenon. Bemærk, at der efterlades en lille dup, hvor pinolen har trykket skålen fast mod den cylindriske holder, der er monteret i centrerpatronen under afdrejningen.

Opstillingen med støvsugeren forbundet til pladen, der fastholder skålen, mens den lille dup, der er efterladt ved afdrejningen, fjernes og skålens bund slibes.

Brændestemplet til venstre og en mærket skål til højre. Brændestemplet opvarmes af den lille loddekolbe, det er monteret på.

Praktiske oplysninger om metoder og værktøj

Jeg bør måske bemærke, at jeg normalt kun anvender skrabere til at bearbejde skålenes bund. Kun ved afdrejning en tenon bruger jeg en bowl-gouge til det grove, mens bunden rettes til med nyslebne skrabere. Bemærk den lange medløbspinol, der gør det lidt lettere at komme til med skraberne.

De tre skrabere, jeg bruger det meste af tiden, er slebet til, så de kan nå ind i krogene, både ved recesser og tenonner.

Efter afdrejning slibes med korn 150, 240 og 320. Efter skålen er fjernet fra drejebænken og monteret på vacuumholderen slibes igen med sliberondeller (power-sanding) monteret på boremaskinen. Her med korn 240, 320 og korn 400. Havde skålen en tenon, fjernes så meget som muligt af duppen forsigtigt med et skarpt stemmejern, inden bunden slibes færdig.

Og det er rigtig irriterende at opdage, når skålen skal monteres i drejebænken, at man har glemt, at afmærke skålens centrum mens tid var. Det er svært at finde centrum igen, når pinolen skal spændes til. Og straffen er øjeblikkelig: Skålen hopper og danser når drejebænken startes, selv med en brøkdel af en millimeters offset.

Når bunden er finslebet, olieres den på samme måde som resten af skålen.

Mekanisk fastholdelse af færdig skål

Baggrunden for denne metode er en helt færdig skål (troede jeg...) af en grenkløft af Valnød. Skålen havde en diameter på 30 cm med tre vinger. Desværre gjorde jeg skålen helt færdig, inden træet var tørret færdig med det resultat, at de mange reparerede revner fortsatte med at arbejde. Det resulterede i at en mængde "kanter" under træets tørring.

Da bunden var helt færdig (uden markeret centrum !) og hele skålen kun nogenlunde cirkulær, var problemet, hvordan man kunne slibe ydersiden endnu en gang, så den blev helt glat - uden kanter. Indersiden var der desværre ikke noget at gøre ved.

Opspænding af den færdig valnøddeskål inden omslibning af ydersiden.

Som det ses på billederne ovenfor, blev skålen fastholdt af de to trykstykker, som jeg normalt anvender ved bearbejdning af skålens bund. Det ene trykstykke er monteret i drejebænkens centrerpatron, det andet i en medløbs-gevindkonus med en anden centrerpatron.

De to centrerpatroner med hvert sit trykstykke.

Centrering af skålen mellem de to trykstykker blev gjort på øjemål.

Med en meget blød holder til rondellerne (ca. 20 mm blødt skum) og en god del forsigtighed gør det ikke så meget, at skålen med de tre vinger ikke var helt cirkulær.

Blot man er forsigtig og anvender et moderat tryk på boremaskinen, som lader skumgummibelægningen på rondelholderen optage de radiale bevægelser under slibningen.

Slibning skete med korn 120 - 180 - 240 - 360 - 400 med skålen roterende med ca. 75 rpm mens rondellen i boremaskinen roterede med 4.000 rpm.

Det siger sig selv - i bagklogskabens klare lys - at det havde været bedre, at styre sin utålmodighed og lade skålen tørre helt inden overfladebehandlingen og færdigdrejning af bunden.

En advarsel

Det er vigtigt at gøre sig helt klart, at man ved at fjerne tenon eller recess samtidig "sætter to streger under skålen".

Tenon i bunden af en skål med ydersiden grovdrejet klar til at blive monteret i centrerpatronen. Glemmer man på dette tidspunkt, at markere centrum af skålens bund med en passende fordybning, vil man bittert fortryde det senere...

Det vil ikke længere være muligt, at montere skålen i drejebænkens centrerpatron og derfor udelukket at viderebearbejde indersiden af skålen.

Ydersiden kan med nogen forsigtighed stadig bearbejdes med sandpapir eller ståluld, men næppe med drejejern.

Så det er en god ide, at overbevise sig om, at skålen virkelig er helt færdig, både på yder- og inderside inden man går i gang med at bearbejde skålens bund.

Centrering af skåle med markeret centrum i bunden.

I den seneste tid (marts 2017) har jeg gjort bundene (undersiden) færdige på de knapt 60 skåle, det blev til i denne vinter.

Jeg var selvfølgelig spændt på, hvordan den vakuumholder, som er beskrevet under Tips, Tricks & Tools, ville fungere i praksis.

Det viste sig - heldigvis - at systemet fungerede helt efter hensigten. Det tog i gennemsnit kun nogle få minutter at montere skålen på vakuumpladen, starte støvsugeren, efterspænde pinolen, slukke støvsugeren igen og derefter dreje bunden færdig på nær den lille tap, som pinolen trykkede mod. Derefter blev støvsugeren startet igen og pinolen fjernet så den sidste lille stump kunne drejes væk.

Billedet viser hvorledes skålen centreres (forudsat, at centrum stadig er markeret i skålens bund) inden der tændes for støvsugeren.

Stadig med støvsugeren tændt blev anlægget også fjernet og bunden slebet med korn 180, 240 og 320 (tre boremaskiner for at nedsætte den tid støvsugeren kørte).

Endelig blev støvsugeren slukket og skålen fjernet. Da gennemboringen kun er omkring 9 mm varede det 10-15 sekunder før trykket var udlignet og skålen løsnede sig.

Jeg havde i forvejen anskaffet et sæt fjernbetjente stikkontakter fra Harald Nyborg så støvsugeren kunne fjern-tændes/slukkes uden man skulle rode med afbryderen på støvsugeren.

Det viste sig, at det 5 mm tykke svampegummiunderlag på anlægspladen fungerede meget fint. Der blev selvfølgelig en fordybning hvor skålens rand var suget ind; men fordybningen forsvandt helt efter en dags tid.

Endelig skulle jeg måske nævne, at jeg sleb en skraber med et langt, svagt buet skær i en vinkel på 45 grader og med et kort (3-4 mm), vinkelret endeskær så det var nemt at komme til mellem skålens bund og medløbspinolen.

Centrering af skåle uden markeret centrum i bunden.

Top: Skålen er anbragt i centrerpatronen på gevindpinolen.

Midt: Skålen er centreret på skiven og holdes af støvsugerens vakuum.

Bund: Centrerpatronen er udskiftet med trykstykket som trykker skålen mod skiven, når støvsugeren slukkes.

For nylig skulle jeg færdigdreje og slibe bunden på den nyeste skål af Taks. Af forskellige årsager var centrum ikke opmærket på skålens bund, hvilket giver et alvorligt problem, når skålen skal centreres på den skumgummibelagte plade.

Min nye medløbspinol med M33 gevind viste sig at klare problemet. Gevindpinolen blev forsynet med en centrerpatron hvor skålens tenon kunne fastspændes.

Dernæst blev pinoldokken brugt til at trykke skålens rand mod skumgummiskiven, i.e. at centrere den. Med støvsugeren tændt for at holde skålen på plads blev centrerpatronen løsnet og fjernet og erstattet med trykstykket.

Pinoldokkens tryk - via trykstykket - blev så igen brugt til at holde skålen på plads - og støvsugeren kunne slukkes med skålen perfekt centreret på skumgummi pladen.

Bearbejdning af den centrale del af skålens underside, som er dækket af trykstykket, kræver selvfølgelig at støvsugeren startes igen før pinoldokken med trykstykket fjernes.

I erkendelse af at ovenstående beskrivelse måske er lidt vanskelig at forstå, har jeg tilføjet billedserien til venstre, som forhåbentlig gør forklaringen lidt mere klar.

Se også hvordan: vakuumholderen er fremstillet.

Billedserien viser detaljer ved anvendelsen af vakuumholderen til færdiggørelse af skålens bund. Bemærk medløbs-gevindpinolen med det drejede trykstykke, der kun trykker på centrum af skålen, for at holde skålen mod skumgummipladen. Støvsugeren er således kun nødvendig for at fastholde skålen mens centrerpatronen udskiftes med trykstykket.

Brændemærkning af signatur i skålens bund

Sidste trin i færdiggørelsen af de 12 skåle af Taks, jeg har arbejdet med meget længe, var at gøre bunden færdig og til allersidst brænde min signatur i bunden af skålen.

Ved hjælp af min støvsugerdrevne vakuumholder gik afdrejning af skålens bund som en leg. Det tog kun få minutter at montere skålene (det vil sige kun de 9 med lige rand) på vakuumpladen fastholdt af medløbspinolen. Konstruktion af vakuum-holderen er nærmere beskrevet på: vakuumholder.

Afdrejning af bunden, indtil kun den lille tap i centrum var tilbage i centrum af bunden, skete alene fastholdt af pinolen.

Til slut blev støvsugeren startet og pinolen fjernet fra drejebænken så der var fri adgang til hele bunden.

Den centrale tap blev derefter drejet af og hele bunden slebet med korn 240 og 320, en operation, der kun varede nogle få minutter og skete uden at støvsugeren blev mere end håndvarm.

Bunden på de to skåle med "naturlig" rand blev foretaget som beskrevet ovenfor.

De 9 taksskåle med lige rand og de 3 skåle med "naturlig" rand, alle med afdrejet og slebet bund.

Temperaturen på den loddekolbe, hvorpå brændestemplet er monteret, blev reguleret med en triac regulator så temperaturen var passende.

Venstre: Brændestemplet med triac regulatoren. Højre: close-up af brændestemplet.

Venstre: Bunden af skålen efter færdigdrejning og slibning. Højre: min signatur brændt nogenlunde vellykket i skålens bund.

Og så var de 12 taksskåle omsider helt færdige...

PS Min gode ven Jens Knudsen fortalte i sit seneste brev, at han havde anskaffet en laser graveringsmaskine, endda til en meget overkommelig pris. Så det bliver nok også afløseren for mit eget loddekolbe-brændestempel, som er alt for usikkert at bruge. Hver anden gang bliver signaturen kun delvis komplet, hvilket er ret utilfredsstillende, når man nu har gjort sig umage med resten af skålen...

Værktøj til markering af centrum i skålens bund

Det er ærgerligt, hvis der ikke i tide er drejet et mærke i centrum af bundens tenon, når skålen skal monteres i drejebænken for at få bunden gjort færdig.

Der findes ganske vist forskellige centrum-findere på markedet, men en helt præcis markering er vanskelig at udføre. Det har længe irriteret mig, at det ikke kunne gøres lidt smartere.

Det slog mig i morges (17. marts 2019), at vi brugte en kasseret aksel fra en sækkevogn, da vi flyttede drejebænkens motorblok på plads. Diameteren af akslen (15,8 mm) passede fint i hovedakslens udboring (16 mm) med minimalt slup. Akslen var så lang, at den stak ca. 10 cm ud i begge ender af hovedakslen, så man fik et fint greb om den ved flytningen.

Jeg fandt akslen frem og monterede den i drejebænken. Med en undersænker blev lavet en lille konisk styre-fordybning i centrum af enden af akslen. Dernæst borede jeg et 3,5 mm hul, centreret af den koniske fordybning i enden af akslen. Hullet blev boret så dybt, at kun nogle få mm af borets skaft stak ud (se øverste billede).

Øverst: Værktøj til markering af centrum af tenon i skålens bund. Nederst, venstre: 3,5 mm boret som her stikker nogle få mm ud af centrerpatronens bund. Nederst, højre: 3,5 mm hul præcis i centrum af tenon.

Proceduren er derefter ganske enkel: Skålen monteres i centrerpatronen, akslen med 3,5 mm boret limet fast (med Araldit) i enden stikkes hele vejen gennem hovedakslens udboring indtil 3,5 mm boret netop rører skålens bund/tenon. Drejebænken startes (baglæns) og akslen med boret i enden trykkes nogle få mm ind i skålens bund.

Man har nu et lille hul præcis i centrum af skålens bund. Metoden fungerer også, hvis der er rester af en tidligere tap fra drejningen af tenon.

Som kronen på værket lavede jeg en hætte til beskyttelse af boret i enden af akslen af et stykke 16 mm elektrikerrør, som forsigtigt blev opvarmet med en varmepistol og - mens det endnu var blødt - klemt lidt i skruestikken, så det passede stramt om akslen med 3,5 mm boret i enden.

Og har man en drejebænk med en anden boring af hovedakslen, må man ud og lede i brokkassen efter en passende jernstang til formålet. Måske kan en gevindstang, som kan erhverves i forskellige diametre, anvendes.

Borets diameter er nok lidt større end man kunne foretrække, men er et kompromis mellem borets mekaniske styrke, boringens nøjagtighed og hvad jeg havde på lager af nye bor (Dewalt HSS 3,5 mm).

Er metoden nøjagtig?

På Stratos FU-230 drejebænken er det muligt, at justere den position af motorblokken således at spidsen af boret flugter præcist med medløbspinolens spids inden centrum markeres med 3,5 mm boret.

Som det ses på de to billeder herunder passer centerfinderens "forslag" nøjagtig til det borede hul. Det eneste problem - ved begge metoder - er, hvis skålen ikke var helt tør (<10% fugt) da den blev drejet og efterfølgende tørrede til en svag oval facon. Med centrumfinderen resulterer det i en samling streger omkring centrum, hvor man selv må forsøge at bestemme, hvor midten befinder sig.

Venstre: Bor og pinol centreret inden hullet bores. Højre: Centrumfinder med vinkel og 45 graders lineal.

Med bore-metoden er det tenons placering i centrerpatronen, der alene bestemmer, hvor hullet bores. Det vil i de allerfleste tilfælde give en mere nøjagtig placering - som tillige ikke påvirkes af eventuelle rester af den tap på tenon, der som regel efterlades, når skålen afmonteres efter tenon er drejet.

Laser gravering af signatur i skålens bund

Det var alt for for fristende at læse om gravering af signatur i bunden af skålen med en laser graveringsmaskine. Det endte selvfølgelig med, at jeg købte en selv på ebay.

Den var ret billig, hvilket jeg ret hurtigt fandt årsagen til. Efter den første brænding af mit fine logo - designet af min datter Mette - blev maskinen "træt" og opgav at bevæge sig i den ene retning med det resultat, at signaturen blev til en sort streg.

Jeg skrev et brokkebrev til ebay/leverandøren (i Kina) med en beskrivelse af fejlen - og fortsatte med at lave forskellige forsøg for at afsløre årsagen til fejlen.

Når maskinen blev vendt på hovedet, fungerede den udmærket, hvad jeg gætter på skyldes, at de stag som styrer brændehovedets bevægelser, giver en smule modstand, når maskinen er placeret rigtigt, som ikke kan overvindes af de to stepmotorer (en i hver ende af brændehovedets snekkeaksel). Der er altså nogle forsøg tilbage, inden jeg tør forsøge på en færdig skålebund.

Opstilling til laser laser gravering af logo i bunden af skålen.

Selve opstillingen fremgår af billederne ovenfor. Kort fortalt består den af en krydsfinerplade, forstærket med en liste limet på langs de to langsider for at stabilisere den. I højre ende er fræset et kvadratisk hul en smule mindre end graveringsmaskinen. Pladen er spændt fast på borestanderens plan med en 8 mm bolt, hvilket gør det forholdsvis nemt at justere højden, så skålens bund kan placeres i fokusplanet for laseren.

De seneste skåle af Valnød er med naturlig rand og kan placeres - som vist på billedet nederst til venstre - omvendt på en passende malingsbøtte inden pladehøjden justeres.

På trods af besværlighederne med at få maskinen til at virke korrekt, er metoden meget fin. Så jeg fortsætter ufortrødent med forsøg, mens jeg venter på leverandørens svar.

Den nye laserengraver monteret på min nye bænkboremaskine. Den 27. september 2020.

Opdatering den 3. maj 2020. Efter adskillige mails frem og tilbage med leverandøren endte det med, at jeg fik alle pengene retur. Den defekte graveringsmaskine ville han ikke have tilbage. Læs hans mail her:

"Dear krattet,
Thanks for your message.
We will handle the full refund for you. As we can only arrange the refund to the account you paid before, you can check your paypal account within 48 hours. Hope it is not a big trouble to you.
If there is any problem on refund, just feel free to conatct us.
Hope you have a nice experience next time.
Best regards."

Jeg bestilte derefter endnu en lasergraveringsmaskine fra en anden leverandør, KKMOON. Maskinen var næsten identisk med den første - bortset fra at der denne gang var firmamærket KKMOON på printeren - og kostede det samme (ca. kr.800, incl levering fra Kina).

Denne laser printer fungerede heldigvis perfekt.