Diverse Projekter...



Ind imellem fremstilling af skåle dukker der af og til opgaver op, som ikke har noget med skåle at gøre.

Eller som skyldes henvendelser fra folk, som har specielle ønsker, for eksempel om drejning af skåle af træ, der har en særlig betydning for dem.

Et udvalg af de mere interessante projekter er samlet under denne overskrift.

Disse opgaver er jeg glad for, idet de giver mig lejlighed til at udvide mine - stadig meget begrænsede - færdigheder som trædrejer. Senest har jeg fremstillet fire lampeophæng, en opgave som krævede en del overvejelse undervejs.

Foreløbig indeholder dette menupunkt beskrivelser af fremstilling af: Lampeophæng, Rustikke bordlamper, Træbrikker samt en Holdere til mobiltelefoner og tablets samt - senest - et ønske om skåle af træ, som vedkommende selv har medbragt.

I hvert tilfælde har jeg beskrevet i detaljer, hvordan de enkelte ting er fremstillet, således at andre måske kan hente inspiration til at fremstille disse nyttige større og mindre ting.
















































































 

Lampeophæng af Ask...


På en af de udstillinger vi har været på, blev jeg spurgt om jeg kunne lave nogle loftophæng til de nye, store globepærer ("hygge" LED pærer), som ikke kræver en lampeskærm. Selvom opgaven ligger noget uden for mine erfaringer som skåledrejer, lovede jeg at gøre et forsøg.

Billedet herunder illustrerer de forskellige stadier af fremstillingen. Materialet var et par næsten tørre (12% vand) grenstumper af asketræ. Grenene blev drejet runde, blev forsynet med en tenon i hver ende og delt på midten (øverste billeder).

Dernæst drejede jeg et styr af Ahorn med en diameter på 40 mm, som passede i den udboring, hvor fatningen skulle sidde. For at holde emnet på plads blev der tillige drejet en "hætte" til medløbspinolen (33 tpi gevind, kuglelejer og med MK2 konus).

Med et 40 mm Forstnerbor blev et 80 mm dybt hul til fatningen boret med en ekstra 20 mm udboring i bunden til fatningens trækaflastning. Da begge Forstner bor havde et skaft på ca. 90 mm og bunden af den første hul var 80 mm, var det nødvendigt, at forlænge 20 mm Forstnerborets skaft.

Dernæst blev der boret et 8 mm hul til ledningen med et langt almindeligt træbor.

Ophænget blev først drejet færdig i fatningenden af mens det var monteret i centrerpatronen med tenonen.

Derefter blev ophænget monteret på 40 mm styret indsat i fatningshullet og holdt på plads af trykket fra den drejede overgangs-"dims" løst anbragt på medløbspinolens gevind.

Efter færdigdrejning (hvilket også fjernede tenonen) og slibning af hele ophænget blev medløbspinolen fjernet og den den allersidste slibning af ophængets overside (modsat udboringen til fatningen) foretaget.

Under hele fremstillingsprocessen blev ophængene (når de ikke sad i drejebænken) opbevaret i en plastpose for at undgå for hurtig tørring med risiko for revnedannelse.

Øverst: Askegrene og de fire afdrejede emner.
Midt øverst: Det lange 40 mm styr i centrerpatronen til venstre og trykstyret på gevindmedløbspinolen til højre.
Midt nederst: De to Forstner udboringer samt lampeophænget monteret på 40 mm styret.
Nederst: De færdige ophæng (hullet til ledningen befinder sig her i bunden af lampeophænget).
































































































































































 

Rustikke bordlamper...


Grenstykkets ene ende blev afdrejet og blev forsynet med en skjult tenon en smule lavere end randen af grenstykket, så lampen står stabilt.
Den færdige bordlampe af fuglekirsebærtræ med barkkant. De få revner i træet er repareret med Araldit inden den afsluttende slibning og oliebehandling.
Vi havde selv brug for en enkel bordlampe til en overskydende "hygge" LED pære. Som vist på billedet herunder blev problemet klaret ved at dreje et stykke af en gren af Fuglekirsebær med et hul, så fatningen var helt skjult.

LED pæren er kun på 3 Watt og bliver derfor kun håndlun selv efter mange timers brug.

Jeg synes selv, at bordlampen blev ganske vellykket, så det bliver nok ikke den eneste af denne model.

Den færdige bordlampe af fuglekirsebærtræ med barkkant.



























Endnu en rustik bordlampe af Fuglekirsebærtræ

Inspireret af lampen ovenfor, forsøgte jeg mig med endnu bordlampe af et stykke fuglekirsebærgren. Fremstillingen var ret enkel og er illustreret på billederne herunder.

Hullet til fatningen blev boret med et 40 mm Forstnerbor, som passer til diameteren på en standard fatning.

Der blev endelig boret en 15 mm dyb forsænkning med et 20 mm Forstnerbor i bunden af udboringen, så der er plads til fatningens trækaflastning for ledningen.

Det eneste problem var egentlig, at bore hullet til ledningen igennem hele lampen. Mit eneste lange 8 mm træbor var ikke velegnet til at bore i det - ikke helt tørre (18% vand) - endetræ. Det betyd, at boret jævnligt skulle renses for fugtigt træsmuld.

Der mangler nu kun at tørre træet til 9-10% vand uden at det revner alt for meget.

Samt at slibe til en passende overflade og overfladebehandle med Danish oil.
Billedserie som viser de enkelte trin i fremstillingen. Øverst: Drejning af den forsænkede tenon. Nederst: Afdrejning af hals og boring af 40 mm hul til fatning.
































































































































































 

Holder til mobiltelefon og tablets...


De rå holdere efter savning og overfræsning af kanterne.
Test af designet med to tablets og en enkelt iPhone.
De færdige holdere efter overfladebehandling med Danish oil. Efter hærdning af olien blev holderne forsynet med filtfødder, for at undgå ridser på sarte overflader.

Måske har du det som her i huset: Mobiltelefoner og forskellige tablets ligge og flyder overalt.

Og når de er i brug, klapper understøtningen sammen, hvis man ikke vælger at klamre sig til sin tablet/mobiltelefon.

Jeg selv bruger ingen af delene; min fastnettelefon står samme sted hver gang og det samme gælder min workstation med sine to skærme.

Jeg har faktisk også en - ret gammel - mobiltelefon af mærket Doro, som normalt ligger på mit skrivebord med tomt batteri.

Så fremstilling af holdere til mobiltelefoner og tablets var ikke min ide, men et ønske fra forskellige medlemmer af familien.

Fremstillingen var ret enkel: Der var nogle stumper tilbage af det træ, som i sin tid blev anvendt til bordplader, da vi renoverede vores køkken.

Det var Robinie, som er stenhårdt og ret tungt og således meget velegnet til formålet. Stykkerne blev savet til på rundsav (inklusiv fordybningen til mobiltelefon og tablets) og kanterne afrundet med en overfræser.

Efter slibning med sandpapir blev holderne overfladebehandlet med Danish oil. En enkel og funktionel løsning på et mindre problem...















































































 

Valnøddeskål i et bræt...


Jeg er ofte blevet spurgt på diverse kunsthåndværkermarkeder om hvorledes skålen er orienteret i udgangsmaterialet under drejningen. Og har forsøgt at forklare, hvordan stammens / grenens åreforløb afspejles i den færdige skål.

Når samtalen fortsætter med mine forklaringer om "naturlig" rand - i modsætning til "unaturlig rand" (?) bliver forvirringen ofte total. Jeg medbringer gerne et stykke træstamme og forsøger at demonstrere hvor skålen befinder sig i stammen inden man begynder at dreje.

For at være velforberedt ved denne sommers (2019) kunsthåndværkermarkeder besluttede jeg at dreje nogle små skåle, hvor et smalt stykke af stammen er bevaret, så det - forhåbentlig - er klart for enhver, hvordan tingene hænger sammen.

Billeder af fremstillingen af en valnøddeskål i et bræt, som forhåbentlig illustrerer processen.
Alle skålene er drejet i valnøddetræ (næsten tørt) i en omgang og tørret færdig i dagligstuen, slebet med M480 slibenet (220 - 320 - 400) inden tenon blev drejet af og bunden blev gjort færdig og signeret med min nye laser graverings maskine.

Undervejs er der faktisk kun to steder, hvor man skal være lidt forsigtig: Hjørnerne af brættet skal man ikke komme i nærheden af under drejningen og håndslibning af skålens inderside, mens drejebænken kører, skal ske med stor forsigtighed (så man ikke får fingrene revet af).

Den færdige skål i brættet.
Udhulningen af de små skåle med indadbøjet rand giver problemer med at få plads til både anlægget og drejestålet (med mine stål og anlæg). Drejningen besværliggøres yderligere af, at skåles fyldes med støv og drejespåner på få sekunder hvorefter man arbejder lidt i blinde indtil bænken bliver standset og spånerne suget væk.

Detaljer af skålen ovenfor. Læg mærke til hvordan det smukke åreforløb fremhæves i overgangen mellem skål og bræt.
Nedenfor yderligere to valnøddeskåle i hvert sit bræt.

Valnøddeskål i bræt.
Endnu en valnøddeskål i et bræt.
Man kan med nogen ret sige, at en skål i et bræt ikke har den store brugsværdi og måske er en smule pjattet. På den anden side skal der vel også være plade til at fremstille unyttige genstande, som ikke umiddelbart har noget praktisk formål. Og skålene har været sjove at fremstille. Der er flere på vej...
Måske en skål i et lidt tykkere bræt?
















































































 

Fire skåle af Valnød - på bestilling...


Skovfogedens valnøddetræ.
Forleden (februar 2020) kom skovfogeden fra Krenkerup Gods med et stykke valnøddestamme og spurgte om der kunne drejes et par pæne skåle af stykket. Træet havde ligger udendørs et par år og var ret vådt, men havde ingen synlige revner, så det lovede jeg at kikke på.

Om det nu er fordi jeg, trods mine ufuldkommenheder som trædrejer, omsider er ved at få tingene nogenlunde under kontrol, ved jeg ikke; men opgaven gik i enhver henseende "lige ud af landevejen". Stammestykket blev delt i fire stykker, som blev savet cirkulære på båndsaven med petroleum som "smøremiddel" for at forhindre at klingen klemte sig fast under savningen af det våde ved.

Stykkerne blev grovdrejet og tørret i mikrobølgeovnen i trin af 3 minutter ved 440 Watt afskilt - efter afkøling - af hvileperioder i en plastpose på 10-12 timer. Undervejs blev de grovdrejede skåle vejet og værdierne indsat i et Excel regneark.

Efter 9 tørretrin fortsatte jeg med færdigdrejning, slibning med 50 mm rondeller samt M480 slibenet (220, 320, 400) og første gang overfladebehandling med Danish oil.

Skålene blev derefter anbragt ved stuetemperatur og -luftfugtighed for at akklimatisere sig. Det viste sig, at skåle ikke var helt så tørre, som jeg troede (hvilket også fremgår af skemaet, hvis man ser ordentlig efter og er mindre utålmodig) og blev en smule ovale efter et par dage. Dog ikke mere end, at de stadig var ret pæne og harmoniske i formen (efter min egen mening...).

Man kan i øvrigt drage den lære af utilstrækkelig tørring, at det er vigtigt, at dreje yder- og inderside så hurtigt som muligt efter hinanden. Venter man til dagen efter med indersiden, vil den begyndende forlængelse af skålen på grund af tørring medføre, at skålens siden ikke bliver lige tykke overalt.

Til slut blev skålenes bund drejet af og slebet holdt fast i drejebænken af mit støvsugerdrevne vakuumsystem, signeret med lasergraveringsmaskinen og bund plus resten af skålen overfladebehandlet med fire gange Danish oil. Tilslut fik skålene en afsluttende behandling med mikrokrystallinsk voks.
Skema der viser vægtændringen af de fire grovdrejede skåle gennem 9 tørretrin. Bemærk, at tørringen burde være fortsat med endnu et par trin til kurverne er helt vandrette.
Grovdrejning og færdigdrejning efter tørring.
Øverst: De fire halvkævler med centrum markeret med et 10 mm hul, som anvendes til styring af båndsaven og de fire cirkelsavede emner. Nederst: De fire grovdrejede skåle efter tørring i mikrobølgeovn med største og mindste diameter indtegnet med blyant.
Med risiko for at lyde meget selvtilfreds - selvom det her er svært at lade være - så var denne opgave én stor fornøjelse, som bekræftede, at de mange timer jeg undervejs har anvendt på at optimere fremstillingsprocessen, ikke har været helt forgæves.

For en gangs skyld blev processen ikke en eneste gang afbrudt af en problemløsningsfase til afhjælpning af et eller andet trin i fremstillingsprocessen.

PS. Skovfogeden skrev tilbage da skåle var færdige, at der lå nogle stykker Fuglekirsebær i skoven nær hans hus og om jeg ville være interesseret i to af de tykkeste stokke.



Da jeg kørte forbi med de færdige skåle, kikkede jeg samtidig på stokkene (270 cm lange og vel 40 cm i diameter), som i allerhøjeste grad var interessante. De så meget lovende ud. Så succesen med de fire valnøddeskåle var helt fuldendt.

Man kunne i sandhed ikke have valgt et bedre sted til sin "skålefabrik" end her i Krattet med hele tre af Lollands største skovejere (Krenkerup Gods, Aalholm Gods og Det Classenske Fidecommis) som naboer.

De færdige skåle af skovfogedens valnøddetræ.
















































































besøg siden 2014 =