Rottebekæmpelse i Krattet



Hvordan det hele begyndte:

Scenen i Krattet
En af ulemperne ved at bo midt i skoven med en å i baghaven er ROTTER! Første gang vi opdagede rotter ved fuglebrættet kontaktede vi naturligvis straks kommunen, som sendte deres "rottemand" ud for at se på sagerne. Han oplyste os om - hvad vi egentlig godt vidste - at fodring af fugle tiltrækker rotter og bør undgås. Det var vi kede af at høre, idet vi har meget glæde af foderbrættet og fuglene. Vi har indtil videre talt hele 42 fuglearter omkring foderbrætter, i haven og i den omliggende skov.

Vi begyndte derfor at undersøge, hvordan man kunne slippe af med rotterne uden at anvende gift som, udover at ramme rotterne, også skader rottens naturlige fjender såsom vores natugle, der holder til på naboens skorsten. Det har taget nogen tid at blive klog på, hvordan man bedst løser rotteproblemet og har undervejs resulteret i flere indlæg på min trædrejerhjemmeside. Indlæggene er skrevet over en periode på et par år og en statusbeskrivelse kunne derfor være relevant.



Vores opstilling består af følgende komponenter:  

  1. Et fuglebræt placeret omkring 2 meter fra vore spisestuevindue. Der ligger altid spildt foder under fuglebrættet.
  2. En 10 watt LED lampe der belyser området omkring fuglebrættet og er tændt døgnet rundt.
  3. Et vildtkamera som efter behov kan filme området omkring fuglebrættet natten igennem og således afsløre om der er rotteaktivitet.
  4. En 3 bevægelsesfølere som dækker området omkring fuglebrættet. Følerne er forbundet til lampe i stuen, som tænder ved bevægelser i nærheden af fuglebrættet.
  5. Et mellemklasse luftgevær med kikkertsigte (Pris ca. kr 3.000).
  6. En skydestilling med et specialkonstrueret anlæg til luftgeværet i vores carport ca. 10-12 meter fra fuglebrættet.
  7. En svag 2 wat LED lampe i carporten, som belyser området fra hoveddøren i carporten til skydestillingen (så man ikke støder ind i noget undervejs til skydestillingen).
  8. En vigtig detalje i hele systemet er at anvende samme lokkemad (her mejsekugler) både til fuglene og i rottefælderne.


Succesrate over en periode på 2 år:  

Status i øjeblikket den 10. januar 2021 er 68 nedlagte rotter. Langt de fleste er skudt med luftgeværet fra skydestilingen i carporten. Resten er nedlagt med smæk- eller trådfælder anbragt langs væggene i carporten behørigt afskærmet så hunde, katte, pindsvin samt fugle ikke kan komme til skade.

Det bør bemærkes, at de seneste 5-6 rotter blev nedlagt med et perfekt skud i hovedet takket være det nye anlæg til luftgeværet. Som resultat af vores indsats har vores ejendom været fri for rotter i lange perioder (mange måneder). De få rotter vi ind imellem stadig opdager ved fuglebrættet (i.e., når bevægelsesfølerens lampe i stuen lyser), bliver skudt med det samme.

Selv små, meget hurtige/nervøse rotteunger, som kun opholder sig under fuglebrættet i få sekunder ad gangen, kan rammes uden problemer, idet anlægget kan fastholde geværet/sigtet på det sted, hvor rotten sidst hentede sine fuglefrø.

Hvor på hjemmesiden finder jeg detaljerne?

  1. Rottekrigens første fase
  2. Rottekrigens anden fase
  3. Rottebekæmpelse ved fuglebrættet (Slideshow)
  4. Konstruktion af anlæg til luftgevær (Opdateret 28. september 2020)



Uforudsete vanskeligheder - Figner!  

Vi fik for et par dage siden (25. september 2020) forklaringen på enkelte rotters ændrede opførsel: Rotter kan tilsyneladende bedre lide modne figner fra vores figentræer end fuglefrø! Hvad vi troede, var fugle, der hakkede i fignerne på træerne, viste sig at være rotter, som passerede bevægelsesføleren og tændte lampen i stuen på vej til det største af figentræerne, hvor de gjorde sig til gode med fignerne. Dagen efter fangede vi en mindre rotte i en smækfælde med et stykke frisk figen som lokkemad.

Det lavede lidt kludder i vores bekæmpelsesstrategi, som jo hviler på den forudsætning, at der ét og kun ét rotte-fodringssted på matriklen, nemlig under fuglebrættet.

Jeg fik kort efter ram på en større rotte på vej til fignerne - hvorefter vi plukkede de modne figner på træet. Opgaven bliver så, at få ram på de - forhåbentlig få - rotter, der har vænnet sig til friske figner.
 


Opdatering den 5. oktober 2020
Det lykkedes kort efter med en af de nyindkøbte trådfælder med en moden figen som lokkemad. Allerede dagen efter trådfælden var sat op, sad der en 35 cm stor rotte i trådfælden med den modne figen og dagen efter endnu stor basse i den anden trådfælde nær fuglebrættet med en mejsekugle som lokkemad. Der er nu ikke flere modne figner på vores to figentræer og kommer nok heller ikke flere i år.

Efter en weekendtur til Sverige med vildtkameraet kørende var de tre trådfælder tomme, og overvågningsvideoerne viste ingen rotter ved fuglebrættet efter de fire døgn; kun en kat, et pindsvin og os selv. Så meget tyder på, at vi er tilbage ved vores oprindelige bekæmpelsesstrategi, samt at alle rotter i "omegnen" er nedlagt. Rotternes tabstal er i øjeblikket 63 - og vi forventer nu en længere pause i rottekrigen.

Det viste sig ved nærmere eftersyn, at række-vidden af den nye bevægelsesføler ikke var tilstrækkelig til at overvåge hele området under fuglebrættet efter montering på døren.

Derfor blev en ekstra føler parallelforbundet med den fastmonterede på døren med ca. en meter kabel således, at de to følere reagerer samtidig. Føler nummer to er flytbar og kan anbringes frit indenfor ledningens rækkevidde.

For at aflive de tre rotter fanget i trådfælderne brugte jeg mit luftgevær, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt.

Så jeg indkøbte en luftpistol med et 10-skuds-magasin med rundhagl, så det i fremtiden vil være lidt nemmere, at foretage aflivningen - også hvis mere end ét skud skulle være nødvendigt.

Selvom den første "oprustningsperiode" har været forholdsvis lang og besværlig, har vi nu et ret godt våbenarsenal parat, samt - takket være vildtkameraet og bevægelsesfølerne - et indgående kendskab til rotternes gøren og laden. Vi håber nu, at vi ikke behøver at bekymre os om rotter i en lang tid fremover og kan fortsætte med at fodre fuglene...
 


Opdatering den 20. oktober 2020
Efter at have fulgt nattelivet omkring fuglebrættet med vildtkameraet i fjorten dage observerede vi kun en enkelt rotte et par af nætterne. At dømme efter størrelsen og bevægelsesmønsteret var det den samme rotte, som tilsyneladende blot passerede fuglebrættet på vej til/fra åen. Det var ikke uventet, vi har jo næppe udryddet alle rotterne i kvarteret, så en enkelt strejfer ind imellem kan formentlig ikke undgås.
 


Opdatering den 9. november 2020
Der dukker stadig rotter op når videoerne fra vildtkameraet gennemses. Senest 2 stykker, èn ret stor og temmelig sløv, den anden mindre, men betydelig mere nervøs. Som nævnt var det ikke uventet, vi har jo næppe udryddet alle rotterne i kvarteret, så en enkelt strejfer ind imellem kan formentlig ikke undgås.

Den store (42cm) fik jeg ram på i går nat (billedet), mens den mindre stadig futter rundt og spiser mejsekugler - på vej til at blive nummer 65 på rotternes tabsliste....

Fugle ved foderbrættet stortrives derimod. Der nu begyndt at dukke Kvækerfinker op nordfra mellem de sædvanlige Skovspurve, Sump-, Spæt- og Blåmejser, Musvitter, Bogfinker samt enkelte Solsorte; det hele overvåget af Natuglen på naboens skorsten - og kvarterets tre katte (som ikke gider at lege med rotter).

Tilsammen bekræfter det, at det faktisk er muligt og forsvarligt, at fodre fugle uden samtidig at blive arnested for en rotteinvasion. Dét, at der kun findes "fugle- og rottemad" ét sted omkring huset sikrer, at fuglene kan nydes, samtidig med at de få rotter, der dukker op, kan bekæmpes ved hjælp af bevægelsesføleren og luftgeværet. I heldigste fald går der mindre end 5 minutter mellem bevægelsesfølerens lampe i stuen lyser, og rotten er skudt. Med mit hjemmelavede anlæg til luftgeværet er det meget længe siden jeg ikke har ramt præcist, der hvor jeg sigtede

Der er efterhånden kun få forbedringer tilbage før - vi tror - at systemet er perfekt: Et permanent udendørs spotlys, der kan oplyse området under fuglebrætter bedre end lampen i vinduet samt en tredje bevægelsesføler, der med en lang ledning kan kobles til føler nummer to (se ovenfor) således, at den frit kan anbringes i nærheden af det sted, hvor rotten forventes at dukke op fra, typisk fra brændestablen, åen eller haven. Føleren er næsten færdig på værkstedet og der kommer sikkert et billede af den inden længe. Det er jo således, at disse følere uden problemer kan kobles sammen (forbundet parallelt) - så mange, som man behøver.
 


Opdatering den 10. november 2020
Bedst som man tror, at alt er under kontrol dukker der en rotte op med et anderledes bevægelsesmønster.

I stedet for at bruge busken eller brænde-stablen som udkikspost har den sidst "kendte" rotte valgt selve carporten, som skjulested mens den samler mod, til at hente et par korn ved foden af fuglebrættet.

Resultatet var, at den øjeblikkelig opdagede, når jeg åbnede hoveddøren på vej til min skydestilling. Hvorefter den opgav og gik hjem så jeg kunne stå og fryse med geværet i skydestilling.

Efter nogle forsøg på at bevæge mig aldeles lydløst til skydestillingen og vente tålmodigt i lang tid uden at der skete noget som helst, opgav jeg og fortsatte med at se TV resten af aftenen. Overvågningsvideoerne viste dagen efter, at rotten først havde samlet tilstrækkeligt mod klokken 3:30, hvor den så til gengæld den følgende halve time fik klaret aftensmaden.

Der måtte så tænkes om endnu engang. Som billederne viser, flyttede jeg skydestillingen til det modsatte hjørne af terrassen, som forhåbentlig kan nås gennem terrassedøren uden at forstyrre rotten i carporten (hvis den ellers ikke har ændret opførsel). Derfra er det frit udsyn til området under fuglebrættet. Den tredje bevægelsesføler blev anbragt, så den registrerer rotten, mens den sidder i carporten. Det vil så vise sig i aften/nat, om min plan fungerer efter hensigten.
 


Opdatering den 13. november 2020
Historien om rotte nummer 65: Vi vidste fra overvågningsvideoerne, at denne rotte kun besøgte fuglebrættet én gang per nat omkring kl. 20. Vi vidste også, at den ventede i skyggen under benvedbusken inden den bevægede sig ud til fuglebrættet. Taktikken var derfor følgende: Den tredje, flytbare bevægelsesføler blev anbragt, så den overvågede området under busken. Geværet blev ladt og anbragt i anlægget i carporten, så det var klar til skud.

Da klokken blev 19:55, lyste lampen i stuen og signalerede, at rotten var ankommet til sin ventepost under busken. Jeg skyndte mig til skydestillingen i carporten og indstillede sigtet på bunken af spildte fuglefrø under foderbrættet. Og ganske rigtigt: Få sekunder senere dukkede rotten op i lyset under fuglebrættet - og blev ramt af et pletskud. Det viste sig at være en velnæret basse på 45 cm fra snude til halespids.

Det var ganske tilfredsstillende at vores taktik fungerede helt som planlagt. Der er stadig en mindre, meget adræt rotte tilbage som desværre holder til i carporten mellem besøgene under fuglebrættet. Så den skal nok fanges i en fælde.
 


Opdatering den 14. november 2020
Skulle der være en enkelt, der er blevet lidt interesseret, har jeg taget et par billeder, der måske giver en smule overblik over vores arrangement. Det første viser de forskellige komponenter, der tilsammen udgør overvågningen af rotternes "fodringssted" under fuglebrættet. Vores spisebord - og udkikspost - befinder sig bag et stort vindue til venstre.

Det skal fremhæves, at det er en betingelse for at systemet virker, at det spildte foder under fuglebrætter er det eneste spiselige i omegnen.

Det andet billede viser anlægget for luftgeværet i carporten. Man kan skimte Benvedden i baggrunden.

Geværet sidder i holderen, er ladt med fjederen spændt, så det er klar til skud. Kolben hviler på en støtte og kan nemt og hurtigt frigøres, når der skal sigtes og skydes.

Systemet beskrevet ovenfor (10. november) fungerede desværre ikke særlig godt. Det var hundekoldt, at vente under åben himmel i støvregn. Så det er indtil videre opgivet.

Et par afsluttende bemærkninger
Vi må nok sige, at vi er privilegerede i den forstand, at vi ikke har flere rotter omkring vores hus, end vi næsten kan nå at lære dem og deres vaner at kende, mens antallet stadig er meget begrænset.

Det er nærmest blevet en sport at overliste en ny rotte, så snart den er opdaget med vildt-kameraet.

Selvfølgelig har det taget tid og kostet lidt, at etablere det her beskrevne system til rotte-bekæmpelse; men det er en pris, som giver os ro i sjælen, når vi ved, at et rottebesøg ikke er en "katastrofe", men kun er et mindre problem, der kan løses nogenlunde nemt.

Og hvis du tror, at du ikke har rotter, så køb eller lån et vildtkamera og du vil muligvis - ligesom vi - blive overrasket...
 


Opdatering den 22. november 2020
Ingen rotter observeret med vildtkameraet siden den 14. november, altså de seneste 8 dage.


Derimod følgende fuglearter ved fuglebrættet: Skovspurv, Spætmejse, Sumpmejse, Blåmejse, Musvit, Kvækerfinke, Stillits, Rødhals, Solsort, Bogfinke, Spurvehøg, Flagspætte (stor) samt Natugle på naboens skorsten); I alt 13 arter.
 


Efterskrift den 21. december 2020
Ingen (næsten) rotter observeret med vildtkameraet siden den 14. november, altså de seneste 37 dage.

Næstsidste rotte i 2020?
Vi var - måske lidt naivt - temmelig sikre på, at vi havde udryddet alle rotter i den nærmeste omegn men, som du kan se ved at klikke på den lille thumbnail til venstre, var vi lidt for optimistiske:

Der var én til - som nu er draget af sted til de evige rottejagtmarker takket være de to fælder, jeg for en sikkerheds skyld havde sat op i carporten. Billedteksten forklarer, hvorfor vores overvågningssystem ikke registrerede denne "efternøler". Det bekræfter, at det er svært, at tage højde for alle eventualiteter og afslører, at vores "system" endnu ikke var helt perfekt.

Det var lidt overraskende, idet vi intet havde set på vildtkameraet natten før. Det forklarer imidlertid hvorfor bevægelsesfølerne er par gange i løbet af aftenen havde lyst, men uden at vi havde set rotter under fuglebrættet. De tre bevægelsesfølere, der overvåger området, er forbundet parallelt, som betyder, at det ikke er muligt, at vide hvilken af følerne der reagerer.

Den fjerde bevægelsesføler er den, der er indbygget i vildtkameraet, men som kun dækker området direkte under fuglebrættet. Det betyder, at det er muligt for en rotte, at komme fra åen til carporten uden at aktivere føleren i kameraet, men kun én eller flere af de øvrige følere, der kontrollerer lampen i stuen.

Endelig vil en meget sky rotte, der er nået til carporten, muligvis vil være så kort tid under fuglebrættet, at den er tilbage i sikkerhed i carporten inden vi opdager, at lampen i stuen er tændt og går hen til vinduet for at se efter.

Den sidste rotte i 2020?
I dag den 21. december 2020 har vi ikke set/registreret rotter omkring fuglebrættet i næsten en måned bortset fra den ene, der gik i en fælde den 29. november og den sky rotte (?), der forsvandt af sig selv - uden vores medvirken. Muligvis hænger det sammen med de fire natugler, der overvåger området omkring vores hus siddende på hver sin skorsten på nabohusene.

Samt en enkelt strejfer, der blev skudt i går efter at have været overvåget et par dage med vildtkameraet.

I det hele taget fungerer vores "system" ganske effektivt: Når signalet fra bevægelsesfølerne lyser, kikker vi efter under fuglebrætter fra vinduet. Er der en rotte i gang med "lokkemaden", i.e. spildte fuglefoder under fuglebrættet, lister jeg ud til skydestillingen og nedlægger rotten. På den måde er vi nogenlunde sikre på, at der ikke etableres en ny rottebestand i nærheden af vores hus, men at "angrebet" nedkæmpes i opløbet.
 


Forskellige overvejelser og konklusioner januar 2021
Ingen (næsten) rotter observeret med vildtkameraet siden den 14. november, altså de seneste 2 måneder.

Første rotte i 2021
En stor (35-37 cm) rotte, som havde huseret et stykke tid ifølge vildtkameraet - og som var en imponerende akrobat, blev anskudt midt under dens fouragering i kurvene med mejsekugler, som hænger under fuglebrættet. Den klatrede ubesværet op ad det 3/4' og 150 cm lange vandrør, som fuglebrætter sidder på.

Mit skud ramte desværre ikke plet, men resulterede kun i, at rotten faldt ned og kravlede i skjul i carporten, der er lagerplads for en mængde ting og sager med mange gemmesteder. Det lykkedes os dog, at lokalisere den gemt bag nogle store glasplader. Da vi flyttede på dem, spurtede den videre og 'forsvandt' op under loftet.

Vi så ikke mere til den, før den i morges den 13. januar sad med hovedet i smækfælden (lokkemad: mejsekugle).

Det er kedeligt, når skuddet ikke rammer plet og rotten kun anskydes og løber videre. Til undskyldning kan anføres, at jægerens betingelser ikke er særlig lette, især ikke når rotten bevæger sig. Min skydestilling er ikke indrettet på rotter, der kravler rundt 150 cm oppe mellem mejsekuglekurve, men til rotter, der spiser knuste mejsekugler på jorden under fuglebrættet.

Oplevelsen fik mig til at tænke på den Facebookgruppe, jeg netop har forladt (der var alt for mange medlemmer, som mentalt var meget langt fra mig) med en gruppe meget højttalende medlemmer, som mere eller mindre professionelt skød rotter på forskellige landbrugsejendomme. Her er tilsyneladende masser af rotter og der prales med flere hundrede rotter skudt per nat.

Disse storvildtjægere glemmer dog alle at fortælle, om de også fik de sidste to rotter med. Der er - med min begrænsede erfaring - meget stor forskel på at skyde rotter, når de myldrer omkring en og der således ingen problemer er med at lokalisere dem. Der var imidlertid også mange opslag fra personer, der som vi, kun ser rotter en gang imellem, men hvor rotterne kan være en meget frustrerende/skræmmende, når de bor under gulve, i vægge, eller render rundt i folks stuer.

Her er det ikke nødvendigt med udstyr for kr. 40.000 med 'hollandsk udtræk og båthorn', men derimod med opfindsomhed og udholdenhed/stædighed for at overliste rotten og fjerne den. Men det er sikkert ikke så sjovt, når personens hovedinteresse tilsyneladende er diverse våben, natkikkerter og pralevideoer.

Jeg vil vove den påstand, at man med en belyst lokke-foderplads, et vildtkamera, samt et beskedent luftgevær dels kan opleve spændende jagteventyr og samtidig kontrollere rottebestanden omkring sit hus meget effektivt. De fleste af de 68 rotter vi har nedlagt siden vi startede i 2018, har vi nærmest lært at kende inden de blev skudt eller gik i en fælde; både deres vaner og opførsel samt har lært, hvornår der skal skydes og hvornår det er bedst, at vente til rotterne er blevet mere fortrolige ved belysningen af foderpladsen og foderet - og derfor er lidt nemmere at ramme.

En nervøs ung rotte, der sidder i hele og halve timer i skjul og kun spiser af mejsekuglerne i få sekunder ad gangen, før de igen gemmer sig, er så godt som umulige at få ram på - selv med udstyr for kr. 40.000 - med mindre man er meget hurtig til at sigte og har en rolig hånd.



PS Skulle nogle have kommentarer og/eller gode ideer til fuglefodring uden rotter, er I meget velkomne til at skrive til mig på: swr@krattet.dk

Tilbage til trædrejning:  NYHEDER - KONTAKT - FIND