Værkstedet   indtil april 2021


Denne side er oprettet for at få plads til beskrivelser af projekter (de nyeste øverst), jeg i øjeblikket beskæftiger mig med, men som ikke umiddelbart passer ind i websitets øvrige struktur. Erfaringer, som er af mere generel natur, vil jeg senere forsøge at inkorporere under de nuværende menupunkter. Og husk at det er mine egne erfaringer, der beskrives - andre og klogere trædrejere har sikkert andre erfaringer...

 
 

Færdigdrejning af grovdrejede skåle af Valnød. 

Langtidsopbevaring ef emner i carporten.
De 17 skåle af det vindfældede valnøddetræ jeg i 2018 fik forærende af Bramsløkke gods blev med det samme skåret op og rundsavet på båndsaven for at blive lagret under store plastaffaldssække. Emnerne der i 2020 var stærkt svampeangrebne, blev grovdrejet og tørret i juni 2020. Jeg er nu - i 2021 - omsider nået til findrejning af def første 8 af de 17 grovdrejede og tørrede skåle af Valnød.

Som det vil fremgå af billeder og tekst nedenfor, er det forbundet med forskellige problemer at dreje og slibe svampeangrebet træ. Der er meget stor forskel i hårdhed af kerne- og splintved, som dels kræver meget skarpe drejestål, dels betyder, at slibning skal ske med stor forsigtighed, idet sandpapiret angriber det løse splintved meget kraftigt, mens det stadig sunde kerneved er stenhårdt og slibes vanskeligt og - hvis man ikke passer på - nemt fører til ridser, der er svære af fjerne/undgå, selvom man er meget forsigtig.

Jeg har i tidens løb fremstillet mange skåle af tilsvarende delvis nedbrudt træ og har derfor efterhånden samlet en del erfaringer, som jeg beskriver nedenfor.
 


1. Færdigdrejning af ydersiden.  

En af de grovdrejede skåle af Valnød.
Eksempel på revne i grovdrejet skål.
Min favorit M42 bowl gouge fra Crown Tools.
Slibning af bowl gouge 50° og skraper 70°.
Blandt andet på grund af forskelle i densitet af det sunde kerneved og det delvis nedbrudte splintved var hastigheden kun omkring 6-800 rpm før drejebænken begyndte at ryste mærkbart. Medvirkende var selvfølgelig også, at de grovdrejede emner var noget deformerede på grund af tørringen.

Valnød er dog langt fra den værste træsort i den henseende. Indehaveren af rekorden i mit værksted indehaves af bornholmsk Røn/Seljerøn.

Drejestål: Selve findrejningen var egentlig uden problemer med et 13 mm (1/2") M42 bowl gouge fra Crown Tools, som er mit foretrukne til stort set alt hvad jeg drejer. Jeg købte for meget længe siden 2 stk fra Axminster og yderligere 2 kort før brexit. I de år jeg har brugt disse stål ret intenst, er i alt kun "brugt" 12 cm drejestål trods et utal af skærpninger. Der er ca. 19 cm anvendeligt stål per stk, så mine fire stål er sikkert mere end jeg når at bruge, inden jeg stiller træskoene. Det er naturligvis en forudsætning, at man anvender en slibeopstilling, som gør forbruget mindst muligt per skærpning. Jeg sliber bowl gouges til ca. 50 grader og skrabere til 70 grader, som hos mig er fint til det meste af det, jeg laver.

Grovslibning: Efter findrejningen blev ydersiden af skålene slebet med 50 mm rondeller 80-180-240-320-400. De tre første slibninger skete med en Fein 4.000 rpm boremaskine mens skålen roterede med så stor hastighed som muligt. Den holder jeg anvendte til sliberondellerne er middelhård og der blev kun anvendt et meget moderat tryk under slibningen. Trykker man for hårdt straffes man med en bulet overflade, idet slibningen på den måde fjerner mere splintved end kerneved.

Finslibning: Når alle spor efter drejningen er fjernet, reduceres hastigheden på drejebænken til det mindst mulige (ca.70 rpm på min Stratos FU 230) og der fortsættes med korn 240-320-400 med fuld hastighed på boremaskinen. Endelig slibes efter med Bosch M480 slibenet, korn 400, ved størst mulig hastighed på drejebænken. Slibenettet holdes i hånden og mens drejebænken kører baglæns.

Overfladebehandling: Når overfladen efter omhyggelig inspektion er glat og uden ridser, får ydersiden en midlertidig overfladebehandling med ufortyndet Danish oil. Overfladen holdes mættet i 5-10 minutter, hvorefter den overskydende olie tørres af. Olien får lov til at hærde nogle dage ved stuetemperatur - hellere for længe end for kort tid.

Vigtigt: Hvis der går mere end nogle timer mellem findrejning af yderside og inderside, er det vigtigt, at skålen befindes sig under konstate temperatur og fugtigheds betingelser, hvis man vil undgå, at skålen deformeres og vægtykkelsen dermed ikke bliver den samme hele vejen rundt.

Reparationer: Det er mest hensigtsmæssigt, at vente med eventuelle reparationer af gennemgående revner til indersiden er drejet, slebet og oliebehandlet - og olien på begge sider er helt færdighærdet. På den måde undgår man, at den sorte Araldit (som jeg normalt anvender) trænger ind i træet og misfarver det, så man ender med sort/grå skjold omkring revnen, en skjold som kan være svær at slibe væk.

Figur 3. Grovdrejet Skål.
Figur 4. Revnet skål.
Figur 5. Skål af Valnød.
Figur 6. Skål af Valnød.
Figur 7. Skål af Valnød.
Figur 8. Skål af Valnød.
Figur 9. Skål af Valnød.
Figur 10. Skål af Valnød.
Figur 11. Skål af Valnød.
Figur 12. Skål af Valnød.
Figur 13. Skål af Valnød.
Figurteksten for Figur 3 til 13 er den samme, men billederne er forskellige og tjener til at vise, forskellige grader af nedbrydning af splint- og kerneved efter 2,5 år ved 100% RF og vekslende temperatur i vores carport.

Carport er måske ikke den helt korrekte betegnelse for rummet, idet det er et 65 kvadratmeter stort overdækket rum, med vægge på alle fire sider på nær en åbning på ca 4 meters bredde.

Det er altså et ret beskyttet rum med temperaturvariationer betydelig mindre end i den fri luft. Det er meget sjældent, at temperaturen er under frysepunktet og der er normalt kun ringe eller slet ingen vind.

Som beskrevet andetsteds på hjemmesiden er filosofien bag overdækningen med en stor affaldssæk med åbningen nedad følgende: Den fugt, der frigives fra det friskfældede træ, kondenserer på indersiden af plastsækken, når temperaturen falder til under dugpunktet - typisk om natten. Når vanddråberne er tilstrækkelig store, løber vandet ned af plastsækkens inderside og ud på gulvet. Om dagen når temperaturen er højere, vil luftfugtigheden inde i sækken stadig være nær 100% RF.

Summen af disse fugtbevægelser er, at træet tørrer meget langsomt samtidig med, at betingelserne for svampevækst er optimale. Og jeg har endnu aldrig været ude for, at der opstået revner under opbevaring på denne måde.
 


2. Færdigdrejning af indersiden.  

Har netop færdigdrejet de to første af valnøddeskålene indvendigt. Du finder en detaljeret beskrivelse af slibning og indstilling af anlægget i figurteksten til Figur 14. Det er umagen værd, at gøre sig klart, hvordan spåntagningen foregår ved færdigdrejning/udhulning af indersiden, primært fordi straffen på dette tidspunkt, hvor skålen er næsten færdig, er stor. Et alvorligt catch kan på få sekunder ødelægge ugers arbejde med grovdrejning, tørring samt drejning og slibning af skålens udvendige side.

Især kombinationen en skål med nær lodrette, høje sider og en nær plan bund er farlig i den forstand, at overgangen mellem side og bund er - for mig - langt den sværeste operation at ved skålefremstilling: Der går kun få sekunders drejning før skålen er fuld af støv og drejespåner så der er svært, at se hvad men laver. Ydermere dækker hånden og drejestålet ofte for belysningen, så drejningen foregår mere eller mindre i blinde.

Figur 14. Om drejestål.
Figur 14a. Om drejestål.
Så små skridt, mange stop til støvsugning, og jævnlig kontrolmåling af vægtykkelse og afstand til skålens bund er hos mig vejen frem. Det er i denne sammenhæng interessant at notere sig, at mange af de imponerende videofilm på youtube, der demonstrer skåledrejning, ofte anvender "lette" skåle med en jævn buet overgang mellem sider og bund og dermed bekvemt undgår at beskæftige sig med den vanskelige 90 graders vinkel mellem sider og bund.

Slibning/"oprydning": Når drejningen har bragt skålen så tæt som muligt på den færdige form både udvendig og indvendig, resterer kun slibning af skålens inderside.

Grovslibning: Hos mig sker det i to omgange, det ene med det formål, at rette op på overfladen samt fjerne spor efter drejestål. Her bruger jeg sliberondeller på sliber med fuld hastighed (4.000 rpm) på boremaskinen. Afhængigt af hvor galt det ser ud, starter jeg med korn 60 eller 80 og sliber indtil alle bump og spor er fjernet og overfladen er glat og jævn. Dette sker med så stor hastighed som muligt på drejebænken.

Hvis man planlægger en tyndvægget skål, er det klogt, at afsætte lidt ekstra vægtykkelse ved drejningen, så der stadig er væg tilbage, når første slibning er tilfredsstillende.

Finslibning: Tilbage resterer kun, at fjerne slibespor efter grovslibningen. Her fortsætter jeg med korn 180, 240, 320 og 400 med skålen på middel hastighed og boremaskinen på maks hastighed (4.000 rpm). Det er vigtigt, at være opmærksom ved skiftet til næste, finere kornstørrelse at sikre sig, at der kun et slibespor, der svarer til den kornstørrelse, der netop forlades. Forsøger man at fjerne "oversete" slibespor for eksempel efter korn 180 med korn 320 slibepapir, vil man opdage, at det er umuligt.

Figur 15. Færdigdrejet.
Figur 16. Færdigdrejet.
Figur 17. Færdigdrejet.
Til aller sidst sliber jeg hele indersiden med Bosch M480 slibenet 320/400 i hånden, som fjerner de aller sidste spor af slibning. Derefter får både yder- og inderside et lag ufortyndet Danish oil

En advarsel om holdere til sliberondeller: Det er efter min erfaring klogt, at anvende holdere, som er lidt mindre end diameteren på sliberondellerne (50 mm). Det resulterer i, at sandpapiret bøjes op i randen og derfor ikke efterlader de skarpe cirkler, som 50 mm holdere der også understøtter randen af sandpapiret, ofte man give - og som er meget svære at slibe væk.

Rengøring: Det giver sig selv, at slibningen støver overdådigt og stiller store krav til udsugning/støvmaske. Oprydning i værkstedet efter slibningen sker på følgende måde: Jeg starter begge mine udsugningerne (2.400 + 1.000 kubikmeter i timen til det fri) og bruger trykluft til at støve af med. Det går forbavsende hurtigt at fjerne støvet overalt, hvorefter udsugningen fjerner det meste af støvet i luften og puster det ud af værkstedet. Til sidst får gulvet en omgang med støvsugeren. Og så er den klaret. Er man meget renlig, kan processen gentages, men så er værkstedet også klinisk rent.

Den 26. februar. Ja, så fik jeg bekræftet, at den gode Vorherre omhyggeligt sørger for, at træerne ikke vokser ind i himlen: Efter en noget besværlig færdigdrejning af indersiden på den dybe (150 mm) skål på Figur 3 i afsnittet ovenfor, viste der sig pludselig en sort streg i den overgangen mellem sider og bund. Jeg standsede drejebænken og opdagede, at jeg var ved at dreje igennem væggen i den skarpe runding mellem sider og bund.

I min iver for at få rundingen så pæn og glat som muligt, havde jeg ikke været opmærksom på, hvor langt nede på væggen jeg var kommet. Og så er det, man finder sin liste frem med bandeord og eder - eller kikker på: Psykologisk hjælp . Det er virkeligt surt efter lang tids arbejde at opdage, at den smukke skål i stedet for var blevet til et stykke designerpejsebrænde. Og så var dén dag ødelagt... Det er tredje gang indenfor ret kort tid, jeg har lavet det samme nummer. De to foregående bundløse skåle er blevet til lampeskærme. Hvad denne kan blive til, kan jeg ikke i øjeblikket komme i tanker om.

Det er på høje tid, at jeg opfinder et pålideligt system til at holde styr på, hvor bunden af skålen befinder sig under færdigdrejning af indersiderne på skålene.
 


3. Bunden og overfladebehandling.  

Inden afdrejning af bunden havde alle skålene fået 3 lag Danish oil med en let slibning med ståluld mellem lagene. To af skålene havde gennemgående huller samt enkelte smalle tørrerevner, der også blev repareret som beskrevet i figurteksten til Figur 18.

Figur 18. Reparationer.
Reparation af revner: Er også behandlet adskillige steder på hjemmesiden, men gentages for en sikkerheds skyld ret detaljeret i teksten til Figur 3. Efter utallige mere eller mindre vellykkede reparationer siden min start som trædrejer i 2013-14 er jeg efterhånden blevet overbevist om, at den her beskrevne metode er reproducerbar og i de allerfleste tilfælde resulterer i vellykkede reparationer, som ikke forsøger at skjule problemet, hvilket i øvrigt næsten altid er umuligt, men som dels genetablerer træets styrke, dels er med til at illustrerer træets forhistorie.

Selvom billederne i Figur 18 ikke er perfekte, viser de - forhåbentlig - alligevel, at selv ret store huller kan repareres uden at skæmme træet. Bedst bliver resultatet, når Aralditen kan centrifugeres fra indersiden mod afdækningstapen på ydersiden.


Figur 19. Opstilling, bund.
VIGTIGT: Som nævnt tidligere adskillige steder på hjemmesiden, er det vigtigt, at være helt sikker på, at al bearbejdning, som kræver opspænding i drejebænken er tilendebragt inden bunden gøres færdig. Er tenonen først drejet af, er der sat to streger under skålen og videre bearbejdning i bedste fald er meget besværlig eller ofte helt umulig.

Opstilling til afdrejning af skålenes bund. Den store krydsfinerplade med svampegummibelægning fastholder skålen, mens bunden afdrejes. Under hovedparten af drejningen fastholdes skålen alene ved hjælp af trykket fra medløbspinolen, der presser skålen mod svampegummipladen. Først når der kun er en lille tap tilbage, startes støvsugeren, som gennem et 8 mm hul i centrum af pladen, suger skålen fast til pladen.

Vakuummet justeres dels ved hjælp af tyristorstyringen af støvsugeren, dels ved en ballastventil (se insert), som bruges til at sikre den nødvendige afkøling af støvsugermotoren. Når tappen er drejet væk fjernes pinolblokken - stadig med støvsugeren kørende - og bunden slibes med korn 240 og 320 rondeller og finpudses manuelt med Bosch M480 slibenet korn 400.

Det siger sig selv, at det arbejde, der udføres med støvsugeren kørende, skal planlægges således, at det kan foregå så hurtigt som muligt så støvsugeren ikke brænder sammen midt i det hele.

Figur 20. Endelig færdig.
Endelig færdig: Så lykkedes det omsider, at blive helt færdig med de 8 første af af de 16 skåle, der blev lagt til lagring for 3 år siden: Bundene er drejet af, slebet og "underskrevet" med min laserbrændte signatur.

Skålene inklusiv de afdrejede bunde har derefter fået nogle lag Danish oil indtil overfladen var ensartet dækket. Tilslut har alle skålene fået den overfladebehandling med Renaissance Micro-Crystalline Wax, som jeg giver alle mine skåle. Denne behandling har to formål: Dels beskytter den overfladen mod fingeraftryk, aftryk fra vanddråber mv. dels fremhæver den træets farve- og åreforløb.

Resten af valnøddeskålene: De resterende 8 skåle af svampeangrebet Valnød kommer nok til at vente lidt. Der er der meget spændende grovdrejede skåle af Kirsebær, der venter - samt en del nyt træ, der venter på at blive skåret til. Det drejer sig dels om Taks, dels om et nyt stort valnøddetræ også fra Bramsløkke gods. Det sidste vil med sin meget store og meget mørke kerne blive brugt til nogle store skåle, som ikke vil blive lagret inden grovdrejningen.

Til opskæringen har jeg bestilt savkæder med 10 grader tandvinkel, som er specielt egnede til længdeskæring med kædesav. De er bestilt hos Lyngby Teknik, som har et meget velassorteret udvalg af kæder og sværd - plus en masse andet...
 

Reparation af revner? - Eller en halvskål? 

For flere år siden revnede en ret lovende skål af Taks efter den var færdigdrejet. Den endte derfor på en hylde og har ligget der siden. Da jeg senere købte en båndsav, testede jeg den blandt andet ved at save nogle tynde plader (4-5 mm) af et stykke Taks - som også fik lov til at ligge på hylden.

Forleden slog mig, at de to ting måske kunne kombineres til en "halvskål", som kunne hænge på væggen til de forskellige ting og sager, der normalt ligger og roder i entreen (nøgler, cykellygter, bilnøgle mv.). Som tænkt som gjort: Den del af skålen med revnen blev savet af på båndsaven og kasseret, mens den anden, intakte del blev slebet med sliberondellen på drejebænken, så snittet var glat og plant.

Figur 1. Halvskålen.
Figur 2. Limning, Araldit.
Tenonen i bunden blev drejet af på nær en lille dup, som skal fjernes manuelt, inden den endelige slibning og overfladebehandling. En af de tynde taksplader blev slebet helt glat med båndpudser og excentersliber til korn 400. Derefter blev der boret et 1,5 mm hul i randen af skålen og i den tynde plade for at kunne styre halvskålens placering på den tynde plade under limningen.

Pasningen mellem halvskål og plade var rimelig god, så det var tilstrækkeligt, at holde tingene sammen under limens hærdning med et patentsystem bestående af to klostersten holdt sammen af en stump bagagerem.

For at undgå at Aralditen forurenede takstræet uden for sammenlimningen blev halvskålen overfladebehandler én gang med Danish oil inden sammenlimningen. Overskydende lim blev fjernet med sprit og køkkenrulle.

Figur 3. Bagsiden.
Figur 4. Halvskålen forfra.
Figur 5. Færdig halvskål.
Figur 6. Bunden.
Figur 7. Helt færdig.
Tilbage er kun at efterslibe hele konstruktionen med korn 400 M 480 Bosch slibenet og fortsætte overfladebehandlingen med et par lag Danish oil mere.

Resultatet er efter min egen mening (ikke overraskende) blevet ret pænt, og langt at foretrække frem for alternativet: Brændeovnen!

Jeg er sikker på, at andre trædrejere har på samme måde som jeg: Det er dybt frustrerende, når en skål - efter mange timers arbejde med grovdrejning, tørring, findrejning, færdigslibning og overfladebehandling beslutter sig til at revne. Så denne løsning er til fri afbenyttelse for andre med tilsvarende kedelige oplevelser med revner.
 


Natural edge skål af Mirabel. Et forsøg med Danish oil  

Jeg fandt forleden en klump fra et mirabelletræ/busk, jeg fældede sidste år og som havde ligget i værkstedet i en plastpose siden. Klumpen var ret "uregerlig" med nedbrudt ved fra en tidligere beskæring samt flere nye grene og kviste, ikke det mest tilgængelige emne. Ydermere var den sunde del af klumpen stadig "grøn".

Efter en del tilløb det seneste årstid blev jeg enig med mig selv om at gøre et forsøg med den uhåndterlige klump og besluttede, at dreje den helt færdig med så tynde sider, som jeg turde, uden at det hele faldt fra hinanden. Det, at en stor del af det sunde ved stadig var ret fugtigt implicerede, at en eller anden form for tørring var nødvendig.

Jeg har ikke før drejet i Mirabel, men har, både fra de to facebookgrupper jeg er medlem af, samt fra diverse youtube videoer, fået det indtryk, at Mirabel er svært at tørre uden at der opstår revner. Det faldt mig ind, at det måske var en mulighed at imprægnere skålen med flere lag Danish oil, for dermed at hæmme udtørringen og dermed - forhåbentlig - revnedannelsen.

Figur 1. Opspænding
Figur 2. Opspænding
Figur 3. Opspænding
Figur 4. Opspænding
Figur 5. Mirabelle
Figur 6. Mirabelle
Figur 7. Mirabelle
Figur 8. Mirabelle
Figur 9. Mirabelle
Figur 10. Mirabelle
Figur 11. Mirabelle
Figur 12. Mirabelle
Figur 14. Regulator
Figur 13. Remedier
Og det projekt er jeg derfor gået i gang med. I øjeblikket er "klumpen" drejet næsten færdig udvendig og udhulet med en vægtykkelse på ca. 7-8 mm.

Skålen har foreløbig fået to lag ufortyndet Danish oil, ét lag i går og det andet i morges. Indtil videre er der ikke opstået revner, mens vægten er faldet fra 841 g i går til 720 efter det andet lag Danish oil i morges.

Planen er nu, at observere og veje skålen i den kommende tid for at se, om overfladebehandlingen er i stand til, at regulere fugtafgivelsen således, at der ikke opstår revner. Når engang vægten ikke længere aftager, og olien er hærdet færdig, skal skålen håndslibes - hvis jeg ikke er så heldig, at den på grund af oliebehandlingen stadig har beholdt faconen i en grad, der gør, at færdiggørelsen af skålen kan ske på drejebænken.

Billedserien ovenfor illustrerer de forskellige faser i arbejdet til i dag den 29. december 2020. Der kommer senere en beskrivelse af fortsættelsen (hvis det ikke bliver i form af et "brændeovnsbillede"...)
 


1. Forsættelse den 4. januar 2021: Reparation af revner og skader.  

Det viste sig, at træerne ikke vokser ind i himlen. Der opstod desværre enkelte ret store revner samt en del meget mindre imens skålens vægt faldt fra 841 gram til 618 gram. Skålen har nu stået i stuen et par dage og er formentlig helt tør nu.

Næste punkt bliver nu at reparere revnerne med min standard fremgangsmåde for denne type revner: Med en kombination af malertape, oxydsort, langsomthærdende Araldit, en injektionssprøjte samt en regulerbar varmeblæser til at øge Aralditens viskositet. Skålens overflade er meget heterogen, hvilket gør, at reparationerne ikke stikker alt for meget ud fra den originale overflade. Jeg har inkluderet en del billeder for at illustrere fremgangsmåden, hvis der skulle være andre, der kommer ud for tørrerevner/naturlige uregelmæssigheder i træet efter tørring.

Figur 15. Afdækning
Figur 16. Afdækning
Figur 17. Afdækning
Figur 18. Afdækning
Figur 19. Afdækning
Figur 20. Mirabelle
Figur 21. Mirabelle
Figurerne 15-21 viser hvordan jeg normalt reparerer revner og skader i de - ofte ret frønnede - emner, jeg drejer mine skåle af. Remedierne ses på Figur 13 og 14.

Først dækkes revner og huller med malertape på ydersiden af skålen (Figur 15-17).

Dernæst afdækkes indersiden omkring revnerne (Figur 18) for at undgå, at den sorte Araldit spredes unødvendigt udenfor revnen. Efter centrifugeringen med efterfyldning af revnerne undervejs dækkes revnen indvendig med et bredt stykke malertape, dels for at forhindre Aralditen i al løbe ud af revnen, dels for at sikre at revnen er fyldt så meget som muligt inden skålen stilles til hærdning mindst 24 timer. Eksempler på det færdige resultat ses på Figur 20 og 21.

Metoden fungerer bedst (kun?) med skåle, hvor skålens sider er mere eller mindre lodrette idet fyldningen af revnen sker mens skålen roterer i drejebænken og dermed centrifugerer den sortfarvede, langsomt hærdende Araldit helt til bunds i revnen.
 


2. Forsættelse den 5. januar 2021: Slibning og overfladebehandling.  

Figur 22. Slibning Bosch M 480 slibenet
Figur 23. Overfladebehandling
Figur 24. Overfladebehandling
Figur 25. Overfladebehandling
Figur 26. Overfladebehandling
Figur 27. Overfladebehandling
Figur 28. Næsten færdig...
Efter reparationerne var færdige, var næste punkt på dagsordenen: Slibning af skålen udvendig og indvendig. Det viste sig, at tørringen fra 841 gram til 618 gram samtidig havde deformeret skåles i nogen grad, men heldigvis ikke så meget, at slibning med en 50 mm og meget tyk og blød rondel i boremaskinen mens drejebænken roterede kunne klare det værste af både yder- og indersiden indtil den meget bølgede barkkant forhindrede denne fremgangsmåde i den øverste halvdel af skålen.

Resten blev klaret dels med en 50 mm rondel i boremaskinen dels med hånden, men med drejebænken blokeret og slibning "på fri hånd". Der blev slebet fra korn 60 til korn 400. Det tager selvfølgelig tid, men var ikke uoverkommeligt. Jeg starter normalt med ca. 100 rpm på drejebænken og 4.000 rpm på boremaskinen (Fein).

Med lidt forsigtighed blev overfladerne pænt glatte helt uden slibespor eller spor efter drejestålene, men noget bulede på grund af det uregerlige mirabelletræ og samt af den noget uperfekte "grovdrejning". Det er der imidlertid ikke meget at gøre ved.
 


3. Forsættelse den 19. januar 2021: Afdrejning af bunden og underskrift. Den færdige skål!  

Figur 29. Bunden...
Figur 30. Bunden...
Figur 31. Bunden...
Figur 32. Slibning...
Figur 33. Lasergravering
Figur 34. Færdig skål
Figur 35a. Færdig skål
Figur 35b. Færdig skål
Figur 35c. Færdig skål
Sidste trin i fremstillingen var afdrejning af bunden. Inden har skålen stået i stuen for at tørre og deformeres helt færdig. Resultatet var, at hele skålen er blevet oval samt at de to "flapper" har bøjet sig anderledes end resten af væggen. Heldigvis er begge dele sket uden, at der er opstået nye revner.

Det gjorde imidlertid afdrejning af bunden lidt problematisk. Resultatet af mine overvejelser blev, at en smal, lav ring af den oprindelige tenon blev bevaret som fod, så skålen ikke vipper. Resten af bunden blev forsigtigt drejet plan på begge sider af foden. Endelig blev overgangen mellem den plane bund og skålens sider slebet til en harmonisk runding.

Slibningen af bunden blev klaret med en meget blød rondelholder, som kunne optage ovaliteten i skumgummilaget. Sandpapir med korn fra 180 til 400.

Den tilbageblevne tap fra afdrejningen blev fjernet med et stemmejern og efterfølgende slibning, hvor skålen blev holdt i hænderne og slebet med rondeller i en fastmonteret boremaskine. Min underskrift blev til slut lasergraveret i bunden og hele skålen overfladebehandlet med Danish oil.
 


4. Skål af Mirabelle med natural edge. Konklusion  

På trods af diverse fejl og mangler er resultatet efter min egen mening (og det er det, der tæller her) en meget særpræget og smuk skål som vil blive prissat så højt, at den sikkert bliver stående på min udstillingshylde i meget lang tid.

Om forbehandlingen af skålen med adskillige lag fortyndet Danish oil har haft nogen effekt på revnedannelsen, er usikkert. Her mangler - som så ofte - et kontrolforsøg. At det frønnede træ ikke faldt fra hinanden under drejningen, reparation af revner og slibning samt, at barklaget forblev entakt under hele forarbejdningen, kunne måske tolkes som en mulig positiv effekt af den hærdede Danish oil?

Mens jeg ventede på hærdningen af Aralditen fik jeg undervejs drejet to små "skåle i bræt" af to grenstumper af Valnød, der havde ligget i hver sin affaldspose i værkstedet i flere år (Figur 28). Jeg har tidligere drejet flere lignende "skåle i bræt", som ikke er det letteste (for mig) at fremstille.
 


Salmiakspiritus farvning af skåle af Rødeg  

Jeg har på det seneste leget med farvning af nogle af de skåle der er drejet af Rødeg. Det er ret simpelt og kræver kun en tæt lukket beholder med en platform til skålen, en underkop med 25% salmiakspiritus samt en god del tålmodighed. For en sikkerheds skyld har jeg forsynet låget med en neddroslet ventilator (12V -> 5V) for at sikre en passende luftbevægelse i beholderen. Det er vigtigt, at beholderen ikke åbnes indendørs; 25% salmiakspiritus er stærke sager, der svider øjne og lunger.

Da det udelukkende er træ, som indeholder garvesyre, der farves af ammoniak, har jeg overvejet, om det er muligt, at imprægnere andre træsorter med en opløsning af garvesyre og dermed opnå en tilsvarende mørkfarvning. Jeg har derfor indkøbt 100g garvesyrepulver.

Figur 0a. Remedierne til mit "salmiakspiritus / garvesyre" forsøg.
Figur 0b. Efter 24 timer i garvesyreopløsning. Kontrol (øverst)
Figur 0c. Tørring af im-prægneret emne.
Garvesyre er blandt andet opløseligt i ethanol, så jeg forestiller mig, at neddypning af hele skålen i en sådan opløsning muligvis kunne sikre en dybere indtrængen af garvesyre i træet og dermed en mere intens mørkfarvning. Hvordan det eksperiment spænder af, vil tiden vise. I øjeblikket står den ene halvdel af emnet til tørre efter 24 timer i garvesyreopløsningen (1 teskefuld garvesyre i 2.5 dl 93% denatureret husholdningssprit).

Billederne og billedteksterne nedenfor beskriver fremgangsmåden ved behandlingen af skåle af Rødeg med dampene fra 25% salmiakspiritus (opløsning af NH i vand). Mine foreløbige observationer tyder på, at Rødeg kun indeholder moderate mængder garvesyre (Tannic acid), som er det, der mørkfarves af ammoniak, samt at behandling udover en uges tid ikke forøger effekten mærkbart. Om mørkfarvningen gør skålene smukkere, er naturligvis en smags sag.

Figur 1. Plastikkassen med "transport" glaslåg.
Figur 2. Plastlåget med den lille 12V ventilator.
Figur 3. 12V ventilatoren med 5V strømforsyning.
Figur 4. Grovdrejet skål af Rødeg.
Figur 5. Færdigdrejet skål behandlet med fortyndet Danish oil.
Figur 6. Samme skål som fig. 5 behandlet med 5 lag Danish oil.
Figur 7. Færdig skål behandlet med 5 lag Danish oil.
Figur 8. Ubehandlet skål efter en uge i dampene fra 25% salmiakspiritus.
Figur 9. Samme skål som fig. 8, men behandlet med 5 lag Danish oil.
Figur 10. Ubehandlet skål efter en uge i dampene fra 25% salmiakspiritus.
Figur 11. Ubehandlet skål efter en uge i dampene fra 25% salmiakspiritus.
Figur 12. Ubehandlet skål inden dampene fra 25% salmiakspiritus.
Figur 13. Ubehandlet skål inden dampene fra 25% salmiakspiritus.
Figur 14. Skål behandlet i 5 døgn (venstre). Ubehandlet skål (højre)...
Figur 15. Ubehandlet skål efter dampene fra 25% salmiakspiritus.
Figur 16. Som Fig. 15 men behandlet med fortyndet Danish oil.
Figur 17. Forbehandling med garvesyreopløsning i ethanol på klods af Navr.
Figur 18. Så er serien af "røgede" skåle af Rødeg ved at være afsluttet.
Figur 19. Der mangler også lige at gøre bun-dene færdige.
Figur 21. Bundene er drejet færdig og signeret.
Figur 22. Opstilling til lasergravering af signatur.
 


1. Forsættelse den 5. januar 2021: Slibning og overfladebehandling.  

Efter en uges tid i salmiakspiritusdampene blev den første skål taget ud, da det ikke så ud til, at mørkfarvningen udviklede sig mere.

Den første skål blev færdigslebet (korn 250, 320 og 400) og behandlet først med fortyndet dernæst med 3-4 gange ufortyndet Danish oil for at se, hvordan den endelige overflade kom til at se ud.

Der var meget lidt splintved - som farves svagere - i træet i den første, mørkfarvede skål, så en endelig vurdering må vente, til de næste skåle (Figs. 10 og 11) - med en meget større andel af splintved - fjernes fra salmiakspiritusdampene om nogle dage.

Men allerede nu synes jeg, at det lidt kedelige ved fra Rødeg får en god del mere karakter efter behandlingen (se Figur 18 og 21 ovenfor). Åretegningen fremhæves meget markant uden at detaljerne/åretegningen skjules, så det bliver nok ikke de eneste af mine grovdrejede skåle af Rødeg, der får denne behandling.

Jeg er i øvrigt overrasket over, hvor stor forskel der er i farven mellem de forskellige skåle af Rødeg efter, hvad jeg har tilstræbt, nøjagtig den samme behandling. Det er virkelig meget stor forskel på effekten af behandlingen med dampene fra salmiakspiritus, som man vel må slutte, skyldes mængden af garvesyre i de forskellige emner.
 


2. Afsluttende bemærkninger om Rødeg og salmiakspiritus  

Emnerne af Rødeg har været opbevaret et års tid i carporten under en omvendt plastsæk og var derfor i nogen grad angrebet af svampe. Ikke overraskende var det mest splintveddet det var gået ud over. Det betød, at drejning - og især slibning - var vanskelig. Der er meget stor forskel på splint- og kerneved, hvor kerneveddet er stenhårdt mens splinten er meget blødt.

Det betød at det (for mig) var umuligt, at slibe overfladen, uden at der opstod mindre forskelle i vægtykkelsen. Ydermere fortsatte skålene efter færdigdrejning med at deformeres, så samtlige skåle blev svagt ovale på trods af den meget omhyggelige tørring og efterfølgende opbevaring ved stuebetingelser i to måneder af de grovdrejede emner.

Om mørkfarvning af Rødeg er en god ide, er selvfølgelig en smags sag. I mine øjne er Rødeg en ret kedelig træsort, uden ret mange af de kvaliteter, som jeg anser for vigtige for det udtryk, jeg normalt søger, nemlig samspillet mellem træ og de svampe, der sørger for nedbrydningen af træet.

Arbejdet med skålene af Rødeg startede med grovdrejning og tørring i juli 2020, så skålene har været længe undervejs. Det bliver derfor helt rart, at arbejde med noget lidt mere samarbejdsvilligt træ såsom Kirsebær og Valnød.
 


Anlæg til luftgeværet, rustik lampe, skåle i Platan, Taks og Guldregn.  

Figur 1. Anlæg til gevær.
Figur 2a. Lampe.
Figur 2b. Lampeskærm.
Figur 3. Platanskåle.
Figur 4. Skåle i bræt.
Figur 5. Skål af Mirabelle.
Figur 6. Stor taksskål.
Figur 7. Lille skål af Taks.
Figur 8. Den sidste Taks.
Figur 9. Skål af Guldregn.
Figur 10. Skål af Kirsebær.
Figur 11. Grovdrejet skål.
















Efter den seneste tids "oprydning" i gamle sager bliver den kommende tids dagsordenen færdigdrejning af de 17 grovdrejede og tørrede emner af Valnød, samt de 7 emner af stærkt svampeangrebet Kirsebær med angreb så voldsomme, at det faktisk er svært at se, at det er kirsebærtræ, Se Figur 9.

Så jeg er vel forberedt på en lang vinter med Corona...
 


PS Skulle nogle have kommentarer og/eller gode ideer, er I meget velkomne til at skrive til mig på: swr@krattet.dk


◄◄ Tilbage til trædrejning:  NYHEDER - KONTAKT - FIND