Værkstedet  indtil september 2022


Dette menupunkt blev oprettet for at få plads til beskrivelse af projekter, jeg i øjeblikket beskæftiger mig med. Siden er efterhånden vokset betragteligt og er nu så stor, at det var nødvendigt at splittet det op i - foreløbig - to: Den første del omfatter perioden frem til den 1. april 2021, mens kommende opslag vil findes under den oprindelige overskrift: Værkstedet i dag...






 

Siden sidst hos Trædrejeren I Krattet. ▲

Figur 1. Haven set fra oven.
Figur 2. Laden i Sverige FØR.
Figur 3. Laden i Sverige EFTER.
Figur 4. Mobilt bredbånd.
Figur 5. Sommermarked i Hesnæs.
Figur 6. Reflektion med Charlie.
Figur 7. Pirol i Krattet.









Nogen har måske undret sig over, at det efterhånden er ret længe siden hjemmesiden sidst er opdateret. Det har sin forklaring:

Haven i juli

Vores have har fristet mere end drejebænken i dette forår og sommer. Det startede sidst i februar med, at alle bede blev slået i jordhøjde med min trofaste buskrydder for at give planterne en frisk start.

Resultatet ses på luftfotoet af hele vores ejendom i begyndesen af juli, hvor alt er frodigt, men samtidig forholdsvis velordnet. De mange stier og bedkanter holdes løbende fri for ukrudt - også med buskrydderen med det modificerede snørehoved beskrevet under Tips og Tricks: Buskrydder, der gør, at selve snørehovedet ikke sides, når der "buskryddes" på fliseunderlag.

Laden i Sverige

Vores datter og svigersøn ejer en ødegård i Sverige med en stor grund. På grunden findes flere gamle træbygninger deriblandt en lade, som i fremtiden skal tjene som gæstehus. Derfor skulle de to ladeporte udskiftes med en væg med en almindelig dør.

Det blev til et meget hyggeligt projekt for hele familien, som i løbet af de tre dage min hustru og jeg var der, lykkedes ret tilfredsstillende. Det havde ikke meget med trædrejning at gøre, men der eksisterer også andet i verden end drejede træskåle...

Om mobilt bredbånd fra 3

Vores internetforbindelse har i de 19 år, vi har boet i Krattet leveret 4/.5 Mbps gennem Yousee's tynde kobberledning 3,5 km fra centralen til vores hus. Det bedste, man kan sige om den ting er, at det er bedre end ingen internetforbindelse. Takket være vores svigersøn blev jeg overtalt til at forsøge at fange signalet fra 3's mobilmast 800 m fra vores hus med hans modem/router med en ekstern antenne anbragt på taget. Og stor var vores overraskelse, da hastighedstesten viste 175/45 Mbps. Som nævnt var afstanden til mobilmasten omkring 800 meter med høj skov på de sidste 200 meter. Du kan læse mere om B2368 routeren med ekstern antenne her.

I dag har vi opsagt vores Yousee abonnement og har selv anskaffet en B2368 router/modem med ekstern antenne fra 3 og glæder os over, at det sidste problem ved at bo midt i en skov, er forsvundet. Den eneste ulempe for mig er, at vores gamle IP telefon ikke understøttes af 3's bredbånd, men kræver, at der anvendes en mobiltelefon (som jeg ikke er særlig glad for). Men vores gamle nummer 2197 2259 kunne dog flyttes til mit mobilnummer 2197 2259, så vi stadig kan modtage opkald på det nummer, der står på visitkort, brochurer - samt et utal af andre steder.

Sommermarked på Hesnæs

Ja, og så er de to markeder, vi normalt udstiller startet. I søndags (den 10. juli) stillede vi op på Hesnæs, hvor tingene bliver stående indtil den 24 juli. Der er fast kassebetjening og kun fire vagter i alt, så det er ren luksus. Lidt mere besværligt er de kommende tre tirsdage på Marilyst, som er med pavillon, borde etc. - og erfaringsmæssigt næsten intet salg. Der bliver dog anledning til at uddele visitkort og brochurer, hvilket forhåbentlig vil resultere i fremtidige besøg på værkstedet. Samtidig mødes vi med mange venner og bekendte fra tidligere år, som jo altid er hyggeligt.

I august kommer så "Åbne Atelierdøre" samt "høstfesten på Krenkerup"; begge dele en udelt fornøjelse.

Reflektioner

Jeg har også benyttet sommeren til at genlæse to fremragende bøger: Bill Bryson: "En kort historie om næsten alt" samt Daniel Kahneman: "At tænke - hurtigt og langtsomt". Begge bøger er aldeles fremragende, omend der skal afsættes lidt tid til begge. Men bagefter ser man på verden - og på sine medmennesker - med lidt andere øjne.

En Uventet overraskelse

Vi havde længe undret os over en helt ny - og for os ukendt - fuglesang, som kunne høres i skoven på den anden side af vejen, de fleste gange i de tidlige morgentiner. Du kan selv høre sangen i denne mp3 lydfil optaget på min mobiltelefon. Det er Gærdesmutten, der leveres den aggressive, disharmoniske sang, mens den anden deltager i koncerten sang med kortere, bløde strofer. Pirol- og Gærdesmuttesang. Jeg sendte lydfilen til: birdNET, som kort tid efter opklarede mysteriet. Den gule sanger viste sig at være en Pirol (Oriole oriole), mens den mere skrattende sang stammede fra en Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)
 

Reklamebrochure for Trædrejeren I Krattet. ▲

Figur 1. Mit visitkort.
Figur 2. Forsidebilledet.
Det har længe irriteret mig, at jeg ikke havde andet end et forholdsvis beskedent visitkort (figur 1.) at dele ud, når vi var på marked eller når vi solgte en skål direkte fra værkstedet. Jeg har en smule erfaring med grafisk arbejde - som desværre er meget gammel. Den stammer fra min tid som teknisk redaktør af et videnskabeligt tidsskrift på Carlsberg Laboratoriet og senere i forbindelse med udgivelse af kirkeblade på Sønderskovhjemmet, et forsorgshjem for enlige mænd på Lolland.

Jeg fik mig imidlertid omsider taget sammen til at gøre noget ved brochure-projektet forleden (januar 2022) og fik med noget besvær lavet en A5 3-fløjet brochure/folder med 3 sider UDVENDIG og 3 sider INDVENDIG - som i dag (19. januar 2022) er sendt til trykning. Det færdige resultat kommer om en uges tid og imens sidder jeg med krydsede fingre og håber, at billederne er gode, at de sidder de rigtige steder og - ikke mindst - at der ikke er nogen stavefejl. Prisen ved 1.500 stk er godt 1 krone per brochure. Køber man kun 25, er stykprisen derimod ca. kr. 30 per folder!! Så jeg bestilte optimistisk 1.500 styk...

Da jeg antager, at der måske er andre trædrejere end mig, der er ved at drukne i skåle, mus, penne, lysestager, peberkværne og andre hjemmelavede træting, og som måske også kunne tænke sig en salgsbrochure, følger nedenfor en forholdsvis detaljeret beskrivelse af, hvordan jeg bar mig ad. For en god ordens skyld: Jeg modtager ikke betaling fra den leverandør (Vistaprint), jeg anvendte. Det samme gælder i øvrigt også hjemmesidens øvrige indhold.

Som altid, når man forsøger at kommunikere med andre mennesker, er det vigtigt, at sætte sig i modtagerens sted, når man formulerer sit budskab. Det betyder i praksis, at ting som: Fagudtryk, Uskarpe billeder, Lille font-størrelse, Lange kringlede sætninger, Stave- og slåfejl alle bidrager til at sløre/forstyrre dit budskab.

Tænk på, at modtageren af din brochure gerne, blot ved at se på forsiden i få sekunder, skal få lyst til at læse/kikke videre på de øvrige 5 sider. Samt og måske allervigtigst: At modtageren af brochuren teoretisk set kan være enhver person fra Ane i Kæret til en professor i kernefysik.

Hvordan fremstiller man en brochure?

Figur 3. A5 3-fløjet Yderside.
Figur 4. A5 3-fløjet Inderside.
Figur 5. Sammenfoldet A5 brochure, Forsiden.
En brochure som beskrevet ovenfor kan - mindst - laves på to forskellige måder: Enten ved at lave hele layoutet på sin egen pc ved hjælp af for eksempel Adobes InDesign og derpå uploade det færdige layout til et trykkeri eller - som jeg gjorde, ledte på nettet og fandt vistaprint.dk (blandt mange tilsvarende layout websites/firmaer), som jeg tidligere har brugt til visitkort.

Vistaprint har en ret god brochure-editor, som efter nogen tids tilvænning/forsøg faktisk fungerer udmærket. Man vælger og redigerer/optimerer de fotos, som der skal med (>=300 dpi opløsning kræves til print) og forfatter passende tekster - og så bruger man de næste to dage med at rykke rundt på billeder og tekst indtil det hele ser pænt ud - i Vistaprints layouteditor!!.

Korrektur af tekst og kontrol af layout

Den tredje dag går med at rette/stavekontrollere teksten, sikre sig, at det er den rigtige fontstørrelse og -familie, der er anvendt, samt at kommaerne står de rigtige steder. Endelig sover man på det og beder dagen efter en god ven om at kontrollere layout, stavning og kommasætning én gang til.

Min egen publikationsliste omfatter omkring 100 videnskabelige artikler, som alle på et eller andet tidspunkt blev sendt til trykning. Jeg har derfor nogen erfaring i korrekturlæsning og ved hvor svært det er, at finde slå/stavefejl: Man ved jo på forhånd, hvad der skal stå, og overser derfor nemt fejl. Et godt råd er, at læse teksten bagfra så man ser hvert ord ude af sammenhængen. Et andet godt råd er, at bede en person, der ikke er fagperson (her trædrejer), om at gennemlæse teksten omhyggeligt.
Figur 6. Brochuren....
Når man så tror/mener, at alt nu er perfekt, kan man få layoutprogrammet til at lave en forhåndsvisning pdf fil, der nøjagtigt viser, hvad der bliver trykt - og hvor. Hvis det dér viser sig, at brochuren ikke helt ser ud som forventet, vender man tilbage til layouteditoren, retter til og prøver igen at se resultatet i forhåndsviseren. NB! forhåndsvisnings pdf filen til min brochure var på 37 Mb.

Når man omsider ikke kan finde flere ting at rette, gemmer man den perfekte fil i editoren og afsender/uploader den. Til slut vælges antal brochurer og betales. Og så er det bare om at vente spændt på pakken med de 1.500 brochurer (der ikke engang skal foldes manuelt!)...

Har man senere brug for flere brochurer, er det nemt at genbestille, da den originale printfil bevares hos Vistaprint.

Økonomiske overvejelser

Siden august 2018 har jeg i alt købt 1.500 visitkort til en samlet pris af kr. 1.122 - eller 75 øre per visitkort.
Der er den 20. januar 2022 ca. 300 styk tilbage, som endnu ikke er udleveret.

Prisen på 1.500 styk af den ovenfor beskrevne 3-fløjede A5 brochure er kr. 1.752 - eller 117 øre per brochure.

Det vil sige, at du for ekstra 42 øre får hele 6 A5 sider til at vise og beskrive dine trædrejerting for potentielle købere, hvilket efter min mening er en forholdsvis acceptabel merudgift til reklamering. Især fordi andre muligheder for "annoncering" som for eksempel Facebookgrupper, Instagram og websites alle kræver en aktiv søgeindsats på internettet af den potentielle kunde, mens brochurer, der uddeles på diverse markeder, placeres i relevante forretninger eller udleveres ved salg fra eller besøg i værkstedet, har en lidt længere levetid.

Et eksempel: Vi havde besøg denne sommer af en hel busfuld (20 personer) besøgende på værkstedet fra kunstforeningen på en større dansk virksomhed. Samtlige besøgende fik naturligvis et visitkort, men visitkort er små og har en tendens til at "forsvinde" ret hurtigt, mens en A5 brochure - håber jeg - har en lidt længere levetid, måske helt til næste gang vedkommende leder efter en passende gave til en rund fødselsdag eller en konfirmation.
 

Bestillingsarbejde - Skål af gammelt kirsebærtræ. ▲

Figur 1. Rundsavet emne.
Figur 2. Drejning.
Figur 3. Tenon og bund.
Figur 4. klar til udhulning.
Jeg fik for flere måneder siden nogle store kævler fra et stort kirsebærtræ af Line, en lokal glaspuster på Falster. Hun ville gerne have en drejet skål af træet, som minde om sit gamle træ.

Desværre havde ingen tænkt på drejning af skåle, da træet blev fældet, så der var ikke mange velegnede stykker blandt kævlerne. Og de der var, bar præg af at have ligget udendørs i vejr og vind i flere år.

Jeg lovede imidlertid at gøre et forsøg og gik længe omkring kævlerne for at finde et passende stykke, der kunne anvendes og som samtidig var tilpas "interessant" til at repræsentere det gamle kirsebærtræ på værdig vis.

Det endte med at blive det stykke, der ses på figur 1 efter tildanning med kædesav og rundsavning af emnet på båndsaven: Med en afsavet sidegren, en lille knude samt et stort skråt snit fra kædesaven fra fældningen på den ene side.

Figur 5. Udhulning.
Figur 6. Bunden færdig.
Figur 7. Den færdig skål.
Drejning af ydersiden var nogenlunde lige ud af landevejen, bortset fra "luftdrejningen" i området med de to irregulære vinger med barkinklusioner og meget varierende hårdhed af træet i knudeområdet i den ene vinge og det mere regulære træ i den anden delvis afskårne vinge.

Jeg forsøgte med min nyslebne 40/40 bowl gouge, men vendte hurtigt tilbage til min sædvanlige 55/Ellsworth slebne gouge.

Det var ikke rigtig tidspunktet for eksperimenter med nye gouge slibninger, når det som her drejer sig om et bestillingsarbejde og der kun er ét egnet emne til rådighed.

Figur 8. Reparationen.
Figur 9. Se brudfladen.

Reparation med PU lim/oxydsort efter "ulykke" under drejningen

Under drejningen løsnede en del af knudeområdet sig og faldt af. Da emnet var - omend ikke helt "grønt" - så dog ret fugtigt, var reparation med min sædvanlige Araldit/oxydsort blanding usikker. Så jeg valgte i stedet for at bruge polyurethan [PU] lim, som hærder under optag af vand/fugtighed fra træet. PU lim kan blandes/farves med oxydsort på samme måde som Araldit. Den eneste forskel er, at PU lim skummer op under hærdningen, hvilket betyder, at omhyggelig fastholdelse af de to flader med tape/skruetvinger/eller på anden måde er kritisk for at undgå, at brudfladen åbner sig under PU limens opskumning. Da PU limen var hærdet og den overskydende PU lim slebet væk, var reparationen fuldstændig "usynlig" på den meget uregelmæssige baggrund af knudens barkinklusioner. Prøv selv om du kan finde den lange brudflade på figur 8 - ellers se den på figur 9.


Straks efter færdigdrejning og slibning - korn 80 -> 320 - blev overfladen behandlet med 20% fortyndet Danish oil over 20 - 30 min til overfladen var mættet. Den overskydende olie blev aftørret og skålen - stadig siddende i drejebænken - dækket med 2 plastposer, som blev omhyggeligt tilsnøret.

Den følgende dag blev skålen befriet for plastposerne og pakket ind i køkkenrulle for at undgå, at ikke-hærdet Danish oil blev slynget ud på omgivelserne under den efterfølgende udhulning af skålen. Udhulningen var vanskelig, dels på grund af de to vingers inhomogene struktur, dels fordi træet i knuden var stenhårdt, mens resten var meget løs bark, som vist på figur 5. Udhulningen lykkedes dog nogenlunde med forholdsvis tykke sider (ca. 10 mm). Hele den efterfølgende slibning - bortset fra bunden indvendig - skete mens drejebænken stod stille med 50 mm sliberondeller i en boremaskinen fra korn 80 til korn 320.

Til slut fik både yder- og inderside ufortyndet Danish oil til mætning over 20-30 min. Den overskydende olie blev aftørret og skålen vejet og anbragt ved stuebetingelser. Når vægten ikke længere aftager (to uger?) vil bunden blive afdrejet og signeret - forudsat altså, at der ikke opstår katastrofer under tørringen...

En uge senere: Tørringen gik til min overraskelse hurtigt og uden synlige "tørreskader" og allerede efter en lille uge ved stuetemperatur var vægten konstant. Bunden blev derefter gjort færdig og skålen signeret. På figur 7 ses et - meget vellykket - foto af skålen. For de fotointeresserede: Nikon D7100 på stativ, Micro objektiv, Blænde 16, Beschoi L-581 blitz, Baggrund: sort skriveunderlag med mat overflade, Redigeringssoftware: GIMP.

PS. Jeg forsøgte at anvende min "selvopfundne" 60/60 slebne bowl gouge under afdrejning af den indvendige bund og fandt til min store tilfredshed, at denne slibning faktisk er ret anvendelig på en skål som denne, hvor skålens sider er nogenlunde lodrette og forholdsvis høje (17 cm) i forhold til skålens diameter (20 cm) - og skålens bund er plan. Her er "riding the bevel" umulig både med 40/40 slebne og med mine normale 55/Ellsworth gouges, mens 60/60 grind faktisk gør det muligt, at tage pæne spåner i den dybeste del af skålens inderside.

Det er i øvrigt interessant at notere sig, at i langt de fleste videoer, jeg har fundet på youtube, som drejer sig om slibning af bowl gouges, anvendes meget "drejevenlige" emner (bowl blanks) til at demonstrere slibningernes fortræffeligheder. Med drejevenlig mener jeg emner af tørt, homogent træ, der drejes til "åbne" skåle, uden lodrette sider og skarp overgang mellem sider og bund. Drejning af skåle som den her beskrevne, stiller lidt andre krav til de bowl gouges, der kan anvendes...
 

Om slibning af bowl gouges. ▲

Figur 1. Gouge profiler.
Forleden kikkede jeg endnu engang på en af Stuart Batty fremragende demonstration af skåledrejning på youtube.

Undervejs fortalte han, at han formentlig havde drejet et sted mellem 4.000 - 5.000 skåle, hvilket i mine øjne gør, at man nok bør lytte omhyggeligt til hans råd. Det fik mig også til at overveje, om man skulle prøve at ændre den måde mine egne bowl gouges slibes på.

Mine slibestationer er normalt fast indstillet til en skærevinkel på 55 grader og begge sider af stålet slebet, så der er lange "vinger"; en såkaldt Ellsworth slibning (stålet til højre på figur 3). Det har for det meste fungeret udmærket, men har indimellem resulteret i slibespor, som bagefter skulle fjernes ved slibning. Spørgsmålet om den optimale slibning af bowl gouges er i øvrigt beskrevet/diskuteret i detaljer af Kent Weakley ("turnawoodbowl").  NB! Dette indlæg er skrevet over nogen tid og er måske lidt rodet men forhåbentlig alligevel nogenlunde forståeligt...

40/40 slibning, mit set up

Figur 2. 40/40 Grind.
Figur 3. 40/40 Grind.
Figur 4. 75 mm stand.
Efter Stuart Battys video kom jeg imidlertid lidt i tvivl om Kent Weakleys varme anbefaling af Ellsworth slibning - lidt på bekostning af den såkaldte 40/40 grind slibning - som Stuart Batty anvender som "standard" virkelig var korrekt. Derfor besluttede jeg, forsøgsvis at slibe en enkelt bowl gouge så skærevinklen var 40 grader ikke alene i spidsen af stålet, men "hele vejen rundt" altså også på de to korte vinger.

Den afgørende forskel er åbenbar: Med en 40/40 slibning forbliver skærevinklen den samme, uanset hvordan stålet drejes/roteres, mens vinklen med en Ellsworth slibning ændres dramatisk, afhængigt om der skæres med spidsen af stålet eller med en af vingerne. Med andre ord bliver den vinkel stålet drejes/roteres afgørende for skærevinklen.

Figur 5. Skål af Valnød.
Figur 6. Pejsebrænde.
Hvordan jeg bar mig ad med at udføre en 40/40 slibning er vist og beskrevet på figur 2, 3 , 4 samt 8 inspireret af Ron Browns video. Jeg har bestilt den skabelon, han beskriver i videoen, men har også fundet ud af, hvordan man forholdsvis nemt kan lave indstillingerne selv, hvis man er i besiddelse af en Oneway Wolverine Varigrind 1 jig. Indstillingerne er vist på figur 8 med de nøjagtige mål angivet i det tilhørende afsnit.

Jeg har nu leget lidt med ydersiden og udhulningen af en grovdrejet (og knastør) skål af Valnød med en 5/8" og en 1/2" 40/40 slebet bowl gouge. Med dette materiale er der ikke - efter min bedste overbevisning - den store forskel mellem mine "normale" Ellsworth slebne stål og 40/40 slebne HSS stål. Tiden vil vise, om det også gælder grønt træ samt træ af en blødere, mere drejevenlig træsort end knastør Valnød.

Micro bevel, 60/60 slibning, Ron Brown's Set Up Block

Som en "optakt" til forsøg med den "micro bevel" slibning beskrevet af Kent Weakley sleb jeg et enkelt stål så det ligner et 40/40, men i stedet for har 60/60 vinkler på næse og vinger. Det burde være velegnet til færdigdrejning af skålens bund. Jeg anvendte de samme indstillinger som for 40/40 slibningen, men kun 50 mm afstand fra jig til spids af drejestålet (se figur 1). Det gav en tilnærmelsesvis korrekt 60/60 slibning.
Figur 7. Ron Brown block
Den 21. januar ankom den Ron Brown skabelon til 40/40 slibning af bowl gouges, jeg bestilte for snart længe siden på Amazon. I første omgang strandede pakken på et eller andet lager i USA med etiketten "Leveret". Det var bare ikke til mig, den var leveret. Men man må tage hatten af for Amazon's hjælpesystem. Det tog nogle minutters skriven frem og tilbage med Mark P. hos Amazon, som tilbød at sende en ny med ekspres levering til erstatning.

Jeg prøvede med det samme at sammenligne den beskrivelse af indstillingerne, som jeg selv har fundet frem til, og som er beskrevet ovenfor med den, indstilling der opnås med Ron Brown's skabelon Linket indeholder en længere illustreret beskrivelse af skabelonen og dens anvendelse. Imidlertid var der kun nogle få millimeters forskel til min fremgangsmåde, så man kan udmærket spare indkøbet af skabelonen og i stedet for følge min beskrivelse. Så de penge var spildt...

Om de såkaldte negative rake scrapers virkelig er så nyttige, som flere videoer på youtube viser. Se for eksempel Mike Peaces udmærkede video: Negative Rake Scraper Basics bliver sidste punk på denne dagsorden.

Indstillinger for de bowl gouges jeg normalt anvender

Figur 8. Slibestation.

Slibestationens mål: (figur 8):
1. Afstand fra CBN hjulets centrum til underside af Onewayholder = 158 mm
2. Afstand mellem centerlinje og højre kant af sliderstyr = 100 mm
3. Diameter af CBN hjul = 200 mm



Indstillingerne for de enkelte variable parametre:
A. Position af oneway jigens arm: 0 = Top 3 = hak3 fra Top (figur 1)
B. Afstand fra spids af bowl gouge til jig:50 = 50 mm75 = 75 mm (figur 1)
C. Afstand fra slider styr til slider stop:200 = 200 mm183 = 183 mm (figur 2)

Værdier for slibning af bowl gouges: (figur 3)
40/40 Grind A = 0 B = 75 C = 200
60/60 Grind A = 0 B = 50 C = 200
55/Ellsworth Grind A = 3 B = 50 C = 183
 

Kirsebær - En uventet overraskelse. ▲

Figur 1. Kirseærskål.
Figur 2. Kirsebærskål.
Under min "oprydning" på trælageret var to rundsavede emner af Kirsebær opbevaret i omvendte plastsække med åbningen nedad, som jeg besluttede at kikke lidt nærmere på. Desværre husker jeg ikke, hvornår eller af hvem jeg fik træet, men det er i hvert fald længe siden. I begge tilfælde sad barken tilsyneladende ret fast og randen på den kommende skål var meget uregelmæssig - for at sige det mildt.

Den første skål - diameter 270mm - blev drejet færdig i én omgang med forholdsvis tynde sider (ca. 4-6 mm).

Efter færdigdrejning og slibning til korn 400 (Awuko Rondel Granat) blev skålen - stadig opspændt i drejebænken - dækket tæt af en plastpose til dagen efter, hvor skålen blev udhulet, slebet til korn 400 og begge sider overfladebehandlet/stabiliseret med 20% fortyndet Danish oil over en times tid for at mætte sålen med den fortyndede olie.

Skålen blev derefter opbevaret en uges tid i dagligstuen indtil hærdningen af olien var fuldstændig tilendebragt og træet næsten tørt. Deformationen af skålen efter tørring/hærdning var moderat og var heldigvis helt uden revnedannelser. På grund af deformationen blev skålen derefter omhyggelig håndslebet fra korn 240 til 400 med slibenet både ud- og indvendig inden en ny overfladebehandling, denne gang med ufortyndet Danish oil.

Der mangler nu kun et par overfladebehandlinger mere inden bunden gøres færdig.

Denne historie illustrerer meget godt hvorfor trædrejning er en så vanedannende og tilfredsstillende beskæftigelse: En uregerlig klump træ, som ser trist og kedelig ud, kan på få dage forvandles til en usædvanlig smuk skål, med et dramatisk åreforløb, der viser den markante forskel mellem splintveddet og og kerneveddet, når diverse svampe forsøger, at forvandle træklumpen til muldjord.
 

Seks skåle af Navr (Acer campestre). ▲

Jeg fik for flere år siden to stammestykker af et meget stort Navrtræ. Stykkerne blev opdelt i passende stykker, delt gennem midten, rundsavet med båndsaven og stablet under en omvendt plastsæk i carporten - og faktisk glemt. Indtil jeg for nylig blev nødt til at se kritisk på alt det træ, der havde hobet sig op i carporten. Årsagen til oprydningen kan du læse om under punktet: Nyt træ til lageret.

Efter flere måneders besværligheder med fremstilling af skålene med barkkant af Hestekastanje trængte jeg til et lidt mere "normalt" projekt af en træsort, som dels ikke krævede reparationer, dels var nogenlunde homogent, så både drejning og slibning blev lidt mere "lige ud af landevejen". Valget faldt på et af emnerne, som er vist i figur 1.
Figur 1. Navrklumpen.
Figur 2. Færdig skål.
Figur 3. Færdig skål.
Figur 4. Færdig skål.
Figur 5. Fugleøjne.
Ydersiden af klumpen så noget svampeinficeret ud, men det viste sig, at svampeangrebet ikke var trængt så langt ind i veddet, at styrken var nævneværdig påvirket.

Drejningen og den efterfølgende slibning er indtil videre forløbet uden problemer overhovedet, men forudsatter, at drejestålene er meget skarpe for at undgå tear-outs, hvilket kræver hyppige skærpninger af stålene (Crown Tools, M42 Razor Edge Cryogenic).

Tilbage står kun færdiggørelse af overfladebehandlingen samt afdrejning af bunden samt min underskrift på den første af skålene. Belært af tidligere erfaringer venter jeg imidlertid med dette, indtil jeg er helt sikker på, at skålen er holdt op med at ændre form ved længere tids (uger) opbevaring under stuebetingelser.

Jeg har har i alt 6 emner af Navr, hvoraf de første to blev drejet med lige rand, mens de følgende fire er/bliver drejet med såkaldt naturlig rand.

Figur 6. Med barkkant
Figur 7. Færdig
Om Navr som drejetræ kan jeg - med mine nuværende erfaringer - kun anbefale denne træart. Træet er nemt at dreje og slibe, har en interessant årestruktur og er forholdsvis nemt af få fat i, især hvis man - som undertegnede - er omgivet af skov på alle sider.

Træet udnyttes ikke kommercielt, findes overalt, men er tilsyneladende lidt overset blandt trædrejere. Men husk, at denne konklusion indtil videre kun er baseret på fremstilling af én skål.

Jeg kan til slut bringe et citat fra wood-database: "One of its claims to fame is that field maple [Navr] was used by Antonio Stradivari in making some of his famous violins." Så hvis Navr er godt nok til at bygge de verdensberømte violiner af, er det måske ikke så mærkeligt, at det også lader til at være velegnet til fremstilling af drejede træskåle...

Fortsættes efterhånden som jeg bliver færdig med de seks skåle af Navr...

Lidt om GNU Image Manipulation Program (GIMP)  ▲

Billederne er alle efterbehandlet med det gratis program GNU Image Manipulation Program (GIMP), som jeg nu anvender, efter min bedagede udgave af Photoshop C2 af uransagelige årsager pludselig holdt op md at virke.

Selvom GIMP første gang man åbner det, virker komplet overvældende, er det umagen værd at holde ud. Det er et meget omfattende professionelt billedredigeringsprogram, som er mindst lige omfattende som Photoshop. Med nogle aftener med youtube og en del stædighed, er det ikke umuligt at sætte sig ind i de basale funktioner, som er relevante for det, jeg selv tidligere brugte Photoshop til.

Derudover åbner programmet muligheder for mere avancerede opgaver. Der er et utal af funktioner - og endnu flere, hvis man også installerer en plugin ved navn: G'MIC Qt. Med en komplet installation er man ganske godt bevæbnet, når det gælder om at præsentere sine frembringelser ved drejebænken på en professionel og tiltrækkende måde.

Senest har jeg brugt GIMP programmet til at lave en ny forside til keramikeren Lone Jensens website: iguana-art.dk. Billedet af det store stentøjsfad er hentet fra det slideshow, som indeholder hendes seneste arbejder. Baggrunden er først fjernet, derefter er fadet forsynet med en svag skygge og til slut anbragt på en hvid baggrund.
 

Ledlampe til belysning af skålens inderside. ▲

Det har længe irriteret mig, at det næsten er umuligt at få indersiden sf skålen ordentligt belyst uden at mine ret store ledlamper er i vejen for drejningen: Enten er lyset perfekt, mens det er umuligt, at få plads til drejestålet - eller også skygger min hånd eller stålet for belysningen, så man ikke kan se, hvad man foretager sig.
Figur 1. Ledlampen.
Figur 2. Pære og fatning.
Figur 3. Lampefoden.
Figur 4. Lampen i funktion.
Figur 5. Lampen i funktion.

Jeg faldt forleden tilfældigvis over websitet: magnetz.dk, som forhandler Neodynium magneter i et utal af forskellige varianter. Blandt andet nogle såkaldte "pottemagneter" som dets ikke fylder meget, dels er meget stærke og som derfor er velegnede til at holde en lampefod fast til drejebænkens vanger.

Kombineret med en passende 12 volts ledpære - egentlig beregnet til automobiler - ville det være forholdsvis nemt at bygge den ideelle lampe til belysning af skålens inderside uden at være i vejen under udhulningen. Konstruktionen af ledlampen er beskrevet i billedteksterne.
 

Natural edge skåle af Hestekastanje ▲

For nylig fik jeg en bestilling på et par skåle af Hestekastanje. Det var et meget stort træ, som blev fældet for et år siden og som der desværre kun var et par anvendelige grene tilbage af. Veddet var meget vådt og træet ikke særlig interessant bortset fra samspillet mellem det lyse ved og den mørkebrune barkkant.

Jeg har ikke tidligere drejet i Hestekastanje, så jeg drejede én større (diameter ca. 20 cm og højde ca. 16 cm) og 5 mindre (diameter ca. 15 cm og største højde ca. 13 cm) skåle, hvoraf jeg planlagde at anvende den mindste skål til at eksperimentere med. Træet blev grovdrejet og tørret i mikrobølgeovn og var efter en måneds tid tørt (8-9% vand). Desværre skrumpede ved og bark ret forskelligt, hvilket dels resulterede i, at barken løsnede sig adskillige steder, dels at barken generelt skrumpede mere end veddet.

Under tørringen blev grovdrejningen flere gange justeret ved afdrejning af ydersiden, således at bark og ved, da tørringen var tilendebragt, flugtede nogenlunde.
Figur 1. Kastanjeskåle.
Figur 2. Kastanjeskåle.
Figur 3. Kastanjeskål2.

Som nævnt blev den mindste skål anvendt til at afprøve, om det var muligt, at fylde/reparere de to ret lange områder, hvor bark og ved var helt adskilt så resultatet blev nogenlunde acceptabelt.

Metoden jeg brugte var den samme som er beskrevet adskillige steder på hjemmesiden: Malertape på ydersiden efter færdigdrejning, slibning samt overfladebehandling med Danish oil.

Dernæst udfyldning af de to kritiske områder med ufarvet Araldit (sortfarvet Araldit, som jeg plejer at bruge, ville være alt for dominerende) ved centrifugering (1.200 rpm) og efterfyldning af Araldit fra indersiden.

Efter fyldning/centrifugering af begge åbninger, blev de også forseglet på indersiden med malertape. Efter 24 timers hærdning blev begge revner slebet (korn 240 til 400) så Araldit udenfor revnerne blev fjernet.
Figur 4. Kastanjeskåle.
Figur 5. Alle skålene.

Efter færdigdrejning, slibning og overflade-behandling af skålenes indersider blev alle skålene overflade-behandlede flere gange med Danish oil med let slibning imellem. Som det ses på billedet, blev resultatet ganske acceptabelt. Den lille kastanjeskål nummer 2 var langt den mest problematiske og - som forventet - var der ikke de store problemer med de resterende fire små og én større skåle af Hestekastanje.

Om Hestekastanje som drejetræ kan konkluderes, at træet er meget blødt og slibning med kornstørrelser højere end 240 var kun i enkelte tilfælde relevant. Den meget tykke og bløde bark gør tørring mere kritisk end sædvanlig, hvis man vil bevare barken. Uden stabilisering med Danish oil tvivler jeg på, at barken havde overlevet til den færdige skål.

Endelig skal det bemærkes, at de her beskrevne erfaringer kun vedrører ca. 25 cm tykke hestekastanjegrene med intakt barklag, lagret i det fri et årstid. Skålene blev grovdrejet den 14. juni og blev færdige i dag den 28. august, hvilket viser, at tålmodighed er en dyd, når det gælder trædrejning...
 

Om håndtering af Danish oil ▲

Jeg køber sædvanligvis Danish oil i 5 liter dunke (pris inklusiv transport kr. 787 - eller kr. 159,- pr. liter leveret) hos Læderiet, hvilket giver den laveste pris per liter. Imidlertid skal dunken rystes kraftigt inden der tappes en smule af til den aktuelle opgave. Da olien hærder ved reaktion med oxygen, betyder det, at dunkens indhold iltes kraftigt ved hver aftapning/omrystning.

Det resulterede i, at cirka halvdelen af dunkens indhold hærdede til en massiv blok i bunden af dunken i løbet af ret kort tid, og længe inden jeg nåede at bruge olien. Dermed forsvandt gevinsten ved mit storkøb naturligvis fuldstændig.

I dag griber jeg sagen lidt anderledes an: Jeg samler et antal (ca. 16 styk á 300 ml) glas med tætsluttende låg, som de 5 liter olie i dunken - efter kraftig omrystning af dunken - fordeles i (fyld glasset helt op så der er mindst mulig luft ovenover indholdet). Dernæst lukkes glassene omhyggeligt med metallåget og forsynes med dato for påfyldningen. Opbevaret på denne måde holder indholdet i mit værksted mindst et par år. Med andre ord: Jeg har endnu aldrig været ude for, at olien har forandret sig ved denne opbevaring. Du sparer samtidig kr. 100-150 per liter ved at købe 5 liter ad gangen.

Figur 1. Danish oil.
Figur 2. Danish oil.
Figur 3. Danish oil.
Figur 4. Danisk oil.

Når jeg tager en nyt glas i brug, sidder låget sædvanligvis fast på grund af spildt olie på kanten inden lukning, så det ikke er muligt at skrue det af.

Jeg plejer derfor at lade låget sidde og i stedet for lave to små huller modsat hinanden i randen af låget (2-3 mm bor eller et søm) som anvendes under aftapning af olien fra glasset i en passende mindre beholder (plast kaffekop). De to huller i låget lukkes med bagefter med passende tape.

Afhængigt af hvor mange skåle der skal behandles, hælder jeg derefter en halv kopfuld op med en tynd stråle af det ene hul, mens det andet hul i den modsatte side holdes fri, så der ikke introduceres bobler, når luften suges ind i glasset (luk straks hullerne igen til med malertape), som jeg bruger af et par dage - eller indtil det begynder at stivne/blive tyktflydende. Resten - hvis der er en - hærder færdig i koppen og kasseres. Med denne fremgangsmåde eksponeres den uhærdede olie i glassets adgang til oxygen mindst muligt.

Den kraftige rystning af glasset inden hver aftapning medfører en vis oxidering af indholdet, som betyder, at det ikke kan undgås, at man af og til mister den sidste del af glassets indhold, hvis der går lang tid inden alle 300 ml er brugt.

Læs mere om Danish oil på: Overfladebehandling.
 

Nyt træ til lageret ▲

Takket være de betænksomme skovfogeder omkring Krattet samt min datters og hendes svigerfaders årvågenhed er mit trælager for nylig helt fyldt op. Fra Bramsløkke gods fik jeg et helt - ret stort - valnøddetræ med fin mørkebrun kerne (Figur 1.). Fra Krenkerup fik jeg besked om, at der var fældet fire store fuglekirsebærtræer, som jeg var velkommen til at hente (Figur 4-6) og fra en større oprydning/fældning på Bispebjerg kirkegård i København hentede min datter tre ret store stykker Taks (Figur 2-3) samt to store kævler af en - for mig - ukendt træsort, som endda blev leveret til min dør i deres Kia Picanto.

Alt træet var meget vådt - og meget tungt, så håndteringen var ikke nem. Også fordi ingen af mine kædesave egentlig er store nok til træ i så store dimensioner (det længste sværd er 45 cm). Det hjalp en smule, at mine nylig indkøbte savkæder med 10° skærevinkel havde noget lettere ved at skære på langs af årene. Så den første opskæring kommer til at tage lang tid.

Figur 1. Valnød.
Figur 2. Taks.
Figur 3. Taks - og kædesave.
Figur 4. Fuglekirsebær.
Figur 5. Fuglekirsebær.
Figur 6. Fuglekirsebær.
Figur 7. Groft tildannet træ i plastikposer.

Båndsavning af groft tildannede emner.  ▲

Figur 8. "båndsavet" Fuglekirsebær.
Figur 9. "båndsavet" Fuglekirsebær.
Efter den grove tildannelse med kædesaven blev alle emnerne savet cirkulære med båndsaven. Som diskuteret i detaljer under menupunktet Båndsavning af grønt træ er det ikke uden problemer, at save i grønt træ. Specielt det friske barklag medfører ofte, at tænderne på båndsavsklingen bliver dækket med en belægning stammende fra plantesaften i barken.

Resultatet bliver, at saven mister hastig og til sidst standser. Det er stor forskel på hvor stort problemer er. Fuglekirsebær er lettere at save, mens barken på nogle af stykkerne fra den ukendte træsort fra Bispebjerg kirkegård var helt umuligt at save runde.

Når jeg kikker på alt det nye træ, kommer jeg til at tænke på, at man som trædrejer virkelig skal planlægge i god tid. Inden noget af dette træ bliver til skåle, går der nemt adskillige år. Og når kunder brokker sig over prisen på en færdig skål, må man tålmodigt minde dem om, at forløbet, fra træet står i skoven til det er blevet til en færdig skål, er meget langt.
 

Kunst, Tips og Tricks samt andet, som ikke rigtig hører hjemme under andre overskrifter.  ▲


Kunst i haven - Et dragehoved?  ▲

Dragestien - uden hoved.
Dragestien - med hoved.
Dragehovedet på Skovstræde.
Dragehovedet set fra Skovstræde.
Den slyngede sti, der fører fra huset til det lange bed langs Skovstræde, har længe standset lidt abrupt.

Der manglede en eller anden form for logisk afslutning - som for eksempel et stort dragehoved, der løfter sig over græsplænen og stirrer vredt på forbipasserende.

For nylig fandt vi løsningen: Den lokale metalkunstner Søren Bækkel, som fremstiller de mest fantastiske figurer af allehånde metalaffald, ville være selvskrevet til at lave det store dragehoved, som kunne afslutte stien - og som tillige kunne inkorporere de to store drageøjne af stentøj, som keramikeren Lone Jensen lavede til os for nogen tid siden.

Som tænkt så gjort: Vi aftalte et møde med Søren Bækkel den 8. april 2021 og blev enige om detaljerne. Og så - den 22. april 2021 - ankom dragen med GB Flytning, som kørte det gennem haven og forsigtigt anbragte det på det fundament, jeg i forvejen havde lavet.

Nyt tag til fuglenes foderhus  ▲

Det gamle tag.
Det nye tag.
Nymalet foderhus.
Foderhuset samlet.
Foderhuset på plads i haven.
Foderhuset, som står udenfor vores stuevindue og som - ud over at være til stor fornøjelse for både fuglene og os - også udgør en essentiel del af vores system for rottebekæmpelse, var efterhånden i en ret miserabel forfatning.

Taget var i en fremskreden tilstand af opløsning og trængte i høj grad til at blive udskiftet.

Resten af foderhuset var derimod i fin stand, så opgaven var blot at fremstille en nyt tag. Bortset fra at lave de to vinkler, som holder de to tagfleder sammen, så vinklen var den samme (104,8 grader) som det gamle tag, var resten lige ud af landevejen.

Taget blev lavet af 12 mm vandfast krydsfiner og beklædt med tagpap, som blev smeltet/brændt på med en gasbrænder. Kanterne blev forseglet med reparations fugemasse til paptag og indersiden - samt resten af foderhusets yderside - malet med vores standard Gori 88 svenskrød.

Det nye tag holdes fast til resten af foderhuset af en rustfri skrue i hver ende, således at det er nemt at fjerne taget når/hvis indersiden skal rengøres.

Jeg kan i øvrigt anbefale foderhusets design. Det kom til at se ud, som det gør, ved lidt af en tilfældighed for mange år side. Da jeg dengang havde lavet huset syntes jeg, at gavlene så noget massive ud og besluttede, at save nogle åbninger for at bryde de to endeflader. Det viste sig, at fuglene syntes, at det var en fin ide. Hullerne bliver flittigt brugt, både som udkiksposter og som adgang til solsikkefrøene i foderhuset.

Centrerpatron - Montering af kæber:  ▲

Montering kæber på centrerpatron.
Jeg modtog efter lang ventetid min nye centrerpatron: Axminster Evolution SK114. De nye kæber, der var ankommet nogle dage tidligere, skulle derfor monteres på SK114 med de medfølgende skruer, hvilket jeg har gjort mange gange tidligere med andre centrerpatroner.

Da alle skruer var spændt fast, opdagede jeg, når kæberne blev skruet helt sammen, at der ikke var samme afstand mellem de fire kæber. Tilsyneladende blev kæbernes placering ikke tilstrækkeligt nøjagtigt styret blot ved at skrue skruerne i.

Skruerne blev derfor løsnet og et mellemlæg anbragt mellem de fire kæber og kæberne igen spændt sammen (fast men ikke stramt) hvorefter skruerne igen blev strammet til. Som vist på Figur 1 sidder nogle af skruerne tydeligvis ikke i centrum af hullet. Jeg har aldrig tidligere været opmærksom på denne kilde til unøjagtighed, men det kan måske forklare, hvorfor af- og påmontering af et emne på centrerpatronen ofte resulterer i ubalance, hvis man ikke afmærker emnets position både på centrerpatronen og på emnet. Men korrekt monteret kæber er dette måske ikke længere nødvendigt.

Udsugning, Støv, Rengøring:  ▲

Bedre udsugning med akrylplader.
Det andet tips er også beskrevet forskellige på hjemmesiden, men så vidt jeg husker aldrig ledsaget et oversigtsbillede. Det er hermed gjort på Figur 2, der viser udsugningstragten omkring emnet, når der slibes. Det illustrerer blot, at jo tættere arnestedet for støvet udsugningen befinder sig, des mere effektivt fjernes slibestøvet.

Og mens vi er ved støv, kan jeg kort beskrive, hvordan jeg klarer hovedrengøring i værkstedet: Først hænges alt værktøj på plads, alle spåner på gulvet fejes op og anbringes i en skraldesæk. Dernæst startes både spånsugeren (2.400 kubikmeter per time) og den ventilator, der befinder sig i bunden af værkstedet og som sender udstødningen gennem væggen til det fri (900 kubikmeter per time). Rumfanget af mit værksted er ca. 60 kubikmeter, hvilket betyder, at luften teoretisk set udskiftes ca. 50 gange i timen, når begge ventilatorer kører.

Dernæst blæser jeg med luft fra kompressoren støvet ned fra loft, vægge, hylder, borde, maskiner, ophængt værktøj mv. Når alt er blæst rent, holder jeg en kaffepause på en times tid med begge ventilatorerne kørende, hvorefter jeg gentager processen, indtil alt støv befinder sig på gulvet - eller er suget ud af værkstedet som svævestøv.

Endelig støvsuger jeg gulvet omhyggeligt - og voila, værkstedet er som blæst. Og uden at prale - særlig meget - får jeg ikke så sjældent overraskede kommentarer fra besøgende, der gerne vil vide, hvordan jeg holder værkstedet så rent. Det er hermed afsløret.

Buskrydder - Modifikation af Easy Load snørehoved:  ▲

Stier i haven - vinter. Meget stort foto!
Stier i haven - forår. Meget stort foto!
Buskrydder. Forstærket snørehoved.
Vores have er knapt 2.000 kvadratmeter og vi går meget op i havearbejde/-design. Udover plæneklipperen er min buskrydder en af de mest benyttede maskiner, jeg anvender til forskellige formål i haven.

Vi har flere hundrede meter smalle flisegange i haven, som jævnligt skal "luges". Til det formål bruger jeg en Klippo buskrydder med et Easy Load snørehoved. Snørehovedet er af plastik med et metal "håndgreb" til opvinding af snøren (4 mm med kvadratisk tværsnit).

Alt det fungerer upåklageligt. Hvad der er mindre upåklageligt, er, at det det metal, "håndgrebet" er fremstillet af, slides meget hurtigt, når det hviler på cementfliserne under buskrydningen. Til sidst er bunden slidt helt væk og snørehovedet må kasses, længe før resten er slidt op.

Som illustreret på figuren ovenfor har jeg løst problemet ved at anbringe et rundsavet skive af et nylon-spækkebræt oven på snørehovedet. Det er nemt og billigt, at udskifte nylonskiven, når sliddet er ved at nå metallet. Levetiden af snørehovedet er dermed forlænget mange gange - og ca. kr 250 sparet per udskiftning af nylonskiven.

 

Bestillingsarbejde: Bordbenforlængere. ▲

Figur 1. Dødt asketræ.
Figur 2. Fire forlængere.
Forleden fik jeg en mindre opgave, som gik ud på, at fremstille nogle 100 mm lange "borbensforlængere" til et gammelt egetræsbord. Kunden ville bruge bordet som arbejdsbord, når hun stod oprejst. Opgaven gik derfor ud på, at fremstille nogle 100 mm høje forlængere, som kunne monteres uden at foretage indgreb i de originale, meget smukke drejede egetræsben.

Jeg havde ikke noget egnet træ på lager, men kom i tanke om, at jeg netop havde fået et helt asketræ foræret af skovfogeden på Krenkerup. Træet var væltet i skoven bag vores hus under det seneste stormvejr. På grund af angreb af Asketoptørre-stilkskive var asketræet gået ud for flere år siden og var derfor helt lufttørt (10-12% vand).

De øverste grene, som havde lidt større diameter end bordbenene, var derfor velegnede til bordbensforlængerne uden yderligere tørring, blot der blev taget højde for den mindre deformation, som ville ske, når forlængerne blev anbragt ved stuebetingelser.

Som det ses på billedet, blev der drejet en reces, som passede til den korte, cylindriske afslutning på de originale bordben i den ene ende og plads til en gennemgående 100 mm lang og 6 mm tyk træskrue i den anden ende. Skruehullet i den 100 mm lange forlænger blev boret op fra bunden af forlængeren til 14 mm i halvdelen af det gennemgående 6 mm hul, så der var plads til skruehovedet, når de 50 mm af skruen, der skulle fastholde forlængeren på det originale bordben, stak ud for oven af forlængeren.

Med denne løsning kan forlængerne afmonteres uden, at de originale ben lider overlast. Kunden ville selv montere forlængerne, så jeg har desværre ikke billeder af den færdige løsning.


PS Skulle nogle have kommentarer og/eller gode ideer, er I meget velkomne til at skrive til mig på: swr@krattet.dk


◄◄ Tilbage til trædrejning:  NYHEDER - KONTAKT - FIND