<--LINKS IN LEGENDS-->  


Værkstedet i dag  den 30. januar 2023


Jeg er nu nået til det tredje afsnit af denne del af websitet, som behandler forskellige emner, der ikke rigtig passer ind i den mere systematiske del af krattet.dk. Hvor det er relevant, lægger jeg links til de emner, der er behandlet på Værkstedet i dag under hovedafsnittene på den mere systematiske del af websitet. Der er også links til de tidligere "Værkstedet i dag" afsnit: Værkstedet indtil april 2021 og Værkstedet indtil september 2022.




 

Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo...  

De to sidste grovdrejede emner som har fyldt op i værkstedet var to af spaltet Birk. De var meget hårdt angrebne/nedbrudte og jeg var i tvivl om, de overhovedet kunne drejes. I stedet for at putte dem i brændeovnen forsøgte jeg alligevel med superskarpe drejestål og så forsigtigt som muligt, at færdigdreje dem.

Figur 1. Spaltet Birk.
Figur 2. Spaltet Birk.
Figur 3. Spaltet Birk.
Færdigdrejningen gik nogenlunde, men med større områder med tear-outs. Problemerne begyndte for alvor, da jeg forsøgte at slibe overfladerne.

Det var næsen umuligt, på grund af det meget løse, inhomogene ved, hvor allerede korn 240 sleb dele af overfladerne meget aggressivt, mens andre områder var mere resitente. Resultatet var en ret bulet overflade, især på indersiderne af de to skåle.

Havde det ikke været for de meget skarptegnede, næsten sorte spor efter svampe-/bakterieangrebene på den lyse baggrund, var de to skåle nok endt i brændeovnen alligevel.

Den afsluttende overfladebehandling med Danish oil krævede omkring 100 ml per skål for at mætte overfladen - og flere døgn før olien var hærdet så overfladebehandlingen kunne fortsættes med flere lag ufortyndet olie og den afsluttende behandling med mikrokrystallinsk voks.

Figur 4. Spaltet Birk.
Figur 5. Spalted Birk.
Jeg er normalt ret stædig og længe om at give op. Med disse to spaltede skåle var det tæt på, at min stædighed rakte til skålene var så færdige, som de blev.
 

Tre skåle af Birk og èn af Valnød  

Færdigdrejning af de grovdrejede og tørrede emner, der har ligget i værkstedet i flere år, er forsat med tre skåle af Birk samt en enkelt af Valnød. To andre store emner også af Valnød, der havde ligget lige så længe, havde desværre begge to nogle fine revner, der gik hele vejen gennem siderne - og fra top til bund. Denne type revner er umulige at reparere, så resultatet bliver vellykket, så de blev begge to til "højklasse" pejsebrænde.

Af de tre emner - som viste sig at være Birk takket være den fortræffelige bog Wood - Identification & Use af Terry Porter (Guild of Master Craftsman Publications Ltd, 2006, p71), havde en mindre revne i randen af skålen, som blev repareret med min standard Araldit/OxydSort blanding, inden jeg drejede skålen færdig. Den mindste af skålene havde en 20 mm barkinklusion, som blev stabiliseret på samme måde.

Figur 1. Birkeskål, rep.
Figur 2. Birk, skål 1.
Figur 3. Birk, skål 1.
Hvis man vil undgå, at den sorte reparationsblanding trænger ind i træet omkring reparationsstedet, er det en god ide, at vente med mindre reparationer til skålen er færdigdrejet, overfladen slebet til korn 240 samt overfladebehandlet første gang med fortyndet Danish oil.

Hvis der afdækkes med malertape så tæt som muligt omkring reparationsstedet og - efter fyldning af revnen med Araldit/OxydSort - også henover reparationsstedet, er efter-slibningen af reparationsstedet, når Aralditen er hærdet efter 24 timer, ret overkommelig.

Det er vigtigt, at den første Danish oil behandling er helt tørret/hærdet inden reparationen samt, at man styrer sin utålmodighed og venter med at fjerne malertapen til reparationsblandingen er helt hærdet. I modsat fald klistrer blandingen fast til malertapen og ødelægger reparationens overflade, når tapen fjernes.

Figur 4. Birkeskål, rep.
Figur 5. Birk, skål 2.
Figur 6. Birk, skål 2.
Figur 7. Birk, skål 2.
Figur 8. Birk, skål 3.
Figur 9. Birk. skål 3.








Valnød skål 1.
Valnød skål 1.
Den sidste skål i denne omgang er en helt lige-ud-af-landevejen skål af moderat svampeangrebet Valnød, som bekræfter, at Valnød er en meget "samarbejdsvillig" træsort, som er nem både at dreje og at slibe.

Og hvis man ikke lader svampene få alt for lang tid til deres nedbrydende aktivitet under den omvendte plastsæk i carporten, også illustrerer interessante facetter af svampeangrebet.

Det er ind imellem helt rart, at dreje en skål, hvor alt er rutine uden problemer, der ikke allerede er løst. Modsat de to skåle, som jeg netop er færdig med, af meget stærkt angrebet (spaltet) Birk , hvor veddet nærmest var som Flamingo at dreje og næsten umuligt, at slibe uden at overfladen kom til at ligne et bakkelandskab. Se beskrivelsen med overskriften: "Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo..." der kommer snart...
 

Segmentskål af Taks  

Segmentskål er måske så meget sagt. Skålen består af to taksstykker, som jeg længe har flyttet rundt på i værkstedet. Det ene - som udgør bunden af skålen - stammer fra et stort emne af Taks, som var ret nedbrudt, men som alligevel var for interessant til at ryge i brændeovnen.

Taks i sådanne dimensioner (diameter 28 cm og en højde på 13,5 cm) er sjældne, så jeg forsøgte, at udhule indersiden af klumpen og gøre den indre overflade færdig i et forsøg på dog at få lidt ud af det store, rundsavede taksemne. Den halvfærdige skål har indtil for nylig stået på gulvet i værkstedet og har fungeret som en slags papirkurv.

Den øverste del af "segment" skålen er en rundsavet ring af et emne for en mere normal taksskål savet af for at reducere diameteren af den normale skål. Umiddelbart efter ringen var savet af, blev den limet sammen i savsporet, stammende fra starten på rundsavningen. Det blev til en ret fin ring, som jeg i flere år har flyttet rundt på, indtil den fik sin plads ovenpå den halvfærdige taks papirkurv beskrevet ovenfor.

Under den seneste oprydning i værkstedet slog det mig, at de to dele af "papirkurven" egentlig passede perfekt sammen. Diameteren var den samme og tørredeformationen af de to stykker overraskende ens. Den øverste rand af underdelen og bunden af overdelen var næsten perfekt plane, så en let slibning med min 30 cm sandpapirskive til drejebænken var nok til at skabe to helt plane flader, der nemt kunne limes sammen med PU lim og et let pres.

Segnentskål af Taks
Segnentskål af Taks
Segnentskål af Taks
Bunddelen havde stadig de skruehuller fra planskiven, der var brugt til udhulingen. Der kom ekstra skruer i de resterende huller i planskiven - det sammenlimede taks emne var ret tungt - og hele emnet monteret i drejebænken og forsigtigt drejet færdig på yder- og inderside.

Et par dybe revner i randen samt sporet efter båndsaven blev repareret med min sædvanlig Araldit/Oxydsort blanding. Yder- og inderside blev slebet til korn 400 med Bosch M480 slibenet, overfladebehandlet med Danish oil og til sidst med mikrokrystallinsk voks. Den færdige skål har en diameter på 28 cm og er 25,5 cm høj og vejer 3,6 kg.

Resultatet er efter min mening (måske ikke så overraskende) meget vellykket. Åreforløbet over og under sammenføjningen er naturligvis ikke sammenhængende, men fortæller to helt forskellige historier om træsorten Taks. Træet stammer fra er helt, 100 år gammelt takstræ, jeg for adskillige år siden fik foræret af Krenkerup gods.

Det er siden blevet til mange taksskåle i tidens løb, men ingen af de mere "normale" skåle kommer efter min mening på højde med denne smukke "segment" skål, som illustrerer mange sider af takstræets lyse splintved og de dramatiske åretegninger i det mørke kerneved.

"Perfekte" skåle kan man købe i forretningerne, men en skål af Taks med 100 års historie, er knapt så almindelig og er helt i overensstemmelse med mine ambitioner som trædrejer/kunsthåndværker.
 

Nye skåle af Birk og Valnød  

Jeg har brugt lidt tid på at gøre nogle færdig-tørrede skåleemner færdige. Det drejer sig om to gamle rundsavede emner af Birk, to grovdrejede og tørrede skåle af Valnød samt et færdigtørret, men ikke grovdrejet emne også af Valnød. Jeg var træt af, at flytte rundt på disse emner i mit ikke særlig store værksted. Resultaterne ses og er beskrevet nedenfor.

Af forskellige grunde har jeg ikke været særlig flittig ved drejebænken de sidste mange måneder (faktisk siden februar9 2022), så øvelsen var også en slags "genoptræning" af mine rustne færdigheder som skåledrejer.

Alle emnerne var i forskellig grad angrebet af diverse svampe og bakterier. Det ene - og største - af emnerne af birketræ havde tilige en dyb revne i bunden af det, der skulle blive til en skål med "naturlig" rand. Naturlig er måske så meget sagt: Emnet bar mod barksiden kraftige spor efter kædesavningen, som - efter moden overvejelse - blev bevaret som en påmindelse af emnets forhistorie.

"Perfekte" skåle kan man købe i forretningerne. Men en skål med en historie, hvor man blandt andet kan se, hvordan træstykker er blevet tildannet med kædesaven, er knapt så almindelig.

Figur 1. Birk (A)
Figur 2. Birk (A)
Figur 3. Birk (A)
Figur 4. Birk (B)
Figur 5. Birk (B)
Figur 6. Valnød (A)
Figur 7. Valnød (B)
Figur 8. Valnød (C)








Lidt om Fotografering af skåle...

Det har gennem årene irriteret mig voldsomt, at mine fotografier af skålene ikke ydede skålene retfærdighed. Det har resulteret i endeløse forsøg med belysning, baggrund, eksponering, farvetemperatur af belysningen, dybdeskarphed/blænde, refleksioner fra lamper/blitz.

I de seneste måneder er der heldigvis begyndt at være en smule håb forude. Det er efterhånden lykkedes mig, at blive fortrolig med adskillige funktioner i det gratis open source fotoredigeringsprogram GIMP. Det - samt indkøb af en sort baggrund samt en ledning, der kobler min eksterne blitz til kameraet og dermed gør det muligt, at kontollere hvor blitzlyset rammer - har gjort, at jeg nu begynder at tro på, at det omsider er lykkedes, at gøre fotografering af skålene til en rutine opgave.

Det, at blitzen med et centreringsmønster af røde prikker og cirkler på emnet, gør det muligt, at bestemme hvor blitzen "rammer" skålen inden blitzen udløses.
Figur 9. Fotoopstilling.
Figur 10. Foto af skål.
Det gør det forholdsvis nemt, at placere blitzlyset, så man helt - eller næsten helt - undgår den hvide reflektion fra blitzen på billedet. Og kan man ikke helt undgå uønskede refleksioner, findes i GIMP en funktion: "Heal Selection" som gør det nemt at fjerne den hvide plet.

Om GIMP kan jeg også tilføje, at der findes mange hundrede videoer på youtube, der beskriver programmets utallige funktioner. Så der er masser af hjælp at hente. Se for eksempel Michael Davies: GIMP 2.10 Basics: Complete Overview Tutorial for Beginners.

Jeg skulle måske også tilføje, at du skal have en nogenlunde kraftig pc og en stor skærm for at få rigtig glæde af programmet.
 

Fire skåle af Rødel (Alnus glutinosa)  

Disse skåle har været på vej i meget lang tid. De to stammestykker, som skålene er lavet af, har stået i carporten i flere år, inden de blev skåret op og rundsavet til fire emner. Som tilbragte endnu et godt stykke tid i værkstedet.

Årsagen var blandt andet, at Rødel efter min mening ikke er nogen specielt interessant træsort med sine ret kedelige åretegninger. Alle fire skåle blev drejet med såkaldt "naturlig" rand for dog at fremhæve det "beskedne" åreforløb en smule.

Billedserien nedenfor illustrerer forskellige trin i drejningen.
Figur 1.
Figur 2.
Figur 3.
Figur 4.
Figur 5.
Figur 6.
Figur 7.
Figur 8.
Figur 9.
Figur 10.
Figur 11.
Figur 12.
Figur 13.
 


Tips og Tricks samt andet der ikke rigtig hører hjemme under andre overskrifter.  


Der kommer snart nye Søpapegøjer på lageret...  

Figur 1. Nye stenfugle.
Figur 2. Nye stenfugle.
Afdelingen for stenfugle er i fuld gang med at fremstille et nyt hold fugle. De Søpapegøger, som Nina fremstillede af sten fra nordstranden på Røsnæs for nogle år siden, er nu næsten udsolgt, så det tid til at få lageret op.

Du kan læse hele historien om Ninas stenfugle under "Søpapegøjer" andet steds på hjemmesiden.

Du finder også dér en detaljeret anvisning på, hvordan stenfuglene fremstilles for det tilfælde, at du selv vil lege med sten.

Udskiftning af lysstofrør med LEDrør  


INDLEDNING
Som nogle måske har bemærket, er prisen på en kilowattime [Kwh] steget dramatisk i de seneste måneder. Jeg har derfor brugt lidt tid på, at undersøge, om der var steder i huset, hvor udgiften til el kunne reduceres yderligere. Vi for for længst udskiftet almindelige glødepærer med LED pærer, som giver en 10 gange reduktion af prisen på lys.

Vi har også reduceret vores energiforbrug til opvarmning med solceller og solfanger på taget samt en luft-til-vand varmepumpe. Tilbage var egentlig kun de 20 lysstofrør, der stadig sad i værkstedet (9 stk), i carporten (2 stk), i de to lagerrum (4 stk), over udekøkkenet (2 stk) samt i vores computerrum (3 stk).


BESPARELSE VED LEDRØR
Hvis man vil have en ide om gevinsten ved udskiftning af lysstofrør med LEDrør, kan man for eksempel beregne forbruget i en time med alle 20 lysstofrør tændt: 20 rør á 36 watt = 0,72 Kwh. Erstatter man de 20 lysstofrør med LEDrør bliver resultatet: 20 LEDrør á 12,5 watt = 0,25 Kwh, altså en 65% besparelse på energiforbruget - og på el-udgiften.

Hvis man har alle 20 LEDrør tænt én time hver dag året igennem og én Kwh koster kr. 4,0, vil besparelsen ved udskiftningen andrage ca. kr. 274 - og efter ca. 9 år vil investeringen være tjent ind.

En yderligere - omend mindre - gevinst opnår man i kraft af, at levetiden er betydeligt længere for LEDrør end for almindelige lysstofrør, at lyskvaliteten er bedre samt, at lysudbyttet er større ved LEDrør, blandt andet fordi LEDrørene sender alt lyset nedad (150 graders spredning), hvor lysstofrør spreder lyset 360 grader og altså sender over halvdelen af lyset opad i armaturet og loftet.

Figur 1. 240V enden af LEDrøret.
Figur 2. Den kortsluttede ende af LEDrøret.

LEDRØRENE
Selvom jeg ikke har målt belysningen i værkstedet efter udskiftningen, er det subjektivt helt åbenbart, at de 9 LEDrør oplyser rummet langt kraftigere end de gamle lysstofrør. Når man som jeg er årgang 1945 og øjnenes lysfølsomhed derfor ikke er, hvad den engang var, er det noget man i høj grad påskønner.

De LEDrør jeg købte hos Wattoo.dk, var: Philips Master High Output LED Lamp 12.5W G13/T8 865 (dagslys) 120cm, som kostede kr. 123 stykket, i alt kr. 2.460.

Det betaler sig, at se sig godt for inden man køber LEDrørene. Prisen på de ovennævnte LEDrør i følge Pricerunner varierer mellem 122kr. og 319kr. !!!

Figur 3. Drosselspole, Glim-tænder, Kondensator.
Figur 4. Elektronisk ballast.

OMBYGNING AF ARMATUR
Der er forskellige ting man skal gøre sig klart, inden man starter udskiftningen. De LEDrør, jeg købte, skal forsynes med 240V i den ene ende via de to kontaktstifter. I den modsatte ende er der også to pinde (ligesom i et gammeldags lysstofrør), som er kortsluttet inde i LEDrøret. Det betyder, at vender man røret forkert, efter at have modificeret ledningsføringen i armaturet, knalder sikringen øjeblikkelig (men LEDrøret overlever heldigvis).

For de af mine læsere, som ikke er elektrikere, følger en ret detaljeret anvisning på, hvordan man ændrer armaturer beregnet for lysstofrør til LED armaturer.

Sluk for strømmen på sikringsgruppen inden du piller ved noget! Armaturer for lysstofrør indeholder enten en drosselspole, en glimtænder og i nogle armaturer også en fasekorrigerende kondensator - eller en elektronisk ballastenhed, som klarer det hele.

Ombygning af et armatur til lysstofrør til LEDrør er ret enkel, hvis man først identificerer, hvor de 240V (eventuelt også en gul/grøn jordleder) kommer ind i armaturet. Resten af armaturets "indmad" - uanset armaturets konstruktion - (i.e., drosselspole + glimtænder + kondensator eller den elektronisk ballastenhed) fjernes.

Figur 5. Strømforsyningen til LEDrøret.
Figur 6. Advarselslabel til armaturets 240V ende.
Figur 7. Loftsbelysning efter LED.
Dernæst beslutter man - og markerer på armaturet !!! - i hvilken ende 240V Fase og Nul føres ind i armaturet. De to ledninger fra den af armaturets to fatninger, du har markeret som 240V enden, forbindes med Fase og Nul fra 240V strømforsyningen (stikkontakt/loftudtag). De to ledninger fra fatningen i den modsatte ende klippes af - og så er man faktisk færdig.

ADVARSEL Med mindre man er nogenlunde fortrolig med el-arbejde og ikke synes, at beskrivelsen ovenfor er helt uforståelig, bør man hidkalde en professionel elektriker til at udføre arbejdet.

Eller endnu bedre udskifte sine armaturer til LED armaturer, som allerede er forbundet korrekt. Det vil gøre udskiftningen ca. dobbelt så dyr samt kræve montering af de nye armaturer i loftet.



PS Skulle nogle have kommentarer og/eller gode ideer, er I meget velkomne til at skrive til mig på: swr@krattet.dk


◄◄ Tilbage til trædrejning:  NYHEDER - KONTAKT - FIND