Værkstedet i dag den 18. september 2023Jeg er nu nået til det tredje afsnit af denne del af websitet, som behandler forskellige emner, der ikke rigtig passer ind i den mere systematiske del af krattet.dk. Hvor det er relevant, lægger jeg links til de emner, der er behandlet på Værkstedet i dag under hovedafsnittene på den mere systematiske del af websitet. Der er også links til de tidligere "Værkstedet i dag" afsnit: Værkstedet indtil april 2021 og Værkstedet indtil september 2022.
1. Skål af tibetansk Kirsebærklump
2. Drejning af oval skål af Fuglekirsebær 3. Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo... 4. Tre skåle af Birk og en af Vanød 5. Segmentskål af Taks. 6. Nye skåle af Birk og Valnød (plus lidt om fotografering og billedredigering) 7. Fire skåle af Rød El (Alnus glutinosa). ▼ Vores have, Stenfugle, LEDrør - samt andre ting, der ikke har med trædrejning at gøre... | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Drejning af skål med meget naturlig rand af tibetansk Kirsebær ▲For flere år siden fældede jeg et mellemstort tibetansk kirsebærtræ hos et venlig ægtepar i Søllested på Vestlolland. Træet var blevet for stort for deres fine, men mindre have og skulle væk. Siden har stykkerne været opbevaret på højkant i carporten under store plastsække med åbningen nedad. Under min nylige (februar 2023) oprydning i min træsamling dukkede den tibetanske kirsebær stamme - med flere afskårne sidegrene i toppen - op. Træet var helt tørt og uden revner - overhovedet!
Efter en del overvejelser endte det med at klumpen blev opspændt i drejebænken mellem en medbringer og en medløbspinol. Der blev boret for til medbringeren med et 40 mm forstnerbor, mens klumpen var midlertidigt monteret i drejebænken på en 75 mm planskive i den modsatte ende af klumpen. Efter den endelige montering i drejebænken var klumpen overraskende nok nogenlunde i balance; nok til 250 rpm uden rystelser. Jeg krydser fingre for, at skålen ikke ændrer facon på grund af tørring inden i morgen (25. marts)
▲ Advarsel! Jeg bemærkede, at min Stratos FU 230 drejebænk gav et lille, svagt "klik/klunk", når den satte det tunge emne i gang med hastigheden i forvejen sat til 250 rpm. Blev klumpen sat i omdrejninger med håndkraft inden startknappen blev aktiveret, var der ingen "mislyde". Om lyden stammer fra frekvensomformeren eller fra et mekanisk "slup" et eller andet sted, kunne jeg ikke afgøre. Jeg testede naturligvis om sluppet stammede fra medbringeren, men det var ikke tilfældet. Hvis andre er ude for det samme, vil jeg råde dem til at sætte emnet i gang med håndkraft, så frekvensomformeren ikke bliver overbelastet ved igangsætning med et tungt emne fra stilstand. Det må trække en voldsom strøm i startøjeblikket. Om klikket/klunket skyldes en overbelastningssikring i frekvensomformeren netop med henblik på, at håndtere/undgå overstrømsskader, ved jeg ikke. Men: "Better safe than sorry" så hjælp et tungt emnet i gang med håndkraft. Jeg fik senere bekræftet, at det svage klik/klunk efter al sandsynlighed stammer fra frekvensomformeren. Efterhånden som skålen blev lettere, forsvandt lyden ved igangsætning uden hjælp (glemte det nogle gange). ▲
Efter den første oliebehandlingen viste det sig, som jeg havde håbet, at det bliver en usædvanlig smuk og særpræget skål, med mange af de kvaliteter, jeg forsøger at ramme i mine skåle.
▲ Udhulningen bliver det næstsidste afsnit i denne fortælling om det tibetanske kirsebærtræ (Prunus serrula) fra Søllested. Det første problem bliver, at få emnet monteret i centrerpatronen så det stadig løber rent. Heldigvis er der hjælp at hente, idet mærket efter medbringerens spids i midten kan anvendes til at placere spidsen af medløbspinolen, inden emnet spændes helt fast i centrerpatronen i den modsatte ende. Selvom tenon blev afdrejet som noget af det sidste ved bearbejdning af ydersiden, er der efter min erfaring, stadig risiko for mindre unøjagtigheder ved monteringen i centrerpatronen. Vigtigst er det dog, at randen af skåle ikke kaster, hvilket forhåbentlig sikres ved at placere medløbspinolens spids i medbringerens centerhul. Selve udhulningen var "luft-drejning for viderekomne". Der er ca. 10 centimeters forskel på de enkelte "vingers" højde og dermed en masse luft at dreje forbi uden at lave ulykker undervejs. Og det er jo ikke så lige til at finde et nyt tilsvarende emne, hvis det går galt... ▲ For personer der aldrig har drejet i tibetansk kirsebær, kan jeg oplyse, at veddet er stenhårdt og kræver absolut skarpe drejestål. Ydermere betyder den uregelmæssige rand, at det er svært at følge "riding the bevel" mantraet for drejning af overgangen mellem sider og bund samt hele bunden, uden at risikere at komme alvorligt til skade, når de skarpe toppe farer rundt. På plussiden skærer en skarp/nyslebet 70 grader skraber fine spåner (husk at løfte skraberen så vinklen mellem oversiden af skraberen og skålens bund er vel under 90 grader - ellers kan det gå virkelig galt!!), ligesom en micro-bevel bowl gouge slebet med et 70 grader skær fungerer fint. Efter 4-5 timers udhulning/slibning af drejestål har jeg nu en 100 liters sæk med hårdt sammentrykkede spåner og mangler stadig omkring 4 cm i bunden, før jeg er færdig og klar til at slibe indersiden i morgen (28 marts). Sidste punkt bliver at slibe drejespor væk fra skålens inderside. På grund af væggens meget "naturlige" rand, bliver det nødvendigt at slibe skålens indvendige overflade med drejebænken standset. ▲
Slibningen foregik trinvis mens drejebænken stod stille fastholdt af den fjederbelastede deletap ved hjælp af mit dybelværktøj. Slibningen startede med korn 60 på de mest ujævne områder og derefter med aftagende kornstørrelse indtil alle spor efter drejningen og slibning var væk og skålens sidetykkelse på ca. 8-9 mm var nogenlunde den samme overalt. Slibeprocessen tog adskillige timer med mine to boremaskiner (Fein 4.000 rpm, Makita vinkelboremaskine 2.410 rpm) og slibepads enten ret hårde til det grove og bløde til den afsluttende finslibning med korn 320. Mod slutningen blev hele den indvendige overflade gennemfugtet flere gange for at rejse træfiberne. Efter overfladen igen var helt tør, forsatte slibning. Slibning med korn 400 viste sig hurtigt, at være overflødig; overfladen var allerede efter korn 320 helt glat uden synlige spor efter slibningen. Endelig fik også indersiden den første overfladebehandling med fortyndet (10-20%) Danish oil som beskrevet for ydersiden i Figur 7. Den første oliebehandling minder mig altid om "gamle dage" i mørkekammeret, når billedet dukker frem i fremkalderbadet. Og her er jeg virkelig ekspert: I min tid på Carlsberg Laboratoriet tog vi ( Preben Bach Holm og undertegnede) - og fremkaldte - mere end 120.000 billeder af meiotiske cellekerner taget i vores to elektronmikroskoper. ▲
Figur 15 viser de tre reparationer efter slibning på yder- og indersiden af skålen. Som det ses på billederne, er reparationerne næsten usynlige. Deres primære funktion er da også mere, at stabilisere de reparerede områder end at "skjule" revner . Specielt reparationen af en 2 mm bred revne i randen af det store hul (reparation 1. på Figur 15), sikrer forhåbentlig, at stumpen ikke falder af. ▲
For ikke risikere, at skålen hopper af drejebænken under neddrejning af tenon, skal pinolens spids have fat i selve tenon og ikke kun i den porøse dup ovenpå tenon. Løsningen bliver nok, at fjerne den porøse dup helt med et stemmejern, bestemme et nyt centrum ved hjælp af en " center-finder" og bore et 2mm hul i centrum for at styre placeringen af pinols spids i tenon. Denne løsning har den fordel, at det "nye" centrum bliver placeret i skålens fod, så effekten af en eventuel tørre-deformation at tenon bliver mindst mulig.
▲ Efterskrift. Denne skål er langt den sværeste drejning, jeg indtil videre har foretaget og det er med stor tilfredsstillelse, jeg glæder mig over resultatet. Der er jo det ved den slags vanskelige - og tidskrævende - projekter, at den investerede tid vokser - samtidig med at risikoen for "ulykker" tiltager, efterhånden som drejningen bliver mere og mere vanskelig. Det er ikke det nemmeste - med mine begrænsede færdigheder som trædrejer - at luftdreje siderne til en tykkelse på omkring 8 mm på en 30 cm skål med en højst "naturlig" rand. Man skal ikke fumle ret meget, før stålet hugger i, og forvandler hele skålen til pejsebrænde. Jeg har beskrevet - og illustreret - hele processen ret detaljeret i håb om, at andre trædrejere, der - ligesom jeg selv - endnu ikke er "eksperter" udi drejekunsten -, måske kan hente et fif eller to og dermed undgå, at producere pejsebrænde i stedet for skåle med naturlig rand. Og eksperterne må meget gerne nøjes med at kikke på billederne... Når skålen har fået den afsluttende behandling med mikrokrystallinsk voks, kommer der sikkert et par billeder mere, når jeg får rigget min foto-opstilling til og får taget nogle "portrætbilleder" af den færdige skål. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oval skål af Fuglekirsebær ▲Denne ret vellykkede skål blev drejet af et næsten tørt, cirkelsavet emne af Fuglekirsebær. Emnet havde været opbevaret i en lukket skraldepose af den type, vi bruger i køkkenet til affald, i mange måneder. Uden at have lavet præcise måling af væsketabet, ser det ud til at disse almindelige, tynde skraldeposer ikke er helt damptætte, men lader over tid fugten langsomt diffundere ud gennem posen.Fordelen er, at selv store emner tørrer meget langsomt - som regel - uden at revne, mens ulempen (?) er, at der samtidig ofte er en frodig svampevækst i den dampmættede atmosfære i posen. For undertegnede er det imidlertid et plus, da delvis svampeangrebet træ er i høj kurs i mit værksted.
Umiddelbart efter blev skålen udhulet til en vægtykkelse på 6-7 mm, slebet til korn 400 og - ligesom ydersiden - mættet med fortyndet (ca. 20% terpentin) Danish oil. Det er en god ide at pakke skålen ind i køkkenrulle eller VitaWrap folie inden man starter på udhulningen for at undgå, at ikke hærdet Danish oil på ydersiden slynges ud over omgivelserne. Hærdet Danish oil er næsten umuligt at fjerne fra tøj, drejebænk og arbejdsbord. Det er også vigtigt, at skålen - selv under korte pauser i drejningen - dækkes med en tæt lukket plastikpose, mens den sidder i drejebænken. Gør man ikke det, vil den begyndende tørring af skålen efter drejningen af ydersiden resultere i, at skålen langsomt begynder at blive oval, inden man er færdig med udhulningen, på grund af tørringen, hvilket resulterer i uens sidetykkelse. Endelig kan man med fordel under drejningen tørre indersiden en gang imellem med en våd klud for at reducere væsketabet, som forøges på grund af luftbevægelserne under udhulningen samt af den opvarmning, træet udsættes for på grund af drejestålets bearbejdning af træet.
Bunden af skålen blev slebet færdig med en simpel opstilling af en gammel boremaskine med 50 mm sliberundeller. Boremaskinen i holderen er fastspændt på arbejdsbordet og skålen holdes i hånden under slibningen, hvilket gør det lidt nemmere at styre slibningen. Det endelige resultat var efter min egen mening en meget vellykket skål med en smuk åretegning og begyndende svampeangreb af splintveddet på den ene side. Som vist på Figur 4 var den korte diameter 21,5 cm og den lange diameter 23,5. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo... ▲De to sidste grovdrejede emner som har fyldt op i værkstedet var to af spaltet Birk. De var meget hårdt angrebne/nedbrudte og jeg var i tvivl om, de overhovedet kunne drejes. I stedet for at putte dem i brændeovnen forsøgte jeg alligevel med superskarpe drejestål og så forsigtigt som muligt, at færdigdreje dem.
Det var næsen umuligt, på grund af det meget løse, inhomogene ved, hvor allerede korn 240 sleb dele af overfladerne meget aggressivt, mens andre områder var mere resitente. Resultatet var en ret bulet overflade, især på indersiderne af de to skåle. Havde det ikke været for de meget skarptegnede, næsten sorte spor efter svampe-/bakterieangrebene på den lyse baggrund, var de to skåle nok endt i brændeovnen alligevel. Den afsluttende overfladebehandling med Danish oil krævede omkring 100 ml per skål for at mætte overfladen - og flere døgn før olien var hærdet så overfladebehandlingen kunne fortsættes med flere lag ufortyndet olie og den afsluttende behandling med mikrokrystallinsk voks.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tre skåle af Birk og èn af Valnød ▲Færdigdrejning af de grovdrejede og tørrede emner, der har ligget i værkstedet i flere år, er forsat med tre skåle af Birk samt en enkelt af Valnød. To andre store emner også af Valnød, der havde ligget lige så længe, havde desværre begge to nogle fine revner, der gik hele vejen gennem siderne - og fra top til bund. Denne type revner er umulige at reparere, så resultatet bliver vellykket, så de blev begge to til "højklasse" pejsebrænde.Af de tre emner - som viste sig at være Birk takket være den fortræffelige bog Wood - Identification & Use af Terry Porter (Guild of Master Craftsman Publications Ltd, 2006, p71), havde en mindre revne i randen af skålen, som blev repareret med min standard Araldit/OxydSort blanding, inden jeg drejede skålen færdig. Den mindste af skålene havde en 20 mm barkinklusion, som blev stabiliseret på samme måde.
Hvis der afdækkes med malertape så tæt som muligt omkring reparationsstedet og - efter fyldning af revnen med Araldit/OxydSort - også henover reparationsstedet, er efter-slibningen af reparationsstedet, når Aralditen er hærdet efter 24 timer, ret overkommelig. Det er vigtigt, at den første Danish oil behandling er helt tørret/hærdet inden reparationen samt, at man styrer sin utålmodighed og venter med at fjerne malertapen til reparationsblandingen er helt hærdet. I modsat fald klistrer blandingen fast til malertapen og ødelægger reparationens overflade, når tapen fjernes.
Og hvis man ikke lader svampene få alt for lang tid til deres nedbrydende aktivitet under den omvendte plastsæk i carporten, også illustrerer interessante facetter af svampeangrebet. Det er ind imellem helt rart, at dreje en skål, hvor alt er rutine uden problemer, der ikke allerede er løst. Modsat de to skåle, som jeg netop er færdig med, af meget stærkt angrebet (spaltet) Birk , hvor veddet nærmest var som Flamingo at dreje og næsten umuligt, at slibe uden at overfladen kom til at ligne et bakkelandskab. Se beskrivelsen med overskriften: "Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo..." der kommer snart... | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Segmentskål af Taks ▲Segmentskål er måske så meget sagt. Skålen består af to taksstykker, som jeg længe har flyttet rundt på i værkstedet. Det ene - som udgør bunden af skålen - stammer fra et stort emne af Taks, som var ret nedbrudt, men som alligevel var for interessant til at ryge i brændeovnen.Taks i sådanne dimensioner (diameter 28 cm og en højde på 13,5 cm) er sjældne, så jeg forsøgte, at udhule indersiden af klumpen og gøre den indre overflade færdig i et forsøg på dog at få lidt ud af det store, rundsavede taksemne. Den halvfærdige skål har indtil for nylig stået på gulvet i værkstedet og har fungeret som en slags papirkurv. Den øverste del af "segment" skålen er en rundsavet ring af et emne for en mere normal taksskål savet af for at reducere diameteren af den normale skål. Umiddelbart efter ringen var savet af, blev den limet sammen i savsporet, stammende fra starten på rundsavningen. Det blev til en ret fin ring, som jeg i flere år har flyttet rundt på, indtil den fik sin plads ovenpå den halvfærdige taks papirkurv beskrevet ovenfor. Under den seneste oprydning i værkstedet slog det mig, at de to dele af "papirkurven" egentlig passede perfekt sammen. Diameteren var den samme og tørredeformationen af de to stykker overraskende ens. Den øverste rand af underdelen og bunden af overdelen var næsten perfekt plane, så en let slibning med min 30 cm sandpapirskive til drejebænken var nok til at skabe to helt plane flader, der nemt kunne limes sammen med PU lim og et let pres.
Et par dybe revner i randen samt sporet efter båndsaven blev repareret med min sædvanlig Araldit/Oxydsort blanding. Yder- og inderside blev slebet til korn 400 med Bosch M480 slibenet, overfladebehandlet med Danish oil og til sidst med mikrokrystallinsk voks. Den færdige skål har en diameter på 28 cm og er 25,5 cm høj og vejer 3,6 kg. Resultatet er efter min mening (måske ikke så overraskende) meget vellykket. Åreforløbet over og under sammenføjningen er naturligvis ikke sammenhængende, men fortæller to helt forskellige historier om træsorten Taks. Træet stammer fra er helt, 100 år gammelt takstræ, jeg for adskillige år siden fik foræret af Krenkerup gods. Det er siden blevet til mange taksskåle i tidens løb, men ingen af de mere "normale" skåle kommer efter min mening på højde med denne smukke "segment" skål, som illustrerer mange sider af takstræets lyse splintved og de dramatiske åretegninger i det mørke kerneved. "Perfekte" skåle kan man købe i forretningerne, men en skål af Taks med 100 års historie, er knapt så almindelig og er helt i overensstemmelse med mine ambitioner som trædrejer/kunsthåndværker. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nye skåle af Birk og Valnød ▲Jeg har brugt lidt tid på at gøre nogle færdig-tørrede skåleemner færdige. Det drejer sig om to gamle rundsavede emner af Birk, to grovdrejede og tørrede skåle af Valnød samt et færdigtørret, men ikke grovdrejet emne også af Valnød. Jeg var træt af, at flytte rundt på disse emner i mit ikke særlig store værksted. Resultaterne ses og er beskrevet nedenfor.Af forskellige grunde har jeg ikke været særlig flittig ved drejebænken de sidste mange måneder (faktisk siden februar9 2022), så øvelsen var også en slags "genoptræning" af mine rustne færdigheder som skåledrejer. Alle emnerne var i forskellig grad angrebet af diverse svampe og bakterier. Det ene - og største - af emnerne af birketræ havde tilige en dyb revne i bunden af det, der skulle blive til en skål med "naturlig" rand. Naturlig er måske så meget sagt: Emnet bar mod barksiden kraftige spor efter kædesavningen, som - efter moden overvejelse - blev bevaret som en påmindelse af emnets forhistorie. "Perfekte" skåle kan man købe i forretningerne. Men en skål med en historie, hvor man blandt andet kan se, hvordan træstykker er blevet tildannet med kædesaven, er knapt så almindelig.
Lidt om Fotografering af skåle...Det har gennem årene irriteret mig voldsomt, at mine fotografier af skålene ikke ydede skålene retfærdighed. Det har resulteret i endeløse forsøg med belysning, baggrund, eksponering, farvetemperatur af belysningen, dybdeskarphed/blænde, refleksioner fra lamper/blitz.I de seneste måneder er der heldigvis begyndt at være en smule håb forude. Det er efterhånden lykkedes mig, at blive fortrolig med adskillige funktioner i det gratis open source fotoredigeringsprogram GIMP. Det - samt indkøb af en sort baggrund samt en ledning, der kobler min eksterne blitz til kameraet og dermed gør det muligt, at kontollere hvor blitzlyset rammer - har gjort, at jeg nu begynder at tro på, at det omsider er lykkedes, at gøre fotografering af skålene til en rutine opgave. Det, at blitzen med et centreringsmønster af røde prikker og cirkler på emnet, gør det muligt, at bestemme hvor blitzen "rammer" skålen inden blitzen udløses.
Om GIMP kan jeg også tilføje, at der findes mange hundrede videoer på youtube, der beskriver programmets utallige funktioner. Så der er masser af hjælp at hente. Se for eksempel Michael Davies: GIMP 2.10 Basics: Complete Overview Tutorial for Beginners. Jeg skulle måske også tilføje, at du skal have en nogenlunde kraftig pc og en stor skærm for at få rigtig glæde af programmet. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fire skåle af Rødel (Alnus glutinosa) ▲Disse skåle har været på vej i meget lang tid. De to stammestykker, som skålene er lavet af, har stået i carporten i flere år, inden de blev skåret op og rundsavet til fire emner. Som tilbragte endnu et godt stykke tid i værkstedet.Årsagen var blandt andet, at Rødel efter min mening ikke er nogen specielt interessant træsort med sine ret kedelige åretegninger. Alle fire skåle blev drejet med såkaldt "naturlig" rand for dog at fremhæve det "beskedne" åreforløb en smule. Billedserien nedenfor illustrerer forskellige trin i drejningen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tips og Tricks samt andet der ikke rigtig hører hjemme under andre overskrifter. ▲Der er andre ting i verden end drejede træskåle - haver for eksempel... ▲
Der efterhånden gået 20 år siden vi flyttede ind i huset i Krattet og startede på en gennemgribende omlægning af haven. I dag er vi nået næsten hele vejen rundt og der er meget lidt tilbage af den gamle have. Hvilket dog ikke betyder, at "arbejdet" er færdigt. Langt den meste vedligeholdelse kan dog klares med de tre plæneklippere, havefræseren og buskrydderen samt med diverse hånddrevne klippe- og beskæresakse. Der er kun tre billeder (taget med et vidvinkel objektiv), men kommer sandsynligvis flere i sommerens løb; og, når jeg får genoptrænet mine evner som dronepilot, også nogle oversigtsbilleder taget med dronen. Skulle du have lyst til at besøge vores have og få en snak om planter og havedesign, er du meget velkommen. Ring på: 2197 2259 eller send en mail til swr@krattet.dk i forvejen, så du er sikker på, at der er nogen hjemme. Og skulle du få brug for en drejet træskål til dig selv - eller som gave, er der stadig mange på lager... Der kommer snart nye Søpapegøjer på lageret... ▲
Derfor er afdelingen for stenfugle nu i fuld gang med at fremstille et nyt hold fugle.
Og skulle du have lyst til at se og røre ved Ninas Søpapegøjer i virkeligheden, er du meget velkommen til at besøge os. Ring på: 2197 2259 eller send en mail til swr@krattet.dk i forvejen, så du er sikker på, at der er nogen hjemme. Udskiftning af lysstofrør med LEDrør ▲INDLEDNINGSom nogle måske har bemærket, er prisen på en kilowattime [kWh] steget dramatisk i de seneste måneder. Jeg har derfor brugt lidt tid på, at undersøge, om der var steder i huset, hvor udgiften til el kunne reduceres yderligere. Vi har for længst udskiftet almindelige glødepærer med LED pærer, som giver en 10 gange reduktion af prisen på lys. Vi har også reduceret vores energiforbrug til opvarmning med solceller og solfanger på taget samt en luft-til-vand varmepumpe. Tilbage var egentlig kun de 20 lysstofrør, der stadig sad i værkstedet (9 stk), i carporten (2 stk), i de to lagerrum (4 stk), over udekøkkenet (2 stk) samt i vores computerrum (3 stk). BESPARELSE VED LEDRØR Hvis man vil have en ide om gevinsten ved udskiftning af lysstofrør med LEDrør, kan man for eksempel beregne forbruget i en time med alle 20 lysstofrør tændt: 20 rør á 36 watt = 0,72 kWh. Erstatter man de 20 lysstofrør med LEDrør bliver resultatet: 20 LEDrør á 12,5 watt = 0,25 kWh, altså en 65% besparelse på energiforbruget - og på el-udgiften. Hvis man har alle 20 LEDrør tændt én time hver dag året igennem og én kWh koster kr. 4,0, vil besparelsen ved udskiftningen andrage ca. kr. 274 - og efter ca. 9 år vil investeringen være tjent ind. En yderligere - omend mindre - gevinst opnår man i kraft af, at levetiden er betydeligt længere for LEDrør end for almindelige lysstofrør, at lyskvaliteten er bedre samt, at lysudbyttet er større ved LEDrør, blandt andet fordi LEDrørene sender alt lyset nedad (150 graders spredning), hvor lysstofrør spreder lyset 360 grader og altså sender over halvdelen af lyset opad i armaturet og loftet.
Selvom jeg ikke har målt belysningen i værkstedet efter udskiftningen, er det subjektivt helt åbenbart, at de 9 LEDrør oplyser rummet langt kraftigere end de gamle lysstofrør. Når man som jeg er årgang 1945 og øjnenes lysfølsomhed derfor ikke er, hvad den engang var, er det noget man i høj grad påskønner. De LEDrør jeg købte hos Wattoo.dk, var: Philips Master High Output LED Lamp 12.5W G13/T8 865 (dagslys) 120cm, som kostede kr. 123 stykket, i alt kr. 2.460. Det betaler sig, at se sig godt for inden man køber LEDrørene. Prisen på de ovennævnte LEDrør i følge Pricerunner varierer mellem 122kr. og 319kr. !!!
Der er forskellige ting man skal gøre sig klart, inden man starter udskiftningen. De LEDrør, jeg købte, skal forsynes med 240V i den ene ende via de to kontaktstifter. I den modsatte ende er der også to pinde (ligesom i et gammeldags lysstofrør), som er kortsluttet inde i LEDrøret. Det betyder, at vender man røret forkert, efter at have modificeret ledningsføringen i armaturet, knalder sikringen øjeblikkelig (men LEDrøret overlever heldigvis). For de af mine læsere, som ikke er elektrikere, følger en ret detaljeret anvisning på, hvordan man ændrer armaturer beregnet for lysstofrør til LED armaturer. Sluk for strømmen på sikringsgruppen inden du piller ved noget! Armaturer for lysstofrør indeholder enten en drosselspole, en glimtænder og i nogle armaturer også en fasekorrigerende kondensator - eller en elektronisk ballastenhed, som klarer det hele. Ombygning af et armatur til lysstofrør til LEDrør er ret enkel, hvis man først identificerer, hvor de 240V (eventuelt også en gul/grøn jordleder) kommer ind i armaturet. Resten af armaturets "indmad" - uanset armaturets konstruktion - (i.e., drosselspole + glimtænder + kondensator eller den elektronisk ballastenhed) fjernes.
ADVARSEL Med mindre man er nogenlunde fortrolig med el-arbejde og ikke synes, at beskrivelsen ovenfor er helt uforståelig, bør man hidkalde en professionel elektriker til at udføre arbejdet. Eller endnu bedre udskifte sine armaturer til LED armaturer, som allerede er forbundet korrekt. Det vil gøre udskiftningen ca. dobbelt så dyr samt kræve montering af de nye armaturer i loftet. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
PS Skulle nogle have kommentarer og/eller gode ideer, er I meget velkomne til at skrive til mig på: swr@krattet.dk ◄◄ Tilbage til trædrejning: NYHEDER - KONTAKT - FIND | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.JPG ". Klik på billedet for at forstørre.")
