Værkstedet i dag  den 23. april 2024


Jeg er nu nået til det tredje afsnit af denne del af websitet, som behandler forskellige emner, der ikke rigtig passer ind i den mere systematiske del af krattet.dk. Hvor det er relevant, lægger jeg links til de emner, der er behandlet på Værkstedet i dag under hovedafsnittene på den mere systematiske del af websitet. Der er også links til de tidligere udgaver af "Værkstedet i dag".
 




Skålene af æbletræ blev omsider færdige ▲

Skål 4 - view 1.
Skål 4 - view 2.
Skål 5 - view 1.
Skål 5 - view 2.
Skål 6 - view 1.
Skål 6 - view 2.
Skål 4 - bund.
Så blev de tre, meget svampeangrebne samt de to lidt mere 'normale' skåle fra det gamle æbletræ i naboens have, endelig helt færdige.

Historien om det gamle æbletræet og fremstillingen af skålene kan du læse i det næste afsnit: Lidt om æbletræ, båndsavklinger og søm Her viser jeg blot billeder (to af hver) af de 3 færdige skåle med tilhørende beskrivelse af de sidste trin i færdiggørelsen.

De allerværste revner i to af de svampeangrebne skåle blev repareret med Araldit plus Oxydsort, som jeg plejer (se: Reparationer). Reparationer blev efter slibningen næsten usynlige på baggrund af det frønnede kerneved, men hjalp med til at holdt lidt sammen på sprækkerne. Alle skålene blev slebet til korn 320-400 og overfladebehandlet med 3-4 gange Danish oil efterfulgt af mikrokrystallinsk voks (se: afsnittet om Overfladebehandling).

Endelig blev skålenes bund drejet færdig og signeret. (se: Bunden af skålene). Jeg er efterhånden gået helt over til at udnytte den tenon, der har holdt skålene fast i drejebænken under hele fremstillingen, til udformningen af skålenes bund. Det har den fordel, at det er nemt, at undgå spor fra pinolen, der holder skålen fast under selve drejningen af skåle med "naturlig" barkkant, hvor min Vakuumholder selvfølgelig ikke kan anvendes.

Det har taget en del tid at fremstille, især de tre første af skålene (4, 5 og 6 i tørreskemaet nedenfor) af æbletræ. Selvom det fra et drejeteknisk synspunkt måske ikke har været helt "efter bogen" med en del frihåndsslibning, idet de tre skåle blev drejet færdige inden tørringen og var derfor ret ovale, da de var tørre (ca. 12%) to uger senere.

Resultatet er imidlertid, efter min egen mening, blevet nogle usædvanlig smukke skåle, der smukt illustrerer samspillet mellem træets sunde ved under barken og resultatet af svampenes forsøg på at nedbryde veddet, fanget netop på det rette tidspunkt.
br> Billederne er taget med et Nikon 7100 kamera med en blitz forbundet med kameraet. Det har den fordel, at blitzen med halvt nedtrykket eksponeringsknap viser en slags rød skydeskive, der viser, hvor blitzen har tænkt sig, at placere centrum for lyset. Dermed kan man placere refleksionen fra blitzen hvor den ikke resulterer i en kraftig reflektion på det færdige billede. Baggrunden var matsort stof. Mere om fotografering/redigering på Redigering, GIMP 2024.

Jeg har endnu ikke skrevet en længere beskrivelse af den seneste fotoopstilling på websitet, men det kommer måske en dag. I det hele taget er fotografering af de færdige skåle, faktisk den mest utilfredsstillede/bøvlede del af skålefremstillingen. Uanset hvordan man hopper og springer, bliver billedet aldrig helt "perfekt". Man kan altid finde ting, der kunne gøres bedre - uden dog helt at vide hvordan...
 

Lidt om æbletræ, båndsavklinger og søm ▲

Figur 1.
Figur 2.
Figur 3.
Figur 4.
Figur 5.
Vi har fået nye naboer, som er gået i gang med at renovere det gamle bindingsværkshus fra 1872. Samtidig har de også kikket kritisk på de gamle æbletræer i haven. De skulpturelt meget smukke, men flere af stammerne er stærkt angrebet af svamp og råd.

For a få mere lys, udsigt mod nord til skoven på den anden side af åen, samt plads til andre planter, besluttede de, at fælde nogle af de gamle træer. Nogle af de stammestykker, der ikke var fuldstændig nedbrudte af svamp og råd, fik jeg lov til at hjembringe til min "skålefabrik".

Jeg har efterhånden fået en vis rutine i at dreje i delvis nedbrudt træ, men disse stammestykker var på kanten af, hvad der kan lade sig gøre. En yderlig forhindring var, at det er ved at blive forår med deraf følgende saftstigning. Med andre ord: Træet var sjask vådt, faktisk så vådt, at saften nærmest sprøjtede fra træet under drejningen.

De første fire første billeder viser viser en af de smukkeste skåle, der indtil videre er kommet ud af de gamle æbletræer. Det første billede viser et tværsnit af grenen med den dramatiske forløb af svampenes aktivitet. Jeg antog, at der ikke var nogen risiko for revnedannelse ved at montere hele stammestykket mellem en medbringer (til venstre) og en medløbspinol (til højre). Figur 4 viser den grovdrejede og udhulede skål klar til at blive tørret.

Figur 6.
Jeg opretter gerne et regneark, hvor jeg samler daglige målinger af vægttab efter varierende tider i mikrobølgeovn, fri luft og lukket plastaffaldspose. Jeg inspicerer hver skål omhyggeligt, så jeg opdager den første antydning af fine tørrerevner, som betyder længere tid i lukket plastaffaldspose til udligning af spændinger i træet.

Kurverne viser tydeligt, det første tab af det frie vand i skålene (stejlt fald i vægt). Det bratte fald afløses af mere moderat vægtfald, når det bundne vand frigøres.


Figur 7.
Figur 8.
Figur 9.
Figur 10.
Lidt om søm og savkæder. Man skal altid være forsigtig, når man arbejder i gammelt træ, der har stået nær beboede områder. Det burde jeg have lært efter drejning af den gamle Taks, jeg fik fra Krenkerup for mange år siden. Dér var mange søm, som tog livet af adskillige kædesavklinger.

Lidt sent opdagede jeg, at man faktisk bliver advaret, når det gælder Taks, hvor kerneveddet (men mærkeligt nok ikke splintveddet) i det friske snit er farvet mørklilla omkring sømmet, så man får en advarsel, inden man saver ind i sømmet.

Jeg har netop opdaget, at det samme gælder gammelt æbletræ, blot bliver området omkring sømmet sort (Figur 9). Jeg fik med noget besvær sømmet ud efter at have savet det gennem med båndsaven. Det viste sig, at være et pænt, stort bøjet søm, der var helt begravet i veddet. Jeg er lidt overrasket over, at båndsavklingen faktisk var i sand til at save sømmet helt gennem. Som det ses på Figur 8, var det ikke noget båndsavklingen havde særlig godt af.

Endelig ses i figur 7, hvad der sker med min båndsav, når man har savet 3-4 våde æblekævler runde: Der afsættes efterhånden noget 'snask' på tænderne, som bevirker, at savklingen ikke er i stand til at skære sig fri. Den går derfor fast under cirkelsavningen. Det er, for at sige det mildt, ret irriterende, og gør savningen meget besværlig. Løsningen er beskrevet i detaljer her: Båndsavning af grønt træ.
 

Genoptræning, december 2023 - januar 2024 ▲

Figur 1.
Figur 2.
Figur 3.
Figur 4.
Figur 5.
Figur 6.
Figur 7.
Bortset fra skålen af tibetansk Kirsebær, som er beskrevet neden for, er der ikke sket alverden i værkstedet siden begyndelsen af august. Jeg blev indlagt på Rigshospitalet og gennemgik hele tre operationer for 4 kroniske subdurale hæmatomer.

Nu, godt tre uger efter den sidste af operationerne, er jeg ved at komme på højkant og har arbejdet de sidste par dage (14-12-2023) i værkstedet med drejning af en lille skål af Guldregn med naturlig rand. Træet var forholdsvis tørt, men langt fra perfekt. Jeg fik denne lille klump sammen med en hel trailerfuld Guldregn, så der er nok at tage af til kommende projekter. Slutresultatet kan ses på billedserien.

Jeg havde med vilje valgt et stykke træ med forskellige fejl for ikke at risikere at ødelægge for meget, hvis jeg ikke skulle skulle være helt så rask, som jeg bilder mig ind. Heldigvis gik det ikke altfor galt med test-drejningen. Der var ikke mere rysten på hænderne, end der plejer at være - og øjemålet var stadig nogenlunde intakt. Jeg har senere (3-1-2024) gjort en større skål af Guldregn færdig, se Figur 6 og 7, som involverede en vanskelig reparationen af en 1 cm bred kileformet revne - som også forløb uden større problemer.

Figur 8.
Figur 9
I dag den 11. januar blev jeg blevet færdig med 3 skåle af Fuglekirsebær. Den største måler 30 x 14 cm (Figur 8 og 9) og viser tydeligt den igangværende nedbrydning af træet. Man ser tydeligt at det går værst ud over det lyse/svagt gullige splintved, mens det mørktbrune kerneved er mere modstadnsdygtigt. De to mindre skåle er knapt så spændende og blev ikke fotograferet.

Om nøjagtig om en uge skal jeg til kontrol på Rigshospitalet efter den sidste operation og krydser fingre for at de vellykkede skåle beskrevet i dette afsnit, sammen med de øvrige fremskridt jeg har registreret i to måneder, der er gået siden operationen, betyder at jeg nu omsider er ved at være ved mine fulde fem efter denne forskrækkelse.

Jeg vil igen udtrykke min dybe taknemmelighed over de dygtige læger på afdeling 6063 for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet, som udførte dette mirakel, godt hjulpet af Nykøbing Falster sygehus, Roskilde sygehus og Slagelse sygehus. Især kirurg Agnes Tving Stauning på Rigshospitalet, som foretog to af de tre operationer, skylder jeg stor tak.
 

Så gik sommeren 2023 ▲

Bortset fra skålen af tibetansk Kirsebær, som er beskrevet i næste afsnit, er der ikke sket alverden i trædrejerværkstedet denne sommer. Skålen blev i øvrigt solgt på sommermarkedet på Hesnæs Havn til det største beløb, jeg endnu har modtaget for en skål. Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende, men betyder samtidig at jeg ikke længere har skålen - og det er knapt så tilfredsstillende... Resten af dette afsnit beskriver nogle af de aktiviteter, som vi har fordrevet tiden med i sommeren 2923.

▲
Figur 1.
Figur 2.
om Varmepumper Optakten til sommeren var, hvad man kunne kalde "en streg i regningen". I slutningen af april stod vores 10 år gamle DVI varmepumpe af i forbindelse med et strømudfald, der aktiverede husets fejlstrømsrelæ. Det betød at all strøm forsvandt i hele huset. Heldigvis var solcelleanlægget - korrekt - forbundet med sin egen sikring og fejlstrømsrelæ og blev derfor ikke påvirket af udfaldet.

Vi fandt efter en del detektivarbejde årsagen til udfaldet, som viste sig at være en tørretumbler, som står i et uopvarmet lagerrum og som næsten aldrig er tændt. Tørretumbleren var afbrudt, men havde stadig sin netledning siddende i stikdåsen på væggen. Først da stikket blev hevet ud af kontakten på væggen kunne husets fejlstrømsrelæ igen slås til. Det gav umiddelbart ingen mening. Hvordan kunne et afbrudt apparat, der blot var tilsluttet en kontakt, forårsage en fejlstrøm på 30 mAmp til jord?

Det der er sket er formentlig følgende: Stikdåsen på væggen indeholder en fase, en nul samt en jordforbindelse. Det betyder, at tørretumblerens kabinet er forbundet til jord blot dens forsyningsledning sidder i kontakten på væggen. Udover jordforbindelsen er både fase og nul forbundet til tørretumblerens respektive tilslutningsterminaler og er således også forbundne til husets ledningsnet - også selvom maskinen er afbrudt på dens hovedkontakt.

Hvis nu et fugtigt edderkoppespind eller blot kondens på indersiden af maskinens kabinet i det fugtige rum var i stand til at overføre de nødvendige 30 mAmp fra fasen eller nulledningen til jordforbindelsen - inden ledningerne når tørretumblerens hovedkontakt, ja så slår fejlstrømsrelæet fra og slukker for al el i huset - inklusiv DVI varmepumpen, som desværre ikke var tilsluttet direkte til husets strømforsyning med sin egen hovedsikring og fejlstrømsrelæ. DVI varmepumpen var tilsluttet af en autoriseret elektriker, hvilket bekræfter, at det lønner sig at tjekke den slags ting selv.

Da vi bagefter forsøgte at starte DVI varmepumpen igen viste det sig desværre, at et eller andet var brændt sammen i varmepumpens elektronik og pumpen nægtede at starte og viste en sort skærm. En nærmere undersøgelse af printpladerne viste, at der flere steder var tegn på overophedning, hvilket bekræftede, at printet var kaput.

Efter en del ringen rundt viste det sig, at printpladen ikke længe kunne fremskaffes og at en reparation ville være usikker, uden garanti og være meget dyr (omring kr 36.000). Enden på historien blev, at vi kontaktede Dansk Energi Center og bad om et tilbud på en ny luft-vand varmepumpe. Det endte med at blive en Vølund S2125-12kW + VVM 500 combi VVB Centralvarme/brugsvand og solspiral til kr. 235.000 (!) med en 500 liter beholder, en SCOP værdi på >5,0 og med tilslutning til vores eksisterende solfangere. Et lille plaster på såret var en erstatning fra forsikringsselskabet på kr. 45.000. Behøver jeg at sige, at jeg selv kontrollerede at elektrikeren monterede en direkte nettilslutning med et selvstændig fejlstrømsrelæ og sikringsgrupper for den nye varmepumpe.

Jeg kan i øvrigt rose Dansk Energi Center for noget af det smukkeste blikkenslagerarbejde, jeg har set. De er meget dygtige og klarede nedtagning og bortkørsel af det gamle DVI anlæg samt opstilling af det nye på 3 kun dage - vel at mærke uden at sjuske og med omhyggelig, kompetent forklaring/instruktion til undertegnede under hele forløbet.

Figur 3.
Figur 4.
Figur 5.
▲ Buskrydning af åbrinkerne. Vi har 150 meter af starten på Sakskøbing å i baghave som udgør nordskellet af vores grund mod Krenkerups Østerskov. I øjeblikket er der ingen vand i åen, men det skal man ikke lade sig narre af. Sidste år i februar var vandstanden ca. 80 cm og da vores fundament flere steder er betænkeligt nær ned åbrinken, gælder det om at sørge for at vandet kan komme videre forbi huset uden at lave ulykker.

Derfor bruger jeg nogle dage i september/oktober til at rense åløbet med buskryderen, rive den afskårne vækst sammen og fjerne den, så der er frit løb til vandet. Jeg bemærkede dog i år at det er længere og længere siden, jeg var 20 år. Det tog i år hele tre dage at klare den opgave.

Figur 6.
Figur 7.
▲ Den gule Rhododendron. Vi medbragte, da vi flyttede fra vores have i Valby for næsten 20 år siden, en meget smuk storblomstrende, gul Rhododendron og plantede den i det nyanlagte surbundsbed i Krattet på Lolland. Den er siden vokset til et helt lille træ, som siden billedet blev taget for flere år siden, er vokset endnu større.

Et par af tynde grenene, som lå oven på jorden blev for 4-5 år siden begravet i spaghnum bunden og hold nede af et par kraftige jernkroge. Inden nedgravningen blev barklaget på de tynde grene ridset forsigtigt. Siden blev de to nedkrogede grenes blade overvåget jævnligt og spændt. Efter et par år så det ud til at bladene i enden af den ene af de nedkrogede gren begyndte at udvikle sidegrene. Samtidig kunne grenen ikke længere løftes fri af underlaget.

Så jeg tog chancen og kappede forbindelsen mellem Rhododendrontræet og sidegrenen på jorden. Det viste sig at aflæggeren var i stand til at klare sig selv, voksede fint og udviklede nye grene og knopper. I dette forår besluttede jeg at det var på tide for aflæggeren at stå på egne ben.

Figur 8.
Figur 9.
▲ Plads til aflæggeren Inden aflæggeren kunne flyttes skulle der laves plads til den i surbundsbeddet. Det blev en tidligt blomstrende, lidt beskeden, men meget stor Rhododendron med kun én lyserød blomst i hver "klase" og forholdsvis små blade, der måtte ofres. Planten var sådan ser meget fin, men lidt kedelig. Planten blev gravet op, kraftig beskåret og anbragt i en sort plastbalje i frisk spaghnum.

Problemet med en eventuel fremtidig placering af planten blev på denne måde udskudt til næste forår - forudsat at den overlever beskæringen og opholdet i plastbaljen.

Figur 10.
Figur 11.
▲ På egne ben Efter pladsen var ryddet, blev hullet fyldt op med frisk spaghnum og den gul blomstrende aflægger forsigtig gravet op. Rodnettet så fint ud bortset fra, at det sad på den yderste del af den oprindelige gren, som nu var 4 gange så tyk, som da den blev kapper fri fra moderplanten.

Hele rodnettet blev gravet dybt ned i spaghnum, vandet og dækket med et tykt lag spaghnum.

Og så er det blot at vente til næste forår for at se, om aflæggeren kan klare sig selv.

Figur 12.
Figur 13.
▲ Yucca sp. variegata? Vi har Yucca planter mange steder i haven. De er alle karakteriserede ved at vækstpunktet i den roset, der har blomstret dør efter blomstringen. Inden den når så langt, har den nået at sætte et eller flere nye rosetter. som sikrer slægtens videreførelse.

Blandt havens Yucca'er er en enkelt med hvide rande på bladene, som vokser meget frodigt på husets østgavl. Modsat de "almindelige" Yucca filamentosa, som ikke hæver bladrosetten over jorden, vokser den hvidrandede Yucca også i højden og danner en stamme, mens den venter på det er tid at blomstre. Undervejs har planten flere gange sat aflæggere tæt på moderplanten.

Sidste år skød en 2 meter høj blomsterstand op i midten af rosetten på toppen af stammes. Vi nød den smukke blomst, men var forberedte på, at planten ville dø, når blomsten var visnet.

Sådan gik det imidlertid ikke. Vækstpunktet der blomstrede døde ganske vist, men oven på stammen voksede hele 2-3 nye rosetter frem på hver sin lille stamme. Nu er vi spændte på, om det bliver til et Yucca træ med 5 sidegrene med hver sin roset. Og måske med en blomsterstand i hvert af de 5 rosetter.

Figur 14.
Figur 15.
▲ Hvepsevåge. Vi har ikke været plaget af hvepse denne sommer. Bortset fra et enkelt hvepsebo i baggangen - som indtil videre ikke har generet nogen. Det blev dog større og større og i august var det så stort at der var risiko for at ramme det med et redskab eller en stige, når man gik forbi. Det blev derfor besluttet at fjerne det.

Det blev imidlertid lidt forsinket, da jeg måtte en tur på Rigshospitalet for at blive opereret for et dobbletsidigt kronisk subduralt hæmatom.

Jeg havde længe (måneder) trukket lidt på det højre ben og havde stadig vanskeligere ved at betjene computer (html-programmering og redigering af store regneark) samt med at skrive selv simple emails.

Den 18. august var den helt gal. Vi konsulterede vores praktiserende læge og inden jeg rigtig opdagede, hvad der foregik, var jeg på vej til skanning i Roskilde. Dagen efter blev jeg overført til Rigshospitalet og blev opereret om mandagen. Operationen varede ca en time, hvorefter jeg stort set var mig selv igen - efter 120 ml væske var fjernet fra mellemrummet mellem hjerneskallen og hjernehinden. Tirsdag eftermiddag var jeg hjemme igen fuld af taknemmelighed over vore dygtige læger og sygeplejersker - samt ikke mindst min kone og børn, som var med hele vejen.

Jeg var meget i tvivl om dette afsnit hører hjemme på en hjemmeside for trædrejere, men besluttede efter moden overvejelse, at inkludere det. Mange trædrejere er jo lidt oppe i årene og begynder måske at døje med forskellige små skavanker. Bagefter er jeg blevet klar over, at mine havde været længe undervejs (måneder), men først den 18. august 2023 blev det så galt at jeg selv kunne se at der var et alvorligt problem, som ikke gik over af sig selv. Måske min historie kan være til hjælp for andre, der trækker lidt på det ene ben og har svært ved at hitte ud af computerprogrammering.

Og mens vi var væk fra huset i de 5 dage, havde en Hvepsevåge været så venlig at fjerne hvepseboet... Ja, der er mere mellem himmel og jord end man umiddelbart forestiller sig.
 

Skål af tibetansk Kirsebær med meget naturlig rand  ▲

For flere år siden fældede jeg et mellemstort tibetansk kirsebærtræ hos et venlig ægtepar i Søllested på Vestlolland. Træet var blevet for stort for deres fine, men mindre have og skulle væk. Siden har stykkerne været opbevaret på højkant i carporten under store plastsække med åbningen nedad. Under min nylige (februar 2023) oprydning i min træsamling dukkede den tibetanske kirsebær stamme - med flere afskårne sidegrene i toppen - op. Træet var helt tørt og uden revner - overhovedet!

Fig. 1. Tibetansk kirsebær.
Figur 2. Hele "klumpen".
Den korte gren blev delt mellem den øverste del med sidegrenene (yderste cirkulære omkreds ca. 35 cm. Vægt omkring 15 kg) og resten af grenen, som blev delt på langs i to skåleemner. Som det ses på billedet til venstre af den øverste del af træet, er det et ret uregerligt skåleemne - og noget af det, man i dag kalder - en udfordring.

Efter en del overvejelser endte det med at klumpen blev opspændt i drejebænken mellem en medbringer og en medløbspinol. Der blev boret for til medbringeren med et 40 mm forstnerbor, mens klumpen var midlertidigt monteret i drejebænken på en 75 mm planskive i den modsatte ende af klumpen. Efter den endelige montering i drejebænken var klumpen overraskende nok nogenlunde i balance; nok til 250 rpm uden rystelser. Jeg krydser fingre for, at skålen ikke ændrer facon på grund af tørring inden i morgen (25. marts)

Figur 3. Oversiden.
Figur 4. Bunden.
Figur 5. Yderside.
Figur 6. Yderside.
▲ Advarsel! Jeg bemærkede, at min Stratos FU 230 drejebænk gav et lille, svagt "klik/klunk", når den satte det tunge emne i gang med hastigheden i forvejen sat til 250 rpm. Blev klumpen sat i omdrejninger med håndkraft inden startknappen blev aktiveret, var der ingen "mislyde".

Om lyden stammer fra frekvensomformeren eller fra et mekanisk "slup" et eller andet sted, kunne jeg ikke afgøre. Jeg testede naturligvis om sluppet stammede fra medbringeren, men det var ikke tilfældet. Hvis andre er ude for det samme, vil jeg råde dem til at sætte emnet i gang med håndkraft, så frekvensomformeren ikke bliver overbelastet ved igangsætning med et tungt emne fra stilstand. Det må trække en voldsom strøm i startøjeblikket. Om klikket/klunket skyldes en overbelastningssikring i frekvensomformeren netop med henblik på, at håndtere/undgå overstrømsskader, ved jeg ikke. Men: "Better safe than sorry" så hjælp et tungt emnet i gang med håndkraft.

Jeg fik senere bekræftet, at det svage klik/klunk efter al sandsynlighed stammer fra frekvensomformeren. Efterhånden som skålen blev lettere, forsvandt lyden ved igangsætning uden hjælp (glemte det nogle gange).

▲
Figur 7. Yderside.
Figur 8. Yderside.
Slibning af skålens yderside. Slibning og den første overfladebehandling med fortyndet Danish oil forløb uden større problemer. Skålen løber fortsat fuldstændig rent uden rystelser, hvilket indikerer, at fugtindholdet i træet er omtrent i ligevægt med forholdene i værkstedet. Jeg krydser stadig fingre for, at skålen ikke ændrer facon på grund af tørring inden udhulningen (27. marts)...

Efter den første oliebehandlingen viste det sig, som jeg havde håbet, at det bliver en usædvanlig smuk og særpræget skål, med mange af de kvaliteter, jeg forsøger at ramme i mine skåle.

Figur 9. Udhulning.
Figur 10. Udhulning.
Figur 11. Udhulning.
Figur 12. Udhulning.
▲ Udhulningen bliver det næstsidste afsnit i denne fortælling om det tibetanske kirsebærtræ (Prunus serrula) fra Søllested.

Det første problem bliver, at få emnet monteret i centrerpatronen så det stadig løber rent. Heldigvis er der hjælp at hente, idet mærket efter medbringerens spids i midten kan anvendes til at placere spidsen af medløbspinolen, inden emnet spændes helt fast i centrerpatronen i den modsatte ende. Selvom tenon blev afdrejet som noget af det sidste ved bearbejdning af ydersiden, er der efter min erfaring, stadig risiko for mindre unøjagtigheder ved monteringen i centrerpatronen. Vigtigst er det dog, at randen af skåle ikke kaster, hvilket forhåbentlig sikres ved at placere medløbspinolens spids i medbringerens centerhul.

Selve udhulningen var "luft-drejning for viderekomne". Der er ca. 10 centimeters forskel på de enkelte "vingers" højde og dermed en masse luft at dreje forbi uden at lave ulykker undervejs. Og det er jo ikke så lige til at finde et nyt tilsvarende emne, hvis det går galt...

▲ For personer der aldrig har drejet i tibetansk kirsebær, kan jeg oplyse, at veddet er stenhårdt og kræver absolut skarpe drejestål. Ydermere betyder den uregelmæssige rand, at det er svært at følge "riding the bevel" mantraet for drejning af overgangen mellem sider og bund samt hele bunden, uden at risikere at komme alvorligt til skade, når de skarpe toppe farer rundt.

På plussiden skærer en skarp/nyslebet 70 grader skraber fine spåner (husk at løfte skraberen så vinklen mellem oversiden af skraberen og skålens bund er vel under 90 grader - ellers kan det gå virkelig galt!!), ligesom en micro-bevel bowl gouge slebet med et 70 grader skær fungerer fint.

Efter 4-5 timers udhulning/slibning af drejestål har jeg nu en 100 liters sæk med hårdt sammentrykkede spåner og mangler stadig omkring 4 cm i bunden, før jeg er færdig og klar til at slibe indersiden i morgen (28 marts). Sidste punkt bliver at slibe drejespor væk fra skålens inderside. På grund af væggens meget "naturlige" rand, bliver det nødvendigt at slibe skålens indvendige overflade med drejebænken standset.

▲
Figur 13. "Hjælpedybel".
Figur 14. Færdig !!".
Den oprindelige "klump".
Slibning af skålens inderside. For at undgå at skålen drejer under slibningen, har jeg lavet et lille "hjælpeværktøj" i form af en stump dybelstang til at holde den fjederbelastede deletap trykket ind - uden at anvende gevindet, som er besværligt at skrue fast/løsne, hver gang skålen skal drejes et "hak" frem til et nyt område.

Slibningen foregik trinvis mens drejebænken stod stille fastholdt af den fjederbelastede deletap ved hjælp af mit dybelværktøj. Slibningen startede med korn 60 på de mest ujævne områder og derefter med aftagende kornstørrelse indtil alle spor efter drejningen og slibning var væk og skålens sidetykkelse på ca. 8-9 mm var nogenlunde den samme overalt.

Slibeprocessen tog adskillige timer med mine to boremaskiner (Fein 4.000 rpm, Makita vinkelboremaskine 2.410 rpm) og slibepads enten ret hårde til det grove og bløde til den afsluttende finslibning med korn 320. Mod slutningen blev hele den indvendige overflade gennemfugtet flere gange for at rejse træfiberne. Efter overfladen igen var helt tør, forsatte slibning. Slibning med korn 400 viste sig hurtigt, at være overflødig; overfladen var allerede efter korn 320 helt glat uden synlige spor efter slibningen.

Endelig fik også indersiden den første overfladebehandling med fortyndet (10-20%) Danish oil som beskrevet for ydersiden i Figur 7. Den første oliebehandling minder mig altid om "gamle dage" i mørkekammeret, når billedet dukker frem i fremkalderbadet. Og her er jeg virkelig ekspert: I min tid på Carlsberg Laboratoriet tog vi ( Preben Bach Holm og undertegnede) - og fremkaldte - mere end 120.000 billeder af meiotiske cellekerner taget i vores to elektronmikroskoper.

▲
Figur 15. Reparationer.
Reparationer. Dagen efter (29. marts) blev tre mindre revner repareret/forstærket med min sædvanlige blanding af Araldit og Oxydsort. Når Aralditen er helt hærdet i morgen, bliver reparationsstederne efterpudset og oliebehandlet.

Figur 15 viser de tre reparationer efter slibning på yder- og indersiden af skålen. Som det ses på billederne, er reparationerne næsten usynlige. Deres primære funktion er da også mere, at stabilisere de reparerede områder end at "skjule" revner . Specielt reparationen af en 2 mm bred revne i randen af det store hul (reparation 1. på Figur 15), sikrer forhåbentlig, at stumpen ikke falder af.

▲
Figur 16. Skålens fod.
Skålens fod. Tilbage står kun akklimatisering ved stuebetingelser (en uges tid med vægtkontrol), afdrejning af tenon til en smal ring samt signering af den færdige skål. Problemet med afdrejningen af tenon er - som Figur 16 viser, at træet i bunden er ret porøst, samt at spidsen af pinolen ikke har fat i selve tenon, men i en dup af det porøse træ oven på tenon.

For ikke risikere, at skålen hopper af drejebænken under neddrejning af tenon, skal pinolens spids have fat i selve tenon og ikke kun i den porøse dup ovenpå tenon. Løsningen bliver nok, at fjerne den porøse dup helt med et stemmejern, bestemme et nyt centrum ved hjælp af en " center-finder" og bore et 2mm hul i centrum for at styre placeringen af pinols spids i tenon. Denne løsning har den fordel, at det "nye" centrum bliver placeret i skålens fod, så effekten af en eventuel tørre-deformation at tenon bliver mindst mulig.

Figur 17. Endelig færdig!
Figur 18. Endelig færdig!
Figur 19. Endelig færdig!
▲ Efterskrift. Denne skål er langt den sværeste drejning, jeg indtil videre har foretaget og det er med stor tilfredsstillelse, jeg glæder mig over resultatet. Der er jo det ved den slags vanskelige - og tidskrævende - projekter, at den investerede tid vokser - samtidig med at risikoen for "ulykker" tiltager, efterhånden som drejningen bliver mere og mere vanskelig. Det er ikke det nemmeste - med mine begrænsede færdigheder som trædrejer - at luftdreje siderne til en tykkelse på omkring 8 mm på en 30 cm skål med en højst "naturlig" rand. Man skal ikke fumle ret meget, før stålet hugger i, og forvandler hele skålen til pejsebrænde.

Jeg har beskrevet - og illustreret - hele processen ret detaljeret i håb om, at andre trædrejere, der - ligesom jeg selv - endnu ikke er "eksperter" udi drejekunsten -, måske kan hente et fif eller to og dermed undgå, at producere pejsebrænde i stedet for skåle med naturlig rand. Og eksperterne må meget gerne nøjes med at kikke på billederne...

Når skålen har fået den afsluttende behandling med mikrokrystallinsk voks, kommer der sikkert et par billeder mere, når jeg får rigget min foto-opstilling til og får taget nogle "portrætbilleder" af den færdige skål.
 

Oval skål af Fuglekirsebær ▲

Denne ret vellykkede skål blev drejet af et næsten tørt, cirkelsavet emne af Fuglekirsebær. Emnet havde været opbevaret i en lukket skraldepose af den type, vi bruger i køkkenet til affald, i mange måneder. Uden at have lavet præcise måling af væsketabet, ser det ud til at disse almindelige, tynde skraldeposer ikke er helt damptætte, men lader over tid fugten langsomt diffundere ud gennem posen.

Fordelen er, at selv store emner tørrer meget langsomt - som regel - uden at revne, mens ulempen (?) er, at der samtidig ofte er en frodig svampevækst i den dampmættede atmosfære i posen. For undertegnede er det imidlertid et plus, da delvis svampeangrebet træ er i høj kurs i mit værksted.

Figur 1. Oval skål.
Figur 2. Oval skål.
Figur 3. Oval skål.
Figur 4. Oval skål.
Skålen vist på billederne blev drejet i én omgang: Først ydersiden, som blev drejet helt færdig og slebet til korn 400. For at reducere tørringen blev ydersiden af skålen derefter omhyggelig overfladebehandlet med fortyndet Danish oil indtil overfladen var mættet.

Umiddelbart efter blev skålen udhulet til en vægtykkelse på 6-7 mm, slebet til korn 400 og - ligesom ydersiden - mættet med fortyndet (ca. 20% terpentin) Danish oil.

Det er en god ide at pakke skålen ind i køkkenrulle eller VitaWrap folie inden man starter på udhulningen for at undgå, at ikke hærdet Danish oil på ydersiden slynges ud over omgivelserne. Hærdet Danish oil er næsten umuligt at fjerne fra tøj, drejebænk og arbejdsbord.

Det er også vigtigt, at skålen - selv under korte pauser i drejningen - dækkes med en tæt lukket plastikpose, mens den sidder i drejebænken. Gør man ikke det, vil den begyndende tørring af skålen efter drejningen af ydersiden resultere i, at skålen langsomt begynder at blive oval, inden man er færdig med udhulningen, på grund af tørringen, hvilket resulterer i uens sidetykkelse.

Endelig kan man med fordel under drejningen tørre indersiden en gang imellem med en våd klud for at reducere væsketabet, som forøges på grund af luftbevægelserne under udhulningen samt af den opvarmning, træet udsættes for på grund af drejestålets bearbejdning af træet.

Figur 5. Bunden.
På grund af skålens deformation efter drejningen, kunne bunden ikke gøres færdig med den vakuumholder, jeg normalt anvender, men - som vist på Figur 5 - med et svampegummi anlæg mod indersiden af skålen og en medløbspinol i den modsatte ende.

Bunden af skålen blev slebet færdig med en simpel opstilling af en gammel boremaskine med 50 mm sliberundeller. Boremaskinen i holderen er fastspændt på arbejdsbordet og skålen holdes i hånden under slibningen, hvilket gør det lidt nemmere at styre slibningen.

Det endelige resultat var efter min egen mening en meget vellykket skål med en smuk åretegning og begyndende svampeangreb af splintveddet på den ene side. Som vist på Figur 4 var den korte diameter 21,5 cm og den lange diameter 23,5.
 

Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo...  ▲

De to sidste grovdrejede emner som har fyldt op i værkstedet var to af spaltet Birk. De var meget hårdt angrebne/nedbrudte og jeg var i tvivl om, de overhovedet kunne drejes. I stedet for at putte dem i brændeovnen forsøgte jeg alligevel med superskarpe drejestål og så forsigtigt som muligt, at færdigdreje dem.

Figur 1. Spaltet Birk.
Figur 2. Spaltet Birk.
Figur 3. Spaltet Birk.
Færdigdrejningen gik nogenlunde, men med større områder med tear-outs. Problemerne begyndte for alvor, da jeg forsøgte at slibe overfladerne.

Det var næsen umuligt, på grund af det meget løse, inhomogene ved, hvor allerede korn 240 sleb dele af overfladerne meget aggressivt, mens andre områder var mere resitente. Resultatet var en ret bulet overflade, især på indersiderne af de to skåle.

Havde det ikke været for de meget skarptegnede, næsten sorte spor efter svampe-/bakterieangrebene på den lyse baggrund, var de to skåle nok endt i brændeovnen alligevel.

Den afsluttende overfladebehandling med Danish oil krævede omkring 100 ml per skål for at mætte overfladen - og flere døgn før olien var hærdet så overfladebehandlingen kunne fortsættes med flere lag ufortyndet olie og den afsluttende behandling med mikrokrystallinsk voks.

Figur 4. Spaltet Birk.
Figur 5. Spalted Birk.
Jeg er normalt ret stædig og længe om at give op. Med disse to spaltede skåle var det tæt på, at min stædighed rakte til skålene var så færdige, som de blev.
 

Tre skåle af Birk og èn af Valnød  ▲

Færdigdrejning af de grovdrejede og tørrede emner, der har ligget i værkstedet i flere år, er forsat med tre skåle af Birk samt en enkelt af Valnød. To andre store emner også af Valnød, der havde ligget lige så længe, havde desværre begge to nogle fine revner, der gik hele vejen gennem siderne - og fra top til bund. Denne type revner er umulige at reparere, så resultatet bliver vellykket, så de blev begge to til "højklasse" pejsebrænde.

Af de tre emner - som viste sig at være Birk takket være den fortræffelige bog Wood - Identification & Use af Terry Porter (Guild of Master Craftsman Publications Ltd, 2006, p71), havde en mindre revne i randen af skålen, som blev repareret med min standard Araldit/OxydSort blanding, inden jeg drejede skålen færdig. Den mindste af skålene havde en 20 mm barkinklusion, som blev stabiliseret på samme måde.

Figur 1. Birkeskål, rep.
Figur 2. Birk, skål 1.
Figur 3. Birk, skål 1.
Hvis man vil undgå, at den sorte reparationsblanding trænger ind i træet omkring reparationsstedet, er det en god ide, at vente med mindre reparationer til skålen er færdigdrejet, overfladen slebet til korn 240 samt overfladebehandlet første gang med fortyndet Danish oil.

Hvis der afdækkes med malertape så tæt som muligt omkring reparationsstedet og - efter fyldning af revnen med Araldit/OxydSort - også henover reparationsstedet, er efter-slibningen af reparationsstedet, når Aralditen er hærdet efter 24 timer, ret overkommelig.

Det er vigtigt, at den første Danish oil behandling er helt tørret/hærdet inden reparationen samt, at man styrer sin utålmodighed og venter med at fjerne malertapen til reparationsblandingen er helt hærdet. I modsat fald klistrer blandingen fast til malertapen og ødelægger reparationens overflade, når tapen fjernes.

Figur 4. Birkeskål, rep.
Figur 5. Birk, skål 2.
Figur 6. Birk, skål 2.
Figur 7. Birk, skål 2.
Figur 8. Birk, skål 3.
Figur 9. Birk. skål 3.








Valnød skål 1.
Valnød skål 1.
Den sidste skål i denne omgang er en helt lige-ud-af-landevejen skål af moderat svampeangrebet Valnød, som bekræfter, at Valnød er en meget "samarbejdsvillig" træsort, som er nem både at dreje og at slibe.

Og hvis man ikke lader svampene få alt for lang tid til deres nedbrydende aktivitet under den omvendte plastsæk i carporten, også illustrerer interessante facetter af svampeangrebet.

Det er ind imellem helt rart, at dreje en skål, hvor alt er rutine uden problemer, der ikke allerede er løst. Modsat de to skåle, som jeg netop er færdig med, af meget stærkt angrebet (spaltet) Birk , hvor veddet nærmest var som Flamingo at dreje og næsten umuligt, at slibe uden at overfladen kom til at ligne et bakkelandskab. Se beskrivelsen med overskriften: "Spaltet Birk - som at dreje i Flamingo..." der kommer snart...
 

Segmentskål af Taks  ▲

Segmentskål er måske så meget sagt. Skålen består af to taksstykker, som jeg længe har flyttet rundt på i værkstedet. Det ene - som udgør bunden af skålen - stammer fra et stort emne af Taks, som var ret nedbrudt, men som alligevel var for interessant til at ryge i brændeovnen.

Taks i sådanne dimensioner (diameter 28 cm og en højde på 13,5 cm) er sjældne, så jeg forsøgte, at udhule indersiden af klumpen og gøre den indre overflade færdig i et forsøg på dog at få lidt ud af det store, rundsavede taksemne. Den halvfærdige skål har indtil for nylig stået på gulvet i værkstedet og har fungeret som en slags papirkurv.

Den øverste del af "segment" skålen er en rundsavet ring af et emne for en mere normal taksskål savet af for at reducere diameteren af den normale skål. Umiddelbart efter ringen var savet af, blev den limet sammen i savsporet, stammende fra starten på rundsavningen. Det blev til en ret fin ring, som jeg i flere år har flyttet rundt på, indtil den fik sin plads ovenpå den halvfærdige taks papirkurv beskrevet ovenfor.

Under den seneste oprydning i værkstedet slog det mig, at de to dele af "papirkurven" egentlig passede perfekt sammen. Diameteren var den samme og tørredeformationen af de to stykker overraskende ens. Den øverste rand af underdelen og bunden af overdelen var næsten perfekt plane, så en let slibning med min 30 cm sandpapirskive til drejebænken var nok til at skabe to helt plane flader, der nemt kunne limes sammen med PU lim og et let pres.

Segnentskål af Taks
Segnentskål af Taks
Segnentskål af Taks
Bunddelen havde stadig de skruehuller fra planskiven, der var brugt til udhulingen. Der kom ekstra skruer i de resterende huller i planskiven - det sammenlimede taks emne var ret tungt - og hele emnet monteret i drejebænken og forsigtigt drejet færdig på yder- og inderside.

Et par dybe revner i randen samt sporet efter båndsaven blev repareret med min sædvanlig Araldit/Oxydsort blanding. Yder- og inderside blev slebet til korn 400 med Bosch M480 slibenet, overfladebehandlet med Danish oil og til sidst med mikrokrystallinsk voks. Den færdige skål har en diameter på 28 cm og er 25,5 cm høj og vejer 3,6 kg.

Resultatet er efter min mening (måske ikke så overraskende) meget vellykket. Åreforløbet over og under sammenføjningen er naturligvis ikke sammenhængende, men fortæller to helt forskellige historier om træsorten Taks. Træet stammer fra er helt, 100 år gammelt takstræ, jeg for adskillige år siden fik foræret af Krenkerup gods.

Det er siden blevet til mange taksskåle i tidens løb, men ingen af de mere "normale" skåle kommer efter min mening på højde med denne smukke "segment" skål, som illustrerer mange sider af takstræets lyse splintved og de dramatiske åretegninger i det mørke kerneved.

"Perfekte" skåle kan man købe i forretningerne, men en skål af Taks med 100 års historie, er knapt så almindelig og er helt i overensstemmelse med mine ambitioner som trædrejer/kunsthåndværker.
 

Nye skåle af Birk og Valnød  ▲

Jeg har brugt lidt tid på at gøre nogle færdig-tørrede skåleemner færdige. Det drejer sig om to gamle rundsavede emner af Birk, to grovdrejede og tørrede skåle af Valnød samt et færdigtørret, men ikke grovdrejet emne også af Valnød. Jeg var træt af, at flytte rundt på disse emner i mit ikke særlig store værksted. Resultaterne ses og er beskrevet nedenfor.

Af forskellige grunde har jeg ikke været særlig flittig ved drejebænken de sidste mange måneder (faktisk siden februar9 2022), så øvelsen var også en slags "genoptræning" af mine rustne færdigheder som skåledrejer.

Alle emnerne var i forskellig grad angrebet af diverse svampe og bakterier. Det ene - og største - af emnerne af birketræ havde tilige en dyb revne i bunden af det, der skulle blive til en skål med "naturlig" rand. Naturlig er måske så meget sagt: Emnet bar mod barksiden kraftige spor efter kædesavningen, som - efter moden overvejelse - blev bevaret som en påmindelse af emnets forhistorie.

"Perfekte" skåle kan man købe i forretningerne. Men en skål med en historie, hvor man blandt andet kan se, hvordan træstykker er blevet tildannet med kædesaven, er knapt så almindelig.

Figur 1. Birk (A)
Figur 2. Birk (A)
Figur 3. Birk (A)
Figur 4. Birk (B)
Figur 5. Birk (B)
Figur 6. Valnød (A)
Figur 7. Valnød (B)
Figur 8. Valnød (C)








Lidt om Fotografering af skåle...

Det har gennem årene irriteret mig voldsomt, at mine fotografier af skålene ikke ydede skålene retfærdighed. Det har resulteret i endeløse forsøg med belysning, baggrund, eksponering, farvetemperatur af belysningen, dybdeskarphed/blænde, refleksioner fra lamper/blitz.

I de seneste måneder er der heldigvis begyndt at være en smule håb forude. Det er efterhånden lykkedes mig, at blive fortrolig med adskillige funktioner i det gratis open source fotoredigeringsprogram GIMP. Det - samt indkøb af en sort baggrund samt en ledning, der kobler min eksterne blitz til kameraet og dermed gør det muligt, at kontollere hvor blitzlyset rammer - har gjort, at jeg nu begynder at tro på, at det omsider er lykkedes, at gøre fotografering af skålene til en rutine opgave.

Det, at blitzen med et centreringsmønster af røde prikker og cirkler på emnet, gør det muligt, at bestemme hvor blitzen "rammer" skålen inden blitzen udløses.
Figur 9. Fotoopstilling.
Figur 10. Foto af skål.
Det gør det forholdsvis nemt, at placere blitzlyset, så man helt - eller næsten helt - undgår den hvide reflektion fra blitzen på billedet. Og kan man ikke helt undgå uønskede refleksioner, findes i GIMP en funktion: "Heal Selection" som gør det nemt at fjerne den hvide plet.

Om GIMP kan jeg også tilføje, at der findes mange hundrede videoer på youtube, der beskriver programmets utallige funktioner. Så der er masser af hjælp at hente. Se for eksempel Michael Davies: GIMP 2.10 Basics: Complete Overview Tutorial for Beginners.

Jeg skulle måske også tilføje, at du skal have en nogenlunde kraftig pc og en stor skærm for at få rigtig glæde af programmet.
 

Fire skåle af Rødel (Alnus glutinosa)  ▲

Disse skåle har været på vej i meget lang tid. De to stammestykker, som skålene er lavet af, har stået i carporten i flere år, inden de blev skåret op og rundsavet til fire emner. Som tilbragte endnu et godt stykke tid i værkstedet.

Årsagen var blandt andet, at Rødel efter min mening ikke er nogen specielt interessant træsort med sine ret kedelige åretegninger. Alle fire skåle blev drejet med såkaldt "naturlig" rand for dog at fremhæve det "beskedne" åreforløb en smule.

Billedserien nedenfor illustrerer forskellige trin i drejningen.
Figur 1.
Figur 2.
Figur 3.
Figur 4.
Figur 5.
Figur 6.
Figur 7.
Figur 8.
Figur 9.
Figur 10.
Figur 11.
Figur 12.
Figur 13.
 

Tips og Tricks samt andet der ikke rigtig hører hjemme under andre overskrifter.  ▲


Der er andre ting i verden end drejede træskåle - haver for eksempel...   ▲

Figur 1. Køkkenhaven.
Figur 2. Rhododendron.
Figur 3. Rhododendron.
Det er netop blevet sommer i Krattet. Det betyder, at der har været travlt i vores 2.000 kvadratmeter store have i den forløbne måned. Køkkenhaven, som er Ninas afdeling, er klar med jordbær og kartofler godt på vej. Der sået rødbeder, gulerødder, hvidløg, og bønner. Tomaterne er plantet ud og er godt i gang. I drivhuset (12 kvadratmeter) gror agurker, vin, rød peber, samt diverse spirende frø.

Der efterhånden gået 20 år siden vi flyttede ind i huset i Krattet og startede på en gennemgribende omlægning af haven. I dag er vi nået næsten hele vejen rundt og der er meget lidt tilbage af den gamle have. Hvilket dog ikke betyder, at "arbejdet" er færdigt. Langt den meste vedligeholdelse kan dog klares med de tre plæneklippere, havefræseren og buskrydderen samt med diverse hånddrevne klippe- og beskæresakse.

Der er kun tre billeder (taget med et vidvinkel objektiv), men kommer sandsynligvis flere i sommerens løb; og, når jeg får genoptrænet mine evner som dronepilot, også nogle oversigtsbilleder taget med dronen.

Skulle du have lyst til at besøge vores have og få en snak om planter og havedesign, er du meget velkommen. Ring på: 2197 2259 eller send en mail til swr@krattet.dk i forvejen, så du er sikker på, at der er nogen hjemme.

Og skulle du få brug for en drejet træskål til dig selv - eller som gave, er der stadig mange på lager...


Der kommer snart nye Søpapegøjer på lageret...   ▲

Figur 1. Nye Søpapegøjer.
Figur 2. Nye Søpapegøjer.
Figur 3. Nye Søpapegøjer.
De Søpapegøjer, som Nina fremstillede af sten fra nordstranden på Røsnæs for nogle år siden, er nu næsten alle solgt, så det tid til at få lageret fyldt op med nye Søpapegøjer.

Derfor er afdelingen for stenfugle nu i fuld gang med at fremstille et nyt hold fugle.





Figur 4. Nye Søpapegøjer.
Figur 5. Nye Søpapegøjer.
Figur 6. Nye Søpapegøjer.
Du kan læse hele historien om Ninas stenfugle under "Søpapegøjer" andet steds på hjemmesiden og finder dér også en detaljeret anvisning på, hvordan stenfuglene fremstilles - for det tilfælde, at du selv vil lege med sten.

Og skulle du have lyst til at se og røre ved Ninas Søpapegøjer i virkeligheden, er du meget velkommen til at besøge os. Ring på: 2197 2259 eller send en mail til swr@krattet.dk i forvejen, så du er sikker på, at der er nogen hjemme.


Udskiftning af lysstofrør med LEDrør   ▲

INDLEDNING
Som nogle måske har bemærket, er prisen på en kilowattime [kWh] steget dramatisk i de seneste måneder. Jeg har derfor brugt lidt tid på, at undersøge, om der var steder i huset, hvor udgiften til el kunne reduceres yderligere. Vi har for længst udskiftet almindelige glødepærer med LED pærer, som giver en 10 gange reduktion af prisen på lys.

Vi har også reduceret vores energiforbrug til opvarmning med solceller og solfanger på taget samt en luft-til-vand varmepumpe. Tilbage var egentlig kun de 20 lysstofrør, der stadig sad i værkstedet (9 stk), i carporten (2 stk), i de to lagerrum (4 stk), over udekøkkenet (2 stk) samt i vores computerrum (3 stk).

BESPARELSE VED LEDRØR
Hvis man vil have en ide om gevinsten ved udskiftning af lysstofrør med LEDrør, kan man for eksempel beregne forbruget i en time med alle 20 lysstofrør tændt: 20 rør á 36 watt = 0,72 kWh. Erstatter man de 20 lysstofrør med LEDrør bliver resultatet: 20 LEDrør á 12,5 watt = 0,25 kWh, altså en 65% besparelse på energiforbruget - og på el-udgiften.

Hvis man har alle 20 LEDrør tændt én time hver dag året igennem og én kWh koster kr. 4,0, vil besparelsen ved udskiftningen andrage ca. kr. 274 - og efter ca. 9 år vil investeringen være tjent ind.

En yderligere - omend mindre - gevinst opnår man i kraft af, at levetiden er betydeligt længere for LEDrør end for almindelige lysstofrør, at lyskvaliteten er bedre samt, at lysudbyttet er større ved LEDrør, blandt andet fordi LEDrørene sender alt lyset nedad (150 graders spredning), hvor lysstofrør spreder lyset 360 grader og altså sender over halvdelen af lyset opad i armaturet og loftet.

Figur 1. 240V enden af LEDrøret.
Figur 2. Den kortsluttede ende af LEDrøret.
LEDRØRENE
Selvom jeg ikke har målt belysningen i værkstedet efter udskiftningen, er det subjektivt helt åbenbart, at de 9 LEDrør oplyser rummet langt kraftigere end de gamle lysstofrør. Når man som jeg er årgang 1945 og øjnenes lysfølsomhed derfor ikke er, hvad den engang var, er det noget man i høj grad påskønner.

De LEDrør jeg købte hos Wattoo.dk, var: Philips Master High Output LED Lamp 12.5W G13/T8 865 (dagslys) 120cm, som kostede kr. 123 stykket, i alt kr. 2.460.

Det betaler sig, at se sig godt for inden man køber LEDrørene. Prisen på de ovennævnte LEDrør i følge Pricerunner varierer mellem 122kr. og 319kr. !!!

Figur 3. Drosselspole, Glim-tænder, Kondensator.
Figur 4. Elektronisk ballast.
OMBYGNING AF ARMATUR
Der er forskellige ting man skal gøre sig klart, inden man starter udskiftningen. De LEDrør, jeg købte, skal forsynes med 240V i den ene ende via de to kontaktstifter. I den modsatte ende er der også to pinde (ligesom i et gammeldags lysstofrør), som er kortsluttet inde i LEDrøret. Det betyder, at vender man røret forkert, efter at have modificeret ledningsføringen i armaturet, knalder sikringen øjeblikkelig (men LEDrøret overlever heldigvis).

For de af mine læsere, som ikke er elektrikere, følger en ret detaljeret anvisning på, hvordan man ændrer armaturer beregnet for lysstofrør til LED armaturer.

Sluk for strømmen på sikringsgruppen inden du piller ved noget! Armaturer for lysstofrør indeholder enten en drosselspole, en glimtænder og i nogle armaturer også en fasekorrigerende kondensator - eller en elektronisk ballastenhed, som klarer det hele.

Ombygning af et armatur til lysstofrør til LEDrør er ret enkel, hvis man først identificerer, hvor de 240V (eventuelt også en gul/grøn jordleder) kommer ind i armaturet. Resten af armaturets "indmad" - uanset armaturets konstruktion - (i.e., drosselspole + glimtænder + kondensator eller den elektronisk ballastenhed) fjernes.

Figur 5. Strømforsyningen til LEDrøret.
Figur 6. Advarselslabel til armaturets 240V ende.
Figur 7. Loftsbelysning efter LED.
Dernæst beslutter man - og markerer på armaturet !!! - i hvilken ende 240V Fase og Nul føres ind i armaturet. De to ledninger fra den af armaturets to fatninger, du har markeret som 240V enden, forbindes med Fase og Nul fra 240V strømforsyningen (stikkontakt/loftudtag). De to ledninger fra fatningen i den modsatte ende klippes af - og så er man faktisk færdig.

ADVARSEL Med mindre man er nogenlunde fortrolig med el-arbejde og ikke synes, at beskrivelsen ovenfor er helt uforståelig, bør man hidkalde en professionel elektriker til at udføre arbejdet.

Eller endnu bedre udskifte sine armaturer til LED armaturer, som allerede er forbundet korrekt. Det vil gøre udskiftningen ca. dobbelt så dyr samt kræve montering af de nye armaturer i loftet.


PS Skulle nogle have kommentarer og/eller gode ideer, er I meget velkomne til at skrive til mig på: swr@krattet.dk


◄◄ Tilbage til trædrejning:  NYHEDER - KONTAKT - FIND