Drejestål
 |
Der findes på markedet et kæmpestort udvalg til meget forskellige priser. Der er ret billige drejestål fra mindre kendte producenter og kostbare stål fra producenter såsom Robert Sorby, som har produceret de fleste af mine egne drejestål.
De fleste - og bedste - af mine egne stål er fremstillet af high speed stål, HSS, som har den fordel, at de holder skæret meget længere end drejestål af "almindeligt" kulstofstål.
Det betyder dog ikke, at de ikke skal slibes jævnligt (adskillige gange) ved fremstilling af en "gennemsnits" skål med en diameter på 250 mm. Det er derfor en meget stor fordel, at have rådighed over en slibeopsætning, som tillader skærpning af stålene uden tidskrævende indstilling af slibemaskinen.
En anden mulighed er at anvende små metalplatter (HSS eller hårdmetal), som er monteret på et passende skaft. Disse platter fungerer som "gammeldags" skrabere og har den fordel, at de er billige og - især for hårdmetal platternes vedkommende - holder skæret længere. Jeg er nu endnu ikke blevet hooked på denne løsning, men holder mig - indtil videre til de traditionelle HSS drejestål.
Og imens kan du med stort udbytte besøge Kent Weakley hjemmeside og læse dels om slibning af drejestål - dels om alle andre aspekter af drejning af skåle. Det er en fornøjelse, at besøge hans meget omfattende website, som får mine egne, primitive bestræbelser for at viderebringe erfaringer til at blegne fuldstændig. I parentes bemærket er han tillige en fremragende fotograf.
Se også mine seneste indlæg under "VÆRKSTEDET I DAG"
kort om M42 bowl gouge fra Crown Tools.
kort om De stål jeg normalt bruger til udhulning af skåle.
udførligt om Slibning af drejestål generelt.
Mine mest brugte drejestål
 |
| De fire drejestål der anvendes til grov- og færdigdrejning. |
 |
| Denne samling indeholder alle de drejestål, som jeg bruger til fremstilling af en skål. |
De to øverste samt det nederste er såkaldte bowl-gouges, som anvendes til at forme både yder- og indersiderne af skålen, mens det sidste stål, en såkaldt scraper bruges til at fjerne sporene efter de fire første så overfladen bliver glat.
Den røde tingest på det nederste billede er en Tru-Grind holder (jig), som det nederste drejestål er monteret i. Princippet i Tru-Grind holderen er beskrevet i næste afsnit.
Den er nævnt her for at pointere, at en uomgængelig forudsætning for et godt resultat er, at drejestålene er meget skarpe - og holdes skarpe under hele drejeprocessen.
Og at den nemmeste metode til at opnå en perfekt slibning af stålene, er at anvende en såkaldt jig, som for eksempel Tru-Grind holderen, kombineret med en bænksliber.
Der findes flere andre udgaver af holdere på markedet, som jeg imidlertid ikke selv har prøvet (endnu?).
Blandt de øvrige drejestål i reolen på det nederste billede er et par specialslebne stål til drejning af den recess/tenon i bunden af skålen, som anvendes til opspænding af skålen i centrerpatronen under udhulningen.
Sjældent brugte drejestål
 |
| Nogle af de mange lidt overflødige drejestål, som blev anskaffet tidligt i min "uddannelse" som trædrejer. |
 |
| Flere drejestål som jeg sjældent anvender. |
Nedenfor kan du læse om nogle af de erfaringer, som jeg har erhvervet i det forløbne 3 år som skåledrejer.
Jeg vil i øvrigt stærkt anbefale, at kikke på de mange film på Youtube som beskæftiger sig med drejestål og deres slibning, det er virkelig umagen værd, at tilbringe et par aftner med at studere de mange fremragende demonstrationer...
Negative rake scraper (NRS, negativ rive skraber)
 |
| Fremstilling af en såkaldt negative rake scraper fra en helt almindelig lige skraber fra Robert Sorby. |
Forsøg med forskellige skrabere er ikke faldet særligt heldigt ud, idet skrabningen resulterer i tear-outs i splintveddet uanset om skraberen holdes parallelt med anlægget eller drejes på skrå så der shear-scrapes.
Jeg fandt for nylig en meget interessant film på youtube, som beskrev afpudsning af overfladerne med en negative rake scraper (NRS). Hvis du lige som jeg ikke er helt klar over hvad det går ud på, kan jeg anbefale denne Instruction Manual fra SB Tools som meget detaljeret beskriver teknikken.
Inden jeg kaster mig ud i større investeringer, har jeg forsøgt at fremstille en negativ rake skraber selv. De seks billeder ovenfor illustrerer (forhåbentlig) hvordan jeg har båret mig ad. Kort fortalt havde jeg et par lige skrabere fra Robert Sorby hvoraf den ene blev slebet om til en NRS skraber. Med mine korn 80 og 360 CBN slibesten var det forholdsvis nemt at opnå noget, der ligner illustrationen på side 8 i manualen.
Jeg valgte en vinkel på 50 grader som en mellemting i det anbefalede interval på 40 - 70 grader. Da anvendelse af NRS kræver hyppig slibning af skraberen, er et styr til indstilling af anlægget på bænksliberen på 25 grader (det halve af den samlede vinkel af NRS skraberen på 50 grader) nødvendigt. Min udgave af styret ses på billedet nederst til højre.
Vil du vide mere om NRS finder du adskillige udmærkede film på youtube, hvis du søger efter "Negative Rake Scraping". Jeg har endnu ikke afprøvet min NRS skraber, men så snart jeg har indhøstet en passende mængde erfaringer, vender jeg tilbage med resultaterne. Der er stadig omkring 18 tildannede emner af Valnød tilbage på lageret at eksperimentere med.
Erfaringer med den negative rive skraber
Seneste nyt: 13. marts 2020: Jeg har afprøvet min nye NRS skraber på nogle af de inhomogene valnøddeemner med både bløde, svampeangrebne områder og sundt, hårdt kerneved. Resultatet var nedslående. Selv med stor forsigtig og nyslebet æg på skraberen, producerede NRS skraberen nogenlunde samme "flossede" bløde områder, som ved normale skrabere og nyslebne drejestål (bowl gouges). Så til det formål er NRS ikke nogen farbar vej ved denne type ved.
besøg siden 2014 =
