Noter og strøtanker



Dette afsnit vil jeg bruge til at berette om forskellige hændelser, som jeg selv har lært af - og som andre måske også kunne have fornøjelse af at læse om.

Blandt andet om det begravede søm på billedet til venstre, som dukkede op under udhulning af skål af bornholmsk Røn. Rønnen havde en fortid som vejtræ på en villavej i Ishøj. På grund af nedgravning af nye forsyningsledninger, måtte det gamle træ lade livet.

Belært af mine tidligere erfaringer med gamle træer, der har groet nær menneskelig bebyggelse, er der en vis risiko for, at opslag om bortløbne husdyr, meddelelser om lokale arrangementer og stjålne cykler bliver sat fast med et par søm. Og når opslaget er væk, sidder sømmene tilbage, mens træet vokser videre og til sidst begraver sømmene i veddet.

Jeg kan oplyse, at en kædesavsklinge normalt ikke overlever kontakten med et søm, mens drejestål i de to tilfælde jeg har været ude for, ikke tager så meget skade, at det ikke kan klares med en normal skærpning af stålet.

Der er også et - off-topic - ret detaljeret afsnit om rottebekæm-pelse med luftgevær. Det har ind imellem optaget en del af vores tid. Vi bor midt i en skov med en å i baghaven og fodrer samtidig fugle i et foderhus udfor vores stuevindue. Det giver tilsammen optimale betingelser - ikke alene for fugle - men også for rotter.

Vores rottefænger fortalte os - hvad vi egentlig godt vidste i forvejen - at løsningen var at stoppe fuglefodringen. Det havde vi ikke megen lyst til og fandt derfor en anden metode til løsning af problemet. Løsningen er beskrevet i afsnittet nedenfor: Anlæg til luftgevær.

Det hører måske ikke hjemme på en hjemmeside om trædrejning, men det har altid været vigtigt for mig, at dele mine erfaringer - også om andet end trædrejning - så andre kan undgå, at lave de samme fejl som jeg - og måske tilmed hente inspiration til løsning af egne problemer.

















































































 

Om savebordet til kædesavning

Den solide og tunge blok jeg bruger til at holde træstykkerne fast, mens jeg tildanner dem med kædesaven. Designet er ændret flere gange undervejs, men denne løsning med skruetvingen anbragt midt under bordet fungerer upåklageligt.

Detaljer af savebordet: På det venstre foto ses, at den tunge og uhåndterlige skruetvinge hviler på en hylde under bordet. Billedet i midten viser udfræsningen i bordet, der tillader, at skruetvingen kan flyttes frem og tilbage. Billedet til højre viser hvorledes mindre træstykker kan fastholdes ved at lægge et bræt hen over stolpestykkerne. Stolpestykkerne kan let udskiftes, når de er savet tilpas meget i stykker.

Om forberedelserne til vinterens drejning:

I løbet af sommeren og efteråret har jeg tildannet emner til den første drejning (grovdrejning). Efter kævlerne er delt på langs, er de værste hjørner og buler savet væk med kædesaven og de enkelte tildannede emner anbragt i hver sin skraldepose, som er lukket med en plastclips. Dette er nødvendigt for at undgå, at emnerne tørrer - og revner.

Det er efter min erfaring vigtigt, at emnerne ikke efterlades i længere tid (dage) udenfor plastposen. Kan grovdrejningen ikke gøres færdig inden sengetid, trækkes plastposen over emnet mens det sidder i drejebænken og fjernes først, når drejningen genoptages. Rationalet er, at give emnet til til at udligne forskelle i fugtindhold for dermed at reducere risikoen for revnedannelse under opbevaring og bearbejdning.

Blandt de træsorter, der er gjort klar er: Ahorn, Fuglekirsebær, Taks, Guldregn, Elm, Rødel, Blomme, Platan og Cypres. I alt har jeg forberedt ca. 50 emner, som i øjeblikket bliver grovdrejet og tørret.

















































































 

Reparation af mine elkædesave

Jeg har to elkædesave; En 25 år gammel Dolmar ES172A samt en forholdsvis ny Makita UC3530A. De er begge brugt meget og har fungeret pålideligt. På det seneste begyndte begge savene imidlertid, at opføre sig lidt mærkeligt. Normalt standser kæden nogle få sekunder efter kontakten er sluppet. Men nu fortsatte kæderne på begge savene med at køre frit, indtil farten var løbet af.

De to sektioner af Dolmarsaven er skilt af. Det viste sig, at det ikke er nødvendigt, at skille håndtaget ad. De fire skruer, som holder de to sektioner sammen, skal blot fjernes, hvorefter de to sektioner kan adskilles.
Elkædesave er forsynet med to kædebremser: En mekanisk som aktiveres, hvis saven kastes opad således, at bøjlehåndtaget rammer hånden. Denne bremse virkede fint på begge savene. Den anden bremse er elektrisk på begge mine save (hvordan denne funktion er udført på andre elkædesavfabrikater, ved jeg ikke) og - burde - standse kæden når kontaktes slippes.

Den fungerer ved, at ankeret kortsluttes, når kontakten slippes, hvilket inducerer en elektrisk "modstrøm" som bremser motoren (og kæden) i løbet af få sekunder.

Ifølge manualen skyldes dette problem, at kullene er slidte. Så jeg fandt - og bestilte - nye kul til begge maskiner på nettet hos: http://www.elektronico.dk. Det viste sig i øvrigt, at Dolmar var opkøbt af Makita, så denne forhandler havde reservedele til begge maskiner.

Desværre gjorde det ingen forskel på bremseproblemerne. Kæden fortsatte stadig med at løbe farten af sig uden bremse på begge maskiner.

Jeg kontaktede Makitas danske serviceafdeling, som fortalte, at det sandsynligvis skyldtes, at ankeret var slidt/snavset og burde drejes/slibes af.

Jeg løsnede derfor de fire skruer, som holder motor og den forreste del af saven (med gear og kædehjul) sammen, trak de to dele fra hinanden og tog ankeret ud (husk at fjerne kullene inden!!).

Ankeret blev monterede i drejebænken og kommutatoren slebet med korn 400 smergellærred. Spidshjulet sidder løst og kan vendes, således at ankeret kan monteres i centrerpatronen.

På billedet ses, hvordan ankeret er monteret i drejebænken. Læg mærke til hvor sort kommutatoren er, inden den blev slebet af. Insertet nederst til venstre viser kommutatoren efter slibning med korn 400 smergellærred.


Endelig skiftede jeg kædetandhjul, kobling og filtpakning på den gamle Dolmar kædesav med nye reservedele fra: http://www.kettensaege-shop24.de/.

Og til min store tilfredshed fungerer begge elkædesavene nu som nye. Den samlede udgift til reservedele beløb sig til ca. kr. 500 - og kunne være blevet et par hundrede kroner mindre, hvis jeg havde købt alle reservedelene på én gang - og i Tyskland.

















































































 

Udvidelse af maskinparken

Jeg er efterhånden blevet klar over, at det jeg på indeværende tidspunkt mangler i min "skålefabrik" er en båndsav. Den grove tildannelse af kævlerne fungerer fint med kædesaven; men selv med den mest omhyggelige tildannelse med kædesav er der stadig kanter og hjørner, som er besværlige/tidskrævende at fjerne ved grovdrejningen.

Det gælder særlig mindre/små emner, som ikke kan fastholdes i den holder til kædesaven, som er vist ovenfor.

Desværre skal båndsaven gerne kunne håndtere træstykker 25-30 cm i højden (når de ligger ned), hvilket betyder, at prisen på båndsaven stiger. Jeg har kikket på flere egnede modeller, deriblandt en fransk LUREM JS 470 til ca. 9.000 kr, som kan gabe over hele 46 cm - og som ser meget fornuftig ud (på brochuren altså...).

Scheppach båndsaven i fuld figur. Det tog lidt tid at samle og justere saven, men samlet set virker kvaliteten ganske god til en pris på kr. 4.700.
Mit andet ønske er en spånsuger, som har en større kapacitet end den JET DC900 jeg i øjeblikket anvender. Her kunne den Tjekkiske ADAMIK FT 200 SF til små 4.000 kr. være en mulighed. Den gamle JET spånsuger kunne så anvendes til båndsaven.

8. februar 2016: Omsider har jeg fået taget mig sammen til at anskaffe en båndsav - efter mange overvejelser om den nu også er pladsen og pengene værd.

Det endte med at blive en Schleppach Basato 3h vario, som både er til at betale og som - forhåbentlig - opfylder mine forventninger. Den er ikke i samme kvalitet som mine øvrige maskiner, men i betragtning af at den kun skal bruges til at save emnerne til drejebænken runde/cirkulære, er den forhåbentlig ok.

Det vil nok kræve, at der laves et styr, som fastholder træblokkens centrum mens der saves langs periferien, se: Styr til båndsav

Den nye Scheppach båndsav i værkstedet. Der efterhånden lidt trangt, men jeg nænnede ikke at placere den fine sav i carporten. Det gør det også lidt nemmere at tilslutte båndsaven til støvsugningen.

















































































 

Mere lys på drejebænken

Jeg er blevet smertelig klar over, at man med alderen har brug for stadig stærkere lys på arbejdspladsen. Derfor har jeg længe spekuleret over, hvordan man bedst - og billigst - kunne forsyne arbejdspladsen med kraftigt lys, som ikke blænder eller på anden måde generer, men som kun fjerner tusmørket omkring drejebænken.

Vi investerede for flere år siden i Philips 3W LED spots - svarende til 35W halogen spots - i køkken, bryggers, bad i vores hus. For et halvt års tid siden skiftede vi samtlige LED spots med nye 5.5W spots med et lysudbytte svarende til en 50W halogen spot. Jeg havde derfor 25 gamle 3W LED spots liggende.

Jeg købte fatninger til 20 LED spots og lavede en plade med plads til 20 spots i to rækker hver med 10 fatninger.

Billedet viser spånpladen med de 20 fatninger arrangeret i to rækker. På undersiden er lavet fire udfræsninger til ledningerne. Når alt er forbundet (i.e., loddet sammen), fyldes udfræsningerne i pladen med silikonefugemasse, så samlingerne er beskyttede mod berøring.
Planen er så at forbinde alle fatningerne og konstruere et ophæng, der kan anbringe lyspladen under loftet over drejebænken.

Forhåbentlig vil dette arrangement resultere i en kraftig, ensartet belysning af drejebænken og omegn - uden at være i vejen.

Her er den færdige lysplade monteret i loftet over drejebænken.
Det samlede Watt forbrug for lyspladen vil være omkring 60 Watt, med et lysudbytte svarende til en 700 Watt halogenlampe (20 x 35W). Og er det for lidt, kan LED spottene erstattes med 50W spots, så det samlede lysudbytte kommer til at svare til en 1.000 Watt halogenlampe leveret af LED spots med et forbrug på kun 100 Watt med minimal varmeudvikling.
Lidt om LED lamper...
I det hele taget er jeg meget glad for LED lamper. Vi har reduceret energiforbruget i huset til belysning ganske betragteligt ved at udskifte alle halogenspots samt næsten alle gamle glødelamper til LED lamper.

Der ganske vist en teoretisk reduktion af lyskvalitet (LED har normalt en dårligere RA værdi end glødelamper), men det er ikke noget, der umiddelbart kan erkendes (af os), så det er en pris, der er til at leve med.

Prisen på LED lamper er en hel del højere end på gammeldags glødelamper, men til gengæld er holdbarheden meget længere, så på langt sigt er det en meget god forretning.

Det er derimod endnu ikke nogen god forretning, at udskifte lysstofrør (og sparepærer) med LED rør og pærer. Prisen på LED rør er meget højere end på almindelige lysstofrør med kun en marginal gevinst i lysudbytte per Watt. Så denne udskiftning venter vi lidt med.

Ser man lidt mere konkret på økonomien ved at skifte fra glødelamper til LED lamper, ser regnestykket (et eksempel) således ud: På en 8 timers arbejdsdag vil det koste ca. 13 kroner at have en 700 Watt halogenlampe tændt, mens udgiften til en tilsvarende LED lysplade vil være ca. 1,3 kroner (ved en kW pris på 2.3 kroner), i.e., en besparelse på 11,7 kroner. På et år (hvis man for eksempel arbejder 200 dage om året) vil beløbet være 2.300 kroner.

Det vil sige, at under disse forudsætninger vil indkøbet af LED pærerne være tjent ind allerede det første år. I hvert af de efterfølgende år vil man kunne putte over 2.000 kroner i lommen. Levetiden for LED spots opgives til 25.000 timer (hvordan man ellers har beregnet denne værdi?) svarende til 15 år under de givne forudsætninger. Så alt i alt er det en meget god forretning at foretage denne udskiftning. Og nej, jeg er ikke ansat i et firma, der sælger eller producerer LED lamper.















































































 

Nye boremaskiner

De to nye Fein boremaskiner, den hurtige forrest i billedet. Bemærk kraven på sidehåndtaget nederst til venstre, som senere blev drejet væk.
Min meget gamle AEG boremaskine var efterhånden begyndt at sige usunde lyde under slibning af skålene med de 50 mm sandpapirrondeller, jeg anvender til stort set al slibning af skålene.

Så da jeg så et tilbud på en Fein ledningsmaskine med ét gear slog jeg til og købte den. Den kører med omkring 1.500 rpm, hvilket er det samme som min gamle AEG - og virker fint som afløser for den slidte AEG.

Senere så jeg hos Dorch & Danola et tilbud på en 240V Fein boremaskine, med en maksimumhastighed på 4.000 rpm, men naturligvis med et noget mindre drejningsmoment.

Jeg var i tvivl om, rpm værdien var for høj og drejningsmomentet for lavt, men købte den efter nogen overvejelse alligevel.

Den blev indviet i dag (6. januar 2017) til ydersiden af den valnøddeskål, jeg arbejder med for tiden. Og den var virkelig pengene værd!

Slibning med rondellerne tager kun ca. den halve tid - og ikke nok med det, overfladen bliver også langt mere fri for cirkulære spor efter sandpapiret. Og drejningsmomentet var mere end rigelig til slibning med 50 mm rondeller.

Senere (8. januar) har jeg slebet yderligere to valnøddeskåle på ydersiden og er blevet meget overrasket over, hvor effektivt og pænt den nye hurtiggående (4.000 rpm) Fein boremaskine sliber. Jeg vil gætte på, at slibetiden reduceres til omkring en tredjedel - og samtidig er resultatet meget tilfredsstillende. Og slibespor er næsten usynlige selv ved korn 80 - 100.

Så selvom jeg er meget forsigtig med at anbefale løsninger til andre, så er en rondelhastighed på 4.000 rpm i alle henseender markant bedre end de 1.600 jeg hidtil har anvendt. Desværre findes der ikke mange - om nogen - "hobby" maskiner til 240V med så højt omdrejningstal, der ikke samtidig er kæmpestore og tunge. Fein maskinerne vejer omkring 1.7 kg, hvilket er fint til opgaven.

Jeg har drejet beskyttelseskraven af begge sidehåndtag (billedet ovenfor er taget før kraven var afdrejet på den nyeste maskine), så de ikke er i vejen, når indersiden af dybe skåle skal slibes.

Så selvom tidspunktet for sorte tal på bundlinjen i skålefabrikken i Krattet nu er rykket langt ud i en uvis fremtid, er jeg sikker på, at de to nye boremaskiner er en en meget god investering...

PS. Jeg får ikke provision af Fein...















































































 

Bernado TB14T bænkboremaskine - Modifikationer...

Jeg har længe været træt af min oldgamle, kinesiske søjleboremaskine. Den blev købt billigt for 30-40 år siden og har tjent mig godt. Den har imidlertid flere svagheder, som, efterhånden som mine krav har ændret sig, er blevet mere og mere irriterende.

Efter den sædvanlige søgning på nettet efter en egnet afløser faldt valget på en Bernado TB14T fra Global Tools. Den er formentlig også kinesisk, men har - efter visse modificeringer - en række fordele. En større model var der desværre ikke plads til på grund af den lave loftshøjde i mit værksted.

Prisen på på kun kr. 1.747,50 var derimod ikke afgørende. Det er min erfaring, at kvalitetsværktøj på langt sigt er en fornuftig investering. Et eksempel: Den gamle boremaskine kostede, så vidt jeg husker, omkring kr. 500 og holdt i 40 år, i.e., ca. kr. 12,5 om året. Og den fungerer stadigvæk upåklageligt og kan formentlig holde mange år endnu.

Ombygningen af den nye Bernado søjlemaskinen er beskrevet i figurteksterne til billederne nedenfor.

Til venstre den originale bænkboremaskine hentet fra Global Tools' website. Til højre maskinen efter ombygning monteret på arbejdsbordet i mit værksted. Bemærk (insert) at den originale skrue/knap til åbning af dækslet over remskiverne er udskiftet med en fastmonteret bolt i stedet for den originale skrue. En kontakt, som skulle forhindre, at maskinen kunne startes med åbent dæksel, var så stram,  at det næsten var umuligt, at åbne dækslet uden brug af værktøj. Kontakten blev derfor afmonteret.
Plastikafdækningen omkring borepatronen som skulle monteres på en forskydelig stang blev ikke samlet og monteret. Maskinen leveres ned en udmærket selvspændende 13 mm borepatron (13 mm), hvorfor der - efter min mening - ikke er behov for beskyttelse dér. Den reelle risiko med borepatroner vedrører kun borepatroner, der kræver en nøgle for tilspænding, som - hvis den glemmes i patronen - kan forvolde skade, når den kommer flyvende ud i værkstedet. Til overflod var der også monteret en sikkerhedsafbryder på armen, så maskinen kun kunne startes med armen i den position, hvor plastafdækningen dækkede borepatronen. Den kontakt blev også fjernet.

I stedet for blev der på den forskydelige stang monteret en holder til en støvsugerslange, således at borespåner automatisk fjernes under boringen. For at gøre dette, blev de to endestop på stangen fjernet og holderen på boremaskinen vendt 180 grader, så stangen uden videre kunne trækkes nedenud, når den er i vejen. For eksempel kan dækslet over remskiverne ikke åbnes, hvis stangen stikker for langt op.
Ved siden af de sædvanlige start/stop knapper var monteret et stort nødstop. Efter min mening er nødstoppet inderlig overflødigt. Der er ca. 5 cm imellem de to stopknapper, så man nøjagtig lige så godt kan trykke på den normale stopknap i tilfælde problemer.

Boremaskinen var ikke forsynet med belysning af borestedet. Derfor blev monteret et 240 volt udtag bag på motorens el-kassen for tilslutning af  passende lampe. Kontakten blev forbundet, så der kun er strøm på den, når der er trykket på maskinens startknap. Der er rigelig plads i motorens el-kasse bag på maskinen til monteringen 240 voltudtaget.

I den samme el-kasse blev monteret en ledning til en pedalbetjent tænd/sluk kontakt til motorens strømforsyning. Det betyder, at når maskinens startknap trykkes ind, tændes den eksterne lampe, men maskinen starter ikke, før pedalen trykkes ned med foden. Fordelen ved dette er, at man har begge hænder fri til betjene boremaskinen.

Advarsel: Man bør være meget omhyggelig med at gemme pedalen væk, når maskinen er tændt, men ikke i brug, så man ikke utilsigtet træder på pedalen og dermed uforvarende starter maskinen.
Jeg bruger søjleboremaskinen som holder, når jeg anvender min laserengraver til at signere skålene med. Det meget store håndsving til højdejustering af boremaskinens plan kunne ikke drejes rundt, når laserengraverens holder var monteret og blev derfor erstattet af et mindre håndtag, så højden kunne justeres, når holderen var monteret på boremaskinen.
Det sidste billede viser alle de dele, som blev tilovers, da jeg var færdig med at modificere Bernado boremaskinen.


ADVARSLER: Man bør ikke forsøge sig som elektriker, med mindre man har en vis forstand på, hvad man laver.

Spændinger på 240 volt bør man have respekt for, ligesom fejlmontering af diverse ledninger muligvis kan brænde motoren af.

Vær også sikker på at samtlige jordledninger (gul/grøn) er korrekt monteret, så hele maskinen ikke pludselig bliver strømførende.

Endelig bør man være opmærksom på, at enhver form for garanti på boremaskinen er forsvundet i samme øjeblik, man begynder at ændre ledningsforbindelser på maskinen. Så er du det mindste i tvivl - så lad være !!!















































































 

Konstruktion af nyt anlæg for luftgevær... (Revideret 28. september 2020)

Jeg har et par steder på hjemmesiden beskæftiget mig med et helt andet emne end trædrejning: Nemlig rottebekæmpelse. Vi bor midt i skoven med en å i baghaven. Da vi også er meget fugleinteresserede og derfor fodrer fuglene hele året, betyder det, at vi ind imellem får besøg af rotter omkring fuglefodringshuset.

Det er vi naturligvis ikke så glade for og har på forskellig vis forsøgt at bekæmpe rotterne inden de invaderer huset. Du kan læse om vores bestræbelser og succeser her:
  1. Rottekrigens første fase
  2. Rottekrigens anden fase
  3. Rottebekæmpelse ved fuglebrættet
En vigtig del af vores "angrebsarsenal" er mit luftgevær, som er af den traditionelle type, hvor løbet knækkes for at spænde fjederen i geværet inden det er klar til skud. Der kan derfor kun skydes ét skud ad gangen. Og misser man, er rotten væk og angrebet mislykkedes.

Det er derfor voldsomt irriterende og lige så frustrerende, når man rammer ved siden af. Betingelserne er i forvejen i rotternes favør: Det er normalt ret mørkt når rotterne viser sig, rottens hoved er ikke ret stort på 10 meters afstand og rotter sidder ikke stille ret længe ad gangen.

Derfor har jeg længe spekuleret på, hvordan min træfsikkerhed med luftgeværet kunne forbedres. Resultatet er beskrevet i figurteksterne til billederne nedenfor. Alle oplysninger og beskrivelser er baseret på:
  1. Luftgevær: Gamo Hunter 440-AS Special Edition Luftgevær - 4,5 mm/.177, udgangshastighed: 305 m/s
  2. Kikkertsigte: Nikko Stirling Gold Crown Airking Kikkertsigte - 3-9x42 mm
  3. Hagl: H&N Diabolo Baracuda Match 4,5 mm/.177, vægt: 0.69 gram
og vil sandsynligvis skulle tilpasses andre geværer/sigtekikkerter og hagltyper.

De to billeder viser den foreløbige udgave af mit nye anlæg: To lodrette vægge og en plan bund. Begge vægge er beklædt med 5 mm tykt svampegummi. Afstanden mellem de to vægge (inklusiv de 2 x 5 mm svampegummi) svarer til geværkolbens bredde.

I bunden af anlægget er fastmonteret en 10 mm bolt, der holdes på plads på den lodrette plade af 4 kabelbøjler med skruer i begge sider så anlægget og bolten kan dreje frit horisontalt. Modstanden kan reguleres ved hjælp af de 8 skruer, som holder bolten fast. Bolten hviler på et stop af en 6 mm bolt med to møtrikker.

Vertikale bevægelser sker ved at løfte bagenden af geværet samtidig med, at forenden trykkes ned og imod den påskruede stopplade (pilen på billedet til højre) som forhindrer geværet i at bevæge sig fremad på grund af den fremadrettede rekyl (såkaldt "forward recoil") ved knæk-fjeder luftgeværer.


I venstre side af anlægget er anbragt en et 2,5 mm tykt tilskåret stykke plastik (fra et gammelt skæreunderlag fra køkkenet). Et tilsvarende stykke plast er anbragt i bunden af anlægget og holder sidestykket på plads forneden (se også billedet nedenfor).

Plaststykket i siden af anlægget sørger for, at geværkolben passer stramt mellem holderens to sider og gør det samtidig - på grund af den mindre friktion mellem kolbe og plast - lidt nemmere, at anbringe geværet i holderen.

Billedet til højre viser den understøtning af geværkolben (gammelt stativ fra en LED projektør fra H. Nyborg), jeg anvender til indskydning af gevær/sigtekikkert. Med geværet anbragt som vist, er det forholdsvis nemt at indskyde geværet: 5-10 skud mod centrum af skiven og efterfølgende justering af sigtekikkertens højde- og sidejusteringsskruer. Spredningen af haglene på 10-12 meters afstand er ganske ringe og er meget reproducerbar.


Billedet viser opstillingen ved indskydning set fra den modsatte ende af geværet.


På billedet til venstre er løbet løftet et par centimeter over stoppladen, så det tydeligt ses, at det er geværpiben der støder imod anlæggets stopplade (og ikke geværkolben).

Billedet til højre viser, hvordan plastikbundpladen holder anlæggets sideplade på plads.
Billedet illustrerer et mysterium (for undertegnede) nemlig, at sigtekikkerten - hvis ikke den indbyggede pinolskrue i monteringsslæden et anbragt ud for det tilsvarende hul i geværet og passende strammet - vil bevæge sig BORT fra mundingen efter nogle skudrunder.

Altså: Den samlede rekyl for dette luftgevær er FREMADRETTET.

Med andre ord: Rekylen ved skuddet forsøger at skubbe geværet FREMAD i forhold til sigtekikkerten - modsat den gængse opfattelse at rekylen altid er BAGUDRETTET.

I mit tilfælde, hvor geværet er forholdsvis kraftigt og kikkertsigtet tungt, var det endda nødvendigt, at slibe spidsen af pinolskruen væk så enden af skruen var plan. Skruen kunne derefter skrues helt ned til bunden af hullet i geværet.

Pilen på billedet viser, at det mærke jeg satte udfor bagenden af monteringsslæden, efter reparationen beskrevet ovenfor, stadig er udfor bagenden af sigtekikkerten efter mange dages skydning.
Konklusion:
Mine forsøg på at forbedre træfsikkerheden med mit Gamo Hunter luftgevær viste sig - efter løsning af rekyl problemet - at være meget tilfredsstillende.

Selvom det kan undre mig - forudsat at min konklusion angående rekylens retning er korrekt for mit knæk-fjeder gevær - at jeg ikke - trods ihærdig søgning på youtube - har opdaget dette tidligere. End ikke den sted, hvor jeg købte gevær og sigte, var man klar over sammenhængen.

Man kunne måske tilføje, at den kraft, der sender haglet fremad naturligvis resulterer i en tilsvarende kraft rettet den modsatte vej. Men for knæk-fjeder luftgeværer ser det ud til, at den er forsvindende i forhold til de kræfter, der er resultatet af fjederens bevægelser under affyring af skuddet. Så i praksis vil den samlede rekyl være rettet fremad.

Er du blevet interesseret i dette problem, kan jeg anbefale denne youtube film Dirt E. Harry & Spring-Action Rifle Recoil, som bekræfter min konklusion om foreward recoil med den tilføjelse, at kuglen for længst har forladt løbet, når geværet bevæger sig fremad som følge af, at fjederen rammer sit endestop. Det bør imidlertid bemærkes, at der blandt andre indlæg på youtube jeg har fundet på det seneste, ikke er enighed om, at denne forklaring er korrekt, så prøv selv at undersøge sagen, hvis du er blevet nysgerrig.

Det er lidt morsomt, at selv på www.gamo.com fremhæver man for Gamo Hunter 440 RECOIL PAD således: Gamo standard ventilated recoil pad selvom recoil padden aldrig får nogen praktisk betydning, når den samlede rekyl er rettet FREMAD.

Når man som jeg har erfaret, at montering af et kikkertsigte på et knæk-fjeder luftgevær ikke er "lige-ud-af-landevejen", men kræver omtanke og omhyggelighed, er det imidlertid godt at kende den bagvedliggende forklaring. Hvordan kikkertsigtet så klarer de voldsomme belastninger, der er resultatet af fjederens bevægelser, er en anden historie, som først på længere sigt vil blive afsløret.

Tilføjelse den 25. august 2020 - om aftenen.

Jeg er netop kommet ind efter at have skudt nogle serier med det ovenfor beskrevne anlæg og må sige, at det var en ublandet fornøjelse. Sigtet er meget nemmere og langt mere præcist, når geværet holdes fast i anlægget. Spredningen af 10 skud på ca. 12 meters afstand kunne uden særlige anstrengelser holdes indenfor et areal på nogle få kvadratcentimeter - dvs. mindre end et rottehoved.

Resultatet af 10 skud mod skiven på 12 meters afstand - med en 10-krone og et rottehoved til sammenligning.
En medvirkende faktor er muligvis også de anvendte hagl (se link ovenfor), som passede meget stramt i løbet. Ja, faktisk så stramt, at jeg først troede, at det var en fejl, at "skørtet" nærmest skulle mases ind i løbet ved ladningen.

Ved nærmere eftertanke giver det en vis mening: Hvis der slipper luft forbi haglets skørt under affyring, vil det dels reducere hastigheden, dels resultere i et endnu kraftige stød, når fjederen/stemplet rammer sit endestop uden den dæmpning, der leveres af luftpuden bag haglet.

En yderlig fordel er, at det er hurtigt, at finde målet med geværet placeret i anlægget, idet "tilfældige" bevægelser/rystelser i høj grad blev dæmpet horisontalt af anlæggets lodrette befæstigelse og vertikalt af den stramme pasning mellem geværkolben og anlæggets sider.

Endelig tror jeg, at stoppladen (øverste billede til højre) overfører/dæmper den kraftige, fremadrettede rekyl til anlægget og videre til den stump 27 mm terrassebræt, som anlægget er fastgjort til - og som er skruet fast på en solid lodret bjælke fastgjort til bygningen i begge ender (ses i baggrunden på flere af billederne) og derfor reducerer belastningen på sigtekikkerten.

Så nu venter jeg bare på den første rotte. "Desværre" kan det godt vare stykke tid efter de 11 rotter, vi har aflivet den seneste uges tid. Der er formentlig ikke flere rotter tilbage i området, så vi må vente på en ny invasion.

Tilføjelse den 29. august 2020 - om aftenen.
Nå, der var stadig en enkelt rotte tilbage, som blev nedlagt med et enkelt skud i hovedet...

Tilføjelse den 11. september 2020 - om morgenen.
Vi har stadig ikke helt vundet rottekrigen. I aftes dukkede endnu to rotter op ved foderpladsen sent på aftenen. Den ene var ret lille og meget hurtig, den anden en ordentlig basse på 35 cm.

I begge tilfælde ramte jeg uden nogen problemer hovedet på begge rotter i første forsøg i det meget svage lys fra 2 watt LED lampen i vinduet. Begge rotterne lå fuldstændig livløse efter at være ramt. Og bragte tabstallet hos rotterne op på 54 siden jeg købte det første luftgevær i sommeren 2018.

Det bekræfter, at mit anlæg til luftgeværet fungerer over al forventning: Det er hurtigt (og lydløst) at placere geværet i holderen og holderen dæmper/eliminerer effektivt både horisontale og vertikale bevægelser/rystelser, så sigtet bliver både hurtigt at indstille og samtidig meget præcist.

Så jeg er meget tilfreds...

For novicer, inklusiv undertegnede: Hvor sigter man, hvis målet er foran eller bagved den afstand, som geværet/sigtekikkerten er indskudt til?

 
Tilføjelse den 28. september 2020.

Øvelsesskydningen i går aftes, på længere afstande end gevær/kikkertsigte var skudt ind til, var deprimerende. Haglene ramte alt for højt og - værst - meget forskelligt fra skud til skud. Efter mange skud med omhyggelig undersøgelse af, hvordan endestop og geværløb opførte sig under skydningen, viste det sig, at den ændrede skudvinkel og dermed en ændret vinkel mellem geværløb og holderens endestop bevirkede, at geværløbet på grund af den fremadrettede rekyl ind imellem gled opad endestoppets overside.

At dette resulterer i, at haglets bane også bliver ændret, viser klart, at løftet af geværløbet forårsaget af den fremadrettede rekyl sker inden haglet har forladt løbet. Dette duer selvfølgelig ikke. Derfor har jeg prøvet at udskifte endestoppet med en 5 mm aluminiumplade, som forhåbentlig reducerer/eliminerer dette problem. Ændringen er vist og beskrevet nedenfor.

Fortsættelse følger, så snart jeg har testet, om det løser problemet. De første par skud var lovende...

Ændret design af stoppladen for geværløbet i holderen: Det viste sig, at det oprindelige design ikke fungerede, når afstanden var forskellig fra indskydningsafstanden.

Ved længere afstande bevirkede den fremadrettede rekyl, at løbet af og til gled opad endestoppet inden haglet havde forladt løbet med det resultat, at kuglen ramte for højt. Endestoppet blev derfor udskiftet med en 5 mm aluminiumplade, som forhåbentlig reducerer/eliminerer dette problem..
















































































besøg siden 2014 =